Manden med tambourinen

21. januar 2023

DR genudsender i dag dokumentaren om Laurel Canyon, stedet, hvor der for alvor blev sat skub i amerikansk tresserrock med navne som The Byrds, Buffalo Springfield, Joni Mitchell, The Turtles, The Monkees og mange flere. Og et sted fortæller medlemmerne af The Byrds om dengang, de arbejdede på at slå igennem. Og de manglede et hit. En bekendt fik fat i en demo-udgave af Bob Dylans “Mr Tambourine Man”. Den kunne de ikke lide, bl. a. fordi Ramblin Jack Elliott sang falsk i sit kor. Men som bekendt fik de lavet deres egen, utroligt smukke udgave. Og efter indspilningen oplevede de at Dylan kom forbi og blev så begejstret, at han gik op på scenen og spillede med dem – til manges undren og forbavselse. Og jeg synes stadigvæk, at det er en meget vellykket – måske den mest vellykkede udgave – af den berømte Dylan-sang.

Skriv en kommentar

3 har læst indlægget