Pia Kjærsgaard og den demokratiske debat

16. september 2010

Forleden dag havde Fathi El-Abed (Socialistisk Folkeparti) og Rune Engelbreth Larsen (politisk blogger ved Politiken, samfundsdebattør, forfatter m.m) en kronik i Svenska Dagbladet (genoptrykt her), hvor de over for svenske læsere redegjorde for deres syn pÃ¥ Dansk Folkepartis betydning for det politiske klima i Danmark, ikke mindst pÃ¥ flygtninge- og indvandreromrÃ¥det. Opsummerende skriver de to kronikører: “Vi er kort sagt bekymrede for, at Sverige skal opleve den samme dæmonisering af mindretal og forrÃ¥else af den politiske kultur, som Danmark har været genstand for”.

Kronikken var en reaktion på DF-leder Pia Kjærsgaard meget omtalte optræden ved Sverigedemokraternes møde forleden.

Konfronteret med den omtalte kronik siger Pia Kjærsgaard til Kristeligt Dagblad: “- Jeg kan jo ikke forbyde dem at skrive kronikker, det bruger de jo en stor del af deres tid pÃ¥. Jeg kender dem jo til hudløshed. Og nu har de sÃ¥ kastet sig over svenske medier, og det kan jeg kunne trække pÃ¥ skuldrene af”. Jeg fremhæver.

Man skal ikke læse for hurtigt hen over det citerede. Det fremhævede har karakter af et symptom. Det vil – lidt forenklet sagt – sige en merbetydning, der peger mod en underliggende logik eller et underliggende ønske, som kalder pÃ¥ en fortolkning. Det fremhævede henvender sig ikke kun til intervieweren eller til de to skribenter, men til, hvad den franske psykoanalytiker Jacques Lacan, kaldte den store Anden. Igen lidt forenklet sagt, sÃ¥ henviser vi altid som talende til den Anden, der kan forstÃ¥s som en slags upersonligt “man” og som Loven i generelt forstand. Det er derfor, symptomet kalder pÃ¥ en fortolkning.

I den citerede udtalelse er symptomet ikke særlig kompliceret – sÃ¥dan er det langtfra altid. Symtomet har karakter af en benægtelse. ‘Jeg kan jo ikke forbyde osv.’. UnderforstÃ¥et: Hvis jeg kunne, hvis jeg havde magt til det, sÃ¥ ville jeg forbyde de to herrer at skrive deres kronikker. Men jeg mÃ¥ nøjes med at ‘trække pÃ¥ skuldrene’.

Jeg vil overlade til læserne selv at vurdere, hvad denne lille analyse siger om fru Kjærsgaards forhold til fx ytringsfriheden og andre borgeres demokratiske rettigheder…

Opdatering: Center for Vild Analyse har leveret en analyse, der ligger helt i trÃ¥d med ovenstÃ¥ende. CVA skriver bl.a. om DF: “Dansk Folkeparti, Geert Wilders, Sverigedemokraterne, osv. er nemlig ikke optaget af at forsvare den vestlige civilisations liberale principper. De er optaget af at kritisere islam. Og af at blive fri for dem, der komplicerer billedet af, at muslimer skal bo i muslimland og almindelige, ordentlige, hvide, vestlige indbyggere skal bo i vesten.” (jeg fremhæver). Nemlig.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer

  1. Jens kommentarer:

    Tjaa – hvad skal man næsten sige.

  2. capac kommentarer:

    @Jens: Ja, det taler næsten for sig selv, ikke?!

  3. mb kommentarer:

    Er fru Kærsgaards udtalelse ikke bare brug af et ‘stÃ¥ende udtryk’? Kan man tilægge det sÃ¥ meget som du gør her?
    Er Fathi El-Abed og Rune Engelbreth Larsen’s ærinde i Sverige ikke det samme – at forsøge at forhindre fru Kærsgaards meninger i at brede sig?

    For sent hvis man skal tro denne undersøgelse hvor svenskerne bliver spurgt anonymt:
    http://politiken.dk/debat/analyse/1059664/svenskerne-er-ogsaa-indvandr erkritiske/

  4. capac kommentarer:

    @mb: Selv et “stÃ¥ende udtryk” kan have symtomkarakter. Mit indlæg handler ikke om, at fru Kjærsgaard – som de to skribenter – med ordet i magt vil forhindre modstanderne i at fÃ¥ deres holdninger igennem, men om, at der under talestrømmen insisterer et ubevidst ønske om at forbyde dem at ‘skrive kronikkerr’ osv.

  5. mb kommentarer:

    Motivforskning er en vanskelig videnskab ;-)

  6. capac kommentarer:

    @mb: jeg vil hellere kalde det en “vild analyse”! :)

Skriv en kommentar

218 har læst indlægget
13,606