Møllehave i mediemøllen

10. april 2011

Hvad der står i Ekstrabladet skal tages med en sæk grusopblandet salt. Lad lige denne sandhed stå med ildskrift over det følgende! Sagt på en anden måde, så kan det være svært at se, hvad der er op og ned, når Ekstrabladet skaber en sensation af en selv nok så lille og ubetydelig sag.
Forleden var et par ældre herrer pÃ¥ Angleterre for at dinere og fÃ¥ lidt at drikke. Drikkeriet antog en karakter, der satte de herrer i en opstemt tilstand. Og som det ofte sker, nÃ¥r spritten gÃ¥r ind og fornuften ud, sÃ¥ blev d’herrer højrøstede og støjende. Angiveligt skulle de bÃ¥de have klappet i hænderne, klasket i bordet og talt højt. Det fik ledelsen af etablissementet til at tilkalde ordensmagten, der sÃ¥ sÃ¥ sig nødsaget til at lægge de to gamle i hÃ¥ndjern og føre dem til afkøling i kachotten…

Hvis de to gamle havde været dig og mig, sÃ¥ tvivler jeg pÃ¥, at Ekstrabladet ville have løftet sÃ¥ meget som et øjenbryn og skrevet om ‘branderter’, ‘politivold’ osv. Vi ville højst indgÃ¥ i politirapporten som ‘to ældre berusere, der mÃ¥tte bringes i detentionen’. Sammen med alle de andre, der hver weekend mÃ¥ den vej. Men nu var d’herrer ikke hvem som helst. Den ene var nemlig en berømthed. Digterpræsten Møllehave. Der ikke blot er kendt som præst, forfatter og foredragsholder, men ogsÃ¥ sin syndige liv med Ã¥bent, utroskabsdyrkende ægteskab, sin hang til S/M-sex, sin fordrukkenhed m.m. Alt sammen noget, der i kraft af Møllehaves Ã¥benhjertighed har været godt stof i netop Ekstrabladet, der sikkert har solgt ekstra blade i kraft af disse nysgerrighedskildende historier.

I kølvandet pÃ¥ sensationen har man kunnet konstatere, at det er lykkedes Ekstrabladet at fremkalde en markant forargelse blandt mange læsere. Det er da for galt, at sÃ¥dan en som Møllehave pÃ¥ den mÃ¥de kan falde ud af rammen. Jovist, Ekstrabladet har nok forstÃ¥et at spille de laveste instinkter hos læserne: Misundelsen (over for en kændis med en tyk bankbog), skadefryden (sÃ¥ kom han endelig ned med nakken…), den selvblinde forargelse (Tænk at han vil nedværdige sig sÃ¥dan, og han er præst!) osv.

Mit ærinde her er ikke at sætte spørgsmålstegn ved det forhold, at Møllehave og hans ven gymnasierektoren fra Lemvig blev kørt i detentionen, eller ved anholdelsens håndhændede karakter. For Ekstrabladets beskrivelse gør det svært at dømme klart.

Men den moralske forargelse er til gengæld ikke til at tage fejl af, som Politikens Bjørn Bredal ogsÃ¥ har været inde pÃ¥ i en velgørende kommentar. Som Bredal er inde pÃ¥, sÃ¥ handler historien om mødet mellem en digterpræst, der tager sit liv som synder alvorligt og oven i købet er udansk Ã¥benhjertig omkring det (“Vi var bare fulde”), og et etablissement, der anstrenger sig for at holde pÃ¥ nogle udvendige former, der for længst mÃ¥ sige at være eroderet bort i den omkringliggende verden.

Det bekymrende i denne sag er, efter min mening, ikke en højrøstet, beruset digterpræst, men den efterhÃ¥nden ret markante moralske stemme, der taler for det ‘pæne’, det ‘forsagte’, og som vil have kæft, trit og retning. En lille skinger bedsteborgerlig stemme, der ikke kun lyder i Ekstrabladets kommentarfelter, men ogsÃ¥ klinger igennem hos fremtrædende, magthavende politikere i dette land, som fx hos Peter Skaarup, der forleden meldte ud, at ham mente, at retssikkerheden kun skulle forbeholdes de lovlydige borgere i landet…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Gowings kommentarer:

    Ja, det er skræmmende med den tiltagende snerpede moralisering; fra aviser der har The Sun som forbillede og fra politikere med tiltagende Berlusconi-tendenser.

  2. capac kommentarer:

    @Gowings: Ja, jeg kunne forestille mig, at nogle kommunikationseksperter ville begynde at tale om internationa- og globalisering…

Skriv en kommentar

288 har læst indlægget
13,982