Preben Wilhjelm og det udeblevne systemkritik – en kritisk kommentar

9. december 2013

Den gamle VS’er og venstrefløjspolitiker Preben Wilhjelm er aktuel med en ny pamflet, der hedder “Krisen og den udeblevne systemkritik” (Politisk Revy). Og i den anledning langer han i Politiken ud efter regeringens krisepolitik, der slet og ret kaldes for ‘stupid’. Den er ‘stupid’, fordi regeringen overhovedet ikke har begreb om krisens Ã¥rsager. Og Wilhjelm piller en for en regeringens og den foregÃ¥ende regerings økonomisk-politiske tiltag fra hinanden. Og Wilhjelm insisterer pÃ¥, at vi ikke fatter en bønne af den pÃ¥gÃ¥ende krise, hvis vi ikke kommer dybere ned end til spørgsmÃ¥let om tilliden til finanssektoren, letsindig boliglÃ¥nspolitik eller lignende. Det er vigtigt, fordi – og her har han jo fat i noget helt rigtigt – de fleste mennesker er ‘passiviserede’ og ‘forvirrede’. Og lader sig køre rundt i manegen af sÃ¥kaldte økonomiske ‘eksperter’ fra banker og finansinstitutter. BÃ¥de i deres privatliv og pÃ¥ medierne…

Wilhjelms projekt og hensigt er velkommen. SÃ¥re velkommen. Fordi der netop ikke er ret mange, der orker at forholde sig til spørgsmÃ¥let om krisens rødder (og dermed retteligen: om krisens løsning pÃ¥ længere sigt…). Politikerne venter pÃ¥ det dertil nedsatte udvalg og hÃ¥ber i mellemtiden, at der kommer gang i hjulene, eksporten osv. – og alt kommer tilbage til normaliteten, kapitalismens normalitet.

Men hvordan forholder det sig sÃ¥ med Wilhjelms spadestik i krisens Ã¥rsager. Jo, for det første, mener han at kunne slÃ¥ fast, at krisen initieres af “det økonomiske styringsinstrument, markedsmekanismen, automatisk fører til, at selv smÃ¥ ubalancer pustes helt ud af kontrol og bliver selvforstærkende”. Det er altsÃ¥ den irrationelt fungerende markedsmekanisme – som Wilhjelm i øvrigt godt kan lide i mindre lokal skala – der er ondets rod. Men selv om Wilhjelm kan have ret i nogle af sine antagelser om markedets uheldige funktionsmÃ¥de, sÃ¥ er det jo kun en stor del af den kapitalistiske økonom – og slet ikke den centrale. Wilhjelm synes at overse, hvad han mÃ¥tte have læst om i sine unge dage, nemlig de indre modsigelser i den kapitalistiske akkumulation. For det er – ud fra en marxistisk tænkning i det mindste – her man finder det, han kalder ‘kernen’, ikke alene til den aktuelle krise, men hele rækken af kapitalistiske kriser, der er hinandens forudsætninger.

Det er mÃ¥ske ogsÃ¥ i dette for det systemkritiske bliks blinde punkt, man finder forklaringen pÃ¥, hvorfor Wilhjelm i interviewet ender ud med at foreslÃ¥r reformerende og regulerende indgreb over for markedsmekanismen – pÃ¥ nationalt og overnationalt plan. Lidt hÃ¥rdt sat op, kan man sige, at den gamle VS’er ender ud med at plædere for en traditionel socialdemokratisk politik, der gennem justeringer som Tobin-skat, grønne skattereformer, hÃ¥rdere styring af finanssektoren m.fl. skal afbøde kapitalismens mest uheldige effekter for menigmand.

Det er begrædeligt, at vi har politikere, der ikke bekymrer sig en tøddel om krisens forklaring og perspektivrige krisestrategier. Men det er også begrædeligt, at Wilhjelm nøjes med at foreslå ærke-socialdemokratiske tiltag. I en tid med voldsomme klimaproblemer (der i allerhøjeste grad er skabt af den kapitalistiske produktion og kultur), hvor ulighed og fattigdom vokser globalt, hvor de borgerlige demokratier er truet osv., er der brug for ikke alene en radikal kriseforklaring, men også nogle bud på, hvordan vi får transformeret kapitalismen til noget andet og bedre til fordel for de store masser.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

191 har læst indlægget
13,306