Dagen i dag
19. august 2008I morgen begraves der. Alt er på plads. Og følelserne er, som de skal være: blandede. Vemod og lettelse. Farvel og livet går videre.
Og når verden slår sine volter, er det rart at vide, at nogle ting ikke nødvendigvis ændrer sig. Den står fx stadigvæk på havrygryn, appelsinsaft og sort kaffe. Hver morgen. Og ingen Camilla Plum eller Claus Meyer skal få lov til at ændre på det. Heller ikke Hjerteforeningen eller Kræftens bekæmpelse. Livet er godt, men ikke altid helt fair (i følge Lou).
19. august 2008 kl. 19:52
Undskyld, min “gode ven” Capac – jeg genkendte for længst dit problem familiemæssigt – selv bærer jeg samme ;-)
Glad for at kunne hjælpe sine nærmeste, ja det er mere end 100% godt –
og så sender jeg plus Rimkogeren de kærligste tanker til dig i disse dage ;-)
At din svigermor tilmed var ramt af uhelbredelig kræft, led i længere tid, ja… hvad skulle vi tolke fremtidsmæssigt???
20. august 2008 kl. 07:29
@Anjoe: Tak for gode tanker! Ingen kan fÃ¥ mig til at sige, at døden er det bedste, der kan ske for et menneske. Dertil er jeg for stor en tilhænger af livet. Men kødet gÃ¥r sin gang, og i dag stÃ¥r vi ved gravens rand endnu engang. NÃ¥r begravelsen er overstÃ¥et, sÃ¥ hÃ¥ber jeg, at der gÃ¥r lang tid, inden jeg skal opleve det igen…