18. juli 2020 arkiv

Flere gratis (film)glæder

18. juli 2020

Det er ikke kun Ken Loach, der har været så venlig at stille nogle af sine film til rådighed for filmelskere. Det samme har Canadas svar på Filminstituttet herhjemme, National Film Board, der har lavet en side med lutter Oscar-vindere og -kandidater. Kortfilm, forstås, men kortfilm er en til tider lidt undervurderet, men også fornem repræsentant for filmkunsten.

Walking the dog: Yndlingsbiotop

18. juli 2020

I følge sundhedsapostel Bente Klarlund så skal man gå sig til et godt mentalt og fysisk helbred. Så jeg forfølger min gamle vane med at gå, hvor og når jeg kan. Og sørger for at gøre min  pligt som hundeejer – at kombinere gåen med hundeluftning.

Og jeg har for længst indprentet mig selv (indoktrinere kunne man også sige), at jeg skal nyde eller i hvert fald ikke irriteres over, at jeg skal gå med hunden minimum 3-4 gange i døgnet. Sol, regn, sne, blæst – ingen undskyldning for ikke at lade hunden snifle.

Og af samme årsag har hunden og jeg med tiden udviklet et vist pensum at snifleture. Fra den lokale matrikels fire verdenshjørner til weekendens ture uden for matriklen. Og her har vi nogle nøje udvalgte steder – el. topoi, hvis vi skal tale græsk – der passer godt med hensyn til gåen, sniflen og biodiversitet. Og et af stederne, som vi besøgte i formiddags, er yndlingsbiotopen. Den lokale forsthave, der har et udviklet stisystem, en meget varieret flora (deraf og -for: forsthave), en lige så varieret fauna (især fugle) og som kun er moderat overrendt af coronaflygtninge fra nærområdet.

Og vi har snart været på biotopen så mange gange, at vi kender de få andre besøgende hundejere med hunde. Alle dem, vi skal gå en bue udenom, fordi min hund skal skælde ud på enhver hanhund (og bestige enhver hunhund…). Og så dem, vi godt kan snakke lidt med, inden min hund hopper op på ryggen af damehunden. Så må vores veje skilles – til næste gang. Og det er ganske hyggeligt hver gang – utroligt, hvad to hundejere kan nå at fortælle, inden mødet er overstået. I dag mødte vi damen med den hidsige pekingeserhan, men han havde heldigvis fået afløb for sin hidsighed hos en større hanhund, inden vi passerede hinanden. Heldig kan man også være.

Når så stisystemet er afsøgt i udkanten af biotopen, så kan vi vende snuden hjemad og glæde os til en anden biotop uden for matriklen i morgen.

Skolstrejk för klimatet – uge 100

18. juli 2020

Med budskabet om, at vi alle kan gøre en lille forskel, fortsætter Greta Thunberg sin imponerende skolestrejke for klimaet. Hun er ubøjelig i sin kritik af politikerne og ufravigelig i sine krav om radikale ændringer af vores levemåde. Hun er vor tids samvittigheds stemme.




50: Loudon Wainwright III

18. juli 2020

I never sold a lot of records, but I made a bunch. And there are some good songs in there.

 

Writing songs is not a question of difficulty or ease. I’ve often compared it to sex. It doesn’t happen as much as it used to. But when it happens, it’s still fun!

Der skulle gå endnu et par år, før Loudon Wainwright IIIs egentlige gennembrud til et større publikum kom – med det tredje album Album III og sangen “Dead Skunk”. Men debuten kom for halvtreds år siden med det eponyme album med den blege forside. Fuld af gode sange, rappe tekster fuld af humor og tungen i kinden. Udgivelsesdatoen er uvis, men det var i 1970. Siden er der kommet en lang række plader fra Wainwright. Plader, der aldrig solgte så godt som de fortjente det. Og den 73-årige sanger-sangskriver har lige lavet en plade med et swingorkester, I’d rather lead a band, hvor han – i stil med Rod Stewart og Bob Dylan – fortolker sange fra swingtiden.

Citaterne ovenfor er fra et interview i Rolling Stone, hvor Wainwright fortæller om coronasituationen, familien, sangsskrivningen og andet.




Toiletrulleblues

18. juli 2020