David Crosby er død – 81 år

20. januar 2023

Når man har skrevet sang og spillet i henholdsvis The Byrds og Crosby, Stills, Nash (& Young), så er man ikke en hr-hvem-som-helst. Og David Van Corlandt Crosby, der meldes død i en alder af 81 år har netop været et markant navn i amerikansk rock, siden han i 1964 blev medlem af det legendariske country-rock-ensemble the Byrds (sammen med Roger McGuinn og Gene Clark).
I The Byrds var Crosby med til at lave gruppens første fem skelsættende albums, inden han gik videre og var med til at danne supergruppen Crosby, Stills & Nash i 1968 med Steven Stills (ex-Buffalo Springfield) og Graham Nash (ex-The Hollies). Og efter det første eponyme album kom også Neil Young (ex-Buffalo Springfield) med. Og Crosby, Stills, Nash & Young var et projekt, der med mange bump på vejen blev holdt kørende helt frem til 2016, hvor (ex-)vennen Graham Nash erklærede, at gruppen aldrig mere ville spille sammen offentligt på grund af hans anstrengte forhold til netop Crosby.
Parallelt med kvartettens karriereforløb havde Crosby også et duo-samarbejde med netop Graham Nash som resulterede i flere fine albums, lige som han havde en solo-karriere, der kastede en lille snes albums af sig.
Som musiker, sanger og ikke mindst sangskriver satte Crosby et varigt aftryk på de to navnkundige rock-grupper og dermed på amerikansk rockmusik i slutningen af det tyvende århundrede.

Crosbys første soloalbum

Skriv en kommentar

1 har læst indlægget