Rolling Stones – “The Last Time”
30. december 2012
Rod Stewart-biografien var ikke den eneste bog, der lÃ¥ under træet til mig i Ã¥r. OgsÃ¥ jubilæumbogen for The Rolling Stones “50 Ã¥r” var der. Og tak for den til mine julegavegivere. Selv om bogen ikke lægger meget til det billede, jeg har af gruppen, sÃ¥ er det frydefuldt at kigge pÃ¥ de mange billeder og læse hist og pist. Jeg føler mig faktisk lidt privilegeret over at have levet i en tid, hvor man kunne følge gruppen fra dens tidlige start i tresserne og frem til i dag. Jeg vil ikke sige, at jeg elsker alt, hvad de har lavet. Jeg har mine favoritplader og perioder med rullestenene. Jeg holder umÃ¥delig meget af de første Ã¥r. Og det er uden tvivl, fordi jeg oplevede deres plader dengang de udkom – og var et modspil til The Beatles, som jeg var erklæret fan af.
Læseriet i bogen har – selvfølgelig – fÃ¥et mig til at lyttet lidt rundt omkring i kataloget. Og jeg faldt hen under lytningen til Jagger/Richard-kompositionen “The Last Time” fra 1965. Singlen blev nr. 1 pÃ¥ den britiske singleliste. Og det var tredje gang, det lykkedes for Stones, at indtage førstepladsen. Sangen var og er en af mine Stones-favoritter. Alene guitarspillet – det markante riff, der tilskrives Brian Jones og guitarsoloen som Keith stÃ¥r for – gør det til noget helt særligt. Det er en sang, der er med til at definere den tresserlyd, jeg forbinder med The Rolling Stones.
PS. Capac-webloggen har været nede noget af dagen pÃ¥ grund af problemer med serveren, hvor mit webhotel hører til. Sorry. HÃ¥ber ikke det gentager sig foreløbigt…
31. december 2012 kl. 10:50
Det bringer minder frem, The Last Time, var den første plade jeg ejede.
31. december 2012 kl. 11:58
@Kristian: Ja, det gør de jo de gamle plader… :)
31. december 2012 kl. 15:05
Godt nytår, Capac.
31. december 2012 kl. 16:17
@Gowings: I lige måde, kære Gowings!
23. maj 2014 kl. 09:36
test!
23. maj 2014 kl. 10:51
@Claus1: Test godtaget
23. maj 2014 kl. 11:28
det var sørme godt*****