Kinesisk plan for fred

Author:

Næppe har de store medier glemt alt om filosoffen Jürgen Habermes’ forsvar for en fredelig løsning på konflikten i Ukraine, før Kina kommer med en tolvpunktsplan for en politisk løsning af konflikten. Og på DR-nyhederne skydes forslaget straks ned som et kinesisk forsøg på at finde sine ben i konflikten – mellem på den ene side et tæt forhold til naboerne i Rusland og ønsket om at holde konflikten på passende afstand (ved fx ikke at sende våben til Rusland). Og så klandres forslaget for ikke at fortælle, hvad der skal ske med de russisk-besatte områder i det østlige  Ukraine.

Til det sidste kan man jo sige, at det netop er et spørgsmål, som reelle fredsforhandlinger bør have til opgave at finde et svar på. Et svar, der – som altid når der er tale om den slags forhandlinger – nødvendigvis må munde ud i et kompromis, der tilgodeser alle de forhold, der spiller ind – lige fra forhistorien over det overstatslige retsforhold til befolkningens ønsker. Og det er vigtigt at understrege at det nødvendigvis må være et kompromis, hvor begge parter ved forhandlingsbordet må “sluge kameler” for at finde en løsning.

Det er mildest talt forstemmende at se, hvordan Kinas forslag skrives ind i en vestlig fortælling om stormagtspolitik og forstået som et propagandanummer for den store stat mod øst. Forstemmende, at den officielle Ukraine-politik åbenbart er blevet adopteret af pressen som en ufejlbarlig sandhed, der ikke tåler at bliver modsagt. Hvornår er der nogen politikere i Vesten, der viser format nok til at tænke i alternative baner og løsningsmuligheder?!

15 thoughts on “Kinesisk plan for fred”

  1. Klart at mellemfolkelige konflikter skal løses politisk.
    Vi kan heller ikke blive uenige om at det var Putin, som besatte først Krim og derefter det østlige Ukraine – det er jo ikke forhandling. Kan den handling udlægges på flere måder? Det er derfor jeg ikke forstår at “langt fra alle lande søtter USA og EUs udlægning af konflikten”. Det er jo et springende punkt – og det var bare det jeg nævner. Man kan vel ikke påstå at Ukraine har chikaneret USSR eller brugt vold mod civile i Øst-Ukraine.

    Det, som kan antyde et problem, er Kiev holdning til russisk som andet officielt sprog, men i den nuværende situation er det drab på civile, som fylder mest og det er der ingen der har beskyldt Ukrainerne for at have gjort.

    Det ville være dejligt hvis Putin fulgte FNs opfordring til forhandling.

    1. @Donald: Ingen tvivl om det: Putins invasion i Krim og Ukraine var i strid med folkeretten. Og vi skal fordømme hans intentioner og handlinger. Men det legitimerer ikke, at vi selv gør noget lignende og fører krig pr. stedfortræder. At vi
      oven i købet blev taget på sengen, da han indtog Krim, er en anden grim sag, der nok fortjener historikernes interesse. Noget tyder på, at USA og dets allierede slet ikke var klar til den frygtede konfrontation med Rusland og blev taget på sengen, så at sige. Og vi kan ikke komme uden om at erkende og vedstå, at områderne i Østukraine – af historiske årsager – er og har været et russisk interesseområde og ikke bare ukrainsk jord. I det hele taget på det historiske perspektiv ind over, når diplomaterne engang sætter sig til forhandlingsbordet og begynder at finde kompromisser og sluge kameler.
      I går fik – og det er lidt opmuntrende – at vide, at både i Tyskland og USA er befolkningerne begyndt at vende sig mod den væbnede konflikt i Ukraine, hvorfor Scholz og Biden efter sigende måtte begynde at forholde sig til den kendsgerning, at fredsforhandlinger en skønne dag bliver en realitet. Det blev udtrykt på den måde, at Tyskland og USA ville hjælpe Ukraine med at stå så stærkt som muligt på slagsmarken, inden der blev åbnet for forhandlinger. Et lille lys i mørket er tændt.
      PS. Læs artiklen om fredens vej i Arbejderen – der er mange gode pointer.

  2. Skød DR TV-avisen en plan ned? Det kan man jo ikke, den står stærkt alene i kraft af første punkt: Alle staters suverænitet skal respekteres.

    Det er kernen i territorie-konflikten. Men det betyder så også at Russerne skal ud af Ukraine, og så er det vi husker at Kina ikke stemte for netop det i FN. DR skriver:

    Især over for Europa skal Kina positionere sig som et land, der respekterer den internationale orden. Det sidste år har været skadelig for kinesiske interesser, fordi Europa og USA i dag står tættere. Det er ikke i Kinas interesse at se en stærk alliance mellem de vestlige lande, siger han.

    Torsdag stemte 141 lande i FNs Generalforsamling for at bede Rusland trække sig ud af ukrainsk territorie. Kina var blandt de 32 lande, der afstod fra at stemme.

    1. @Donald: Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i nogle forhold. 1. At lang fra alle lande i verden støtter USAs og Europas udlægning af konflikten. 2. At FN-pagten, som alle medlemmer er forpligtet på, foreskriver at mellemfolkelige konflikter SKAL løses politisk, dvs. gennem forhandlinger – uanset hvor svære, langtrukne og møjsommelige de end må være. Og jeg tvivler på, at Putin og hans regime eller USA kan afvise forhandlinger, hvis et stort flertal af lande med FN i spidsen kræver at konfliktens parter kommer til forhandlingsbordet.

  3. @Sørensen. Nej det tror jeg sådan set heller ikke Putin har, men jeg tror som bliver sagt, at nu er Nato og vesten blevet lige dygtige nok, og med ham den lille opblæste i Ukraine så er det det der har fået bægeret til at flyde over, og havde vi lyttet og ikke bare fulgt i røven på USA kunne kunne krigen måske være undgået.

  4. @ Hugin
    Det var ment som en ironisk kommentar til dit forslag om en folkeafstemning.
    Det kan vel ikke afvises at være en brugbar løsning på et tidspunkt.
    Men Putin & Co. har jo øjensynligt ikke haft det som en mulighed.

  5. Capac: Nej der er nok ikke de store muligheder for at vi som enkeltpersoner kan lave om på det ( propagandamaskinen ) det skulle da lige være hvis man hed Møller og det begyndte at gøre undt i pengepungen, men tilsyneladende tjener nogen fedt på konflikten, the pusher mand og hans våbenindustri. blandt andre og også Hr. Møller.

    1. @hugin: Men som skrevet, så er der måske håb. Læs mit seneste indlæg om fredssøgende tænkning i Danmark.
      Jeg tror, at der sidder mange mennesker rundt omkring i landet (og udenfor) og tænker i nogenlunde samme baner som du og jeg – men det kommer aldrig til orde i de dominerende medier, fordi deres fokus er styret af magthavernes interesser.

  6. @Sørensen: Jeg var ikke klar over der havde været forhandlinger forud for Russernes indgang i Ukraine, og at det havde været foreslået, ved du hvornår det var? og i givet fald, hvem foreslog det?

  7. Capac: Vi har jo talt om det tidligere hvor ensidigt og ukritisk Dansk presse er blevet, også når man dækker hvad der foregår i Ukraine det er usmageligt, problemet er vi skal betale for propagandaen, og den bliver smurt tykt ud, men det værste er folk tror på det.

    1. @hugin: Og det store spørgsmål er, hvad man -vi – egentlig kan gøre ved propagandamaskinen? Nogle pip her og der på nettet, som ikke bliver hørt, flytter ikke rigtig noget. Men måske vender vindene på et tidspunkt, når de økonomiske konsekvenser af krigen for alvor bliver mærkbare i store lande som Tyskland, Frankrig og England. Håbe, kan vi jo altid.

  8. Capac: Ja det er forkasteligt hvor krigsliderlige vi er her i vesten, men på den anden side er det ikke nyt når USA er involveret, de ser åbenbart krig som den eneste løsning på problemer, og listen er så lang så det er næsten ubeskriveligt de gange de har været involveret.
    Men man kunne jo løse det ved en folkeafstemning og så hvor befolkningerne havde lyst til at tilhøre, enten Ukraine eller Rusland på samme måde det blev gjort da Sønderjylland stemte sig tilbage til Danmark, men det var åbenbart forkert vi skulle helst have slået nogle tyskere ihjel først, havde det være Fru Frederiksen der skulle have bestemt var det sikkert blevet løst sådan, føj for fanden en usympatisk Dame, gid hun røg af pinden jo før des bedre.

    1. @Hugin: I går gik pressen i selvsving over etårsdagen for angrebet på Ukraine. Og ikke med et eneste ord kom man ind på kinesernes fredsplan. Man fremturede forventeligt med den samme melodi, der nu har kørt i et år. Nej, vi savner nogen – politikere, journalister, historikere osv. – der vil pille ved det fjendebillede, som er blevet malet af Putin og Rusland. Bare lidt flere nuancer, så tror jeg, sprækkerne i befolkningen vil vise sig. Jeg tror ikke på, at alle danskere er på Mettes side. Langtfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *