Juletvkiggeri: Spioner

28. december 2013

Medens andre fortabte sig i julerier i dagene efter d. 24., fik jeg set lidt tv. Som bekendt bliver det ikke til sÃ¥ meget i hverdagen. Og meget passende havde DR2 sat sig for at vise den lille amerikanske serie “Spioner”. Den danske titel er om ikke direkte misvisende, sÃ¥ dog en betydningsfattig erstatning for den originale “The Company”. Hvorfor dog ikke kalde serien “Firmaet” eller lignende, for det er i allerhøjeste grad The Company – kælenavn for den amr. efterretningstjeneste CIA – historien fortæller om.

I serien følger man kampen mellem CIA og dennes sovjettiske modpol KGB gennem den sÃ¥kaldt “kolde krig”, men synsvinklen er umiskendeligt den amerikanske. Hovedpersonen er den idealistiske agent Jack McAuliffe (spillet af Chris O’Donnell), som man følger gennem fire Ã¥rtier. Og plottet er – meget forenklet fremstillet: CIA oplever en række mislykkede missioner med invasionen i Svinebugten pÃ¥ Cuba som et katastrofalt højdepunkt. Og de smertelige nederlag fremmaner den lige sÃ¥ smertelige tanḱe, at en “muldvarp” havde været pÃ¥ spil i hjertet af CIA. Derefter følger man minutiøst amerikanernes bestræbelser pÃ¥ at afsløre “muldvarpen”. Og lad mig bare afsløre, at det lykkes til allersidst.

Det interessante er imidlertid ikke – for mig at se – denne kriminalistiske dimension af who-dunne-it-afdækningen, men derimod beskrivelsen af den forgiftede, paranoide atmosfære, der skabes i den amr. efterretningstjeneste. Især omkring den centrale chef for kontraspionagen James Angleton (Michael Keaton), der til sidst bliver offer for sine egne konspirationsteorier og mÃ¥ trække sig som chef (selv om det viser sig, at hans paranoide forestillinger faktisk holder vand…). Beskrivelsen af den forgiftede atmosfære af mistænksomhed, hvor ingen i princippet kan vide sig sikker med hensyn til mistanke, er efter min mening seriens fornemmeste præstation. Man fÃ¥r et meget ubehageligt billede af en efterretningsvirksomhed, der – i den gode sags tjeneste: bekæmpelsen af kommunismen – er til fare for sig selv og den verden, den er sat til at tjene.

Og serien kaster et meget ubehageligt perspektiv pÃ¥ hele sagen om Edward Snowdens afsløringer af amerikanernes massive overvÃ¥gning af befolkningerne i den vestlige verden. Serien mere end antyder, at den amerikanske efterretningsvirksomhed ikke gÃ¥r af vejen for at mistænkeliggøre den amr. centraladministrations sÃ¥kaldte allierede (fx nævnes flere historiske ledere, bl.a. Harold Wilson og Olof Palme som værende KGB-muldvarpe…), for at bryde gældende love, for at slÃ¥ uskyldige mennesker ihjel osv. I det hele taget fÃ¥r man et billede af en labilt paranoid tjeneste, der lever sit eget liv og har sin egen dagsorden ved siden af civilsamfundet.

NÃ¥r en Thorning Schmidt herhjemme afviser, at Danmark skulle være genstand for NSA-styret overvÃ¥gning, sÃ¥ illustrerer serien her – i fiktionsform – at det er himmelrÃ¥bende naivt at sætte sin lid til amerikanernes officielle udmeldinger pÃ¥ omrÃ¥det. Hvis serien har blot et gran af sandhed i sig, sÃ¥ mÃ¥ man som menig borger i den vestlige verden forstÃ¥, at ingen kan vide sig sikre, nÃ¥r det gælder efterretningsvirksomheden fra US.

Men underholdende er serien, der også er udgivet på dvd/blue-ray. PS. Serien bygger på forfatteren Robert Littells bog The Company fra 2002.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

257 har læst indlægget
14,293