Den indre svinehund

26. september 2007

Blandt ugens nyheder kan man læse om fundet af 116 fotos fra den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz. Fotos som endnu engang konfronterer omverdenen med det tilsyneladende uforståelige problem: Hvordan kunne såkaldt almindelige tyske borgere udføre så forfærdelige handlinger. Når de pågældende fotos har sat sindene i bevægelse, så skyldes det, at de primært viser de pågældende bødlers og morderes fredsommelige hverdagsliv med deres familier.
Nu er det ikke første gang dette tilsyneladende skisma i bødlernes psykologi bringes på bane. Men hver gang er reaktionen den samme: chok, afstandtagen, fortrængning, ikke-forståelse, undren. Da jeg var en lille dreng og gik i folkeskolen var besættelses- og nazitiden et stort tema i historieundervisningen. Og allerede dengang var mytedannelserne i gang. Det hed sig fx, at størstedelen af tyskerne ikke vidste, hvad der foregik i lejrene. Ja, at folk, der boede dør-om-dør med kz-lejrene var uvidende om de grusomheder, der foregik. Men, siden er vi blevet belært om, at det langt fra var så enkelt.
Det er blevet sagt, at hændelserne i nazi-tiden – den industrialiserede udryddelse af millioner af jøder, homoseksuelle, “ikke-ariske” folkeslag osv. – er den største udfordring for tænkningen i det tyvende Ã¥rhundrede. Og det er svært at være uenig. Man kunne dog tilføje: sammen med de stalinistiske forbrydelser i sovjetstaten, folkemordet i Cambodia, hændelserne i vores egen baggÃ¥rd, det tidligere Jugoslavien, massakrerne i Rwanda, Dafur og sÃ¥ videre.
MÃ¥ske begynder “løsningen” af dette problem med erkendelsen af, at vi alle har en rem af huden. At ondskaben ikke kun bor i den anden, men ogsÃ¥ i dig selv. Og ser du ikke dyret i øjnene, sÃ¥…
Forleden tillod en dansk forfatter sig at drage sammenligning mellem det der foregik i nazi-tidens Tyskland og det, der foregår i danske asyllejre. Og straks rejste der sig et ramaskrig. For den sammenligning holder jo ikke, vel?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

8 kommentarer

  1. Raapil kommentarer:

    Nej, den sammenligning holder s’gu ikke, Capac. I danske asyllejre sidder folk, som har taget en chance og af mange forskellige Ã¥rsager er rejst til Danmark for at forbedre deres liv. Motiverne til at blive flygtning er jo svære at skelne fra de motiver, der driver ordinære indvandrere.

    Dødslejre er steder, hvor majoriteten med fuldt overlæg forsøger at udslette en uønsket minoritet, og i asyllejrene finder intet sted, der kan sammenlignes med etnisk udrensning og folkemord. Der er udelukkende tale om en politik, som tager sigte pÃ¥ at gøre det uattraktivt at ‘indvandre’ til Danmark.

    Sammenligningen er helt hen i vejret, men det skal ikke få os til at lukke øjnene for, at patriotiske kræfter i Europa gerne vil gennemføre etniske udrensninger af muslimerne her, selvfølgelig på et så demokratisk grundlag som muligt (og det er i øvrigt en anden afgørende forskel på dagens Europa og mellemkrigstidens).

  2. capac kommentarer:

    @Raapil: Næh, sammenligningen holder mÃ¥ske ikke. I hvert fald ikke hele vejen. Og jeg vil da heller ikke sætte lighedstegn mellem asyl- og KZ-lejre (og dermed indirekte mellem “os” og de nazistiske bødler), sÃ¥dan som Braad Thomsen gør. Alene af den grund, at det pÃ¥ forhÃ¥nd vil lukke for enhver fornuftig diskussion af forholdene for asylansøgerne. Men – uanset, hvad asylansøgernes motiver mÃ¥tte være – sÃ¥ mÃ¥ vi vel spørge os selv, om vi giver dem en human behandling? Er det rimeligt at stuve familier sammen i Ã¥revis og pÃ¥føre børn og voksne psykiske problemer, selvmordsrisiko osv. Er det medmenneskelighed? Og hvad kan der ske med os under andre historiske vilkÃ¥r, hvis vi “glemmer” vores medmenneskelighed?

  3. Raapil kommentarer:

    Jeg synes ikke løsningen har så meget med medmenneskelighed at gøre, al den stund at også DFerne betragter sig selv som et parti med en medmenneskelig dagsorden (hvis hvis formål er at beskytte indfødte danskere mod den overrepræsentation inden for kriminalitet, terror og fundamentalisme, som indvandrere og flygtninge repræsenterer).

    Du, de radikale og venstrefløjen varetager flygtninges interesser, men DFerne varetager jo bare nogle andre menneskers interesser :)

    Hvis din medmenneskelighed ikke kostede noget, ikke havde nogle omkostninger, så var der intet problem, men så snart det er tilfældet, så er løsningerne politiske, for så handler det om at prioritere.

    Om at fÃ¥ puslespillet af interesser til at gÃ¥ op, sÃ¥ledes at alle fÃ¥r lidt og alle giver lidt: F.eks. ‘strammere flygtninge-politik’ mod ‘etablering af moskeer’. Moralske opstød bringer os i hvert fald ikke tættere pÃ¥ langtidsholdbare løsninger, der nyder bred opbakning i befolkningen.

  4. capac kommentarer:

    @Raapil: For det første er jeg ret sikker pÃ¥, at min “menneskelighed” vil koste noget. Ikke mindst økonomisk, men ogsÃ¥ politisk, socialt og i øvrigt. For det andet, sÃ¥ mener jeg, at det er absurd at tale om “menneskelighed”, hvis de alene gælder danskerne og ikke de fremmede. DFs forskelsbehandling af sÃ¥kaldt “etniske” danskere og andre mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund er slet og ret inhuman forskelsbehandling. Og dette forhold ændres ikke ved at tale om økonomisk prioritering, moske-byggeri eller kriminalitetsstatistikker. Tværtimod. For det tredje, sÃ¥ er den “løsning”, jeg søgte, ikke bare, hvordan vi fÃ¥r puslespillet med flygtninge, indvandrere og “etniske” danskere til at “gÃ¥ op”. Det handler om, hvordan vi komme ud over den forskelsbehandling af mennesker, som DF progaganderer for – og som mange danskere Ã¥benbart accepterer. Og selv om jeg ikke kunne drømme om at kalde DF et nazistisk parti, sÃ¥ er der en parallel mellem deres forskelstænkning og den der foregik i Tyskland i 30’erne og 40’erne. Og det er et problem…

  5. Raapil kommentarer:

    Undskyld Capac, men det virker ikke helt gennemtænkt, nÃ¥r du antyder, at ‘forskelsbehandling’ er umoralsk.

    Hvad er konsekvensen af denne tankegang? Jamen den er jo, at i princippet hele verden har lige så meget ret til at blive danske statsborgere og nyde godt af den danske velfærdsstat, som de indfødte danskere har.

    Det er et fint og medmenneskeligt synspunkt, men for en pragmatisk vurdering holder det ikke. Hvis ikke vi har ret hårde regler for, hvordan man opnår asyl og statsborgerskab i Danmark, så er det meget sandsynligt, at tilstrømningen øges.

    Jo lempeligere regler, jo større indvandring, jvf. princippet om udbud og efterspørgsel. Og du har vel også en grænse for, hvor mange indvandrere, landet kan bære over relativt kort tid?

    Fornuftigvis vil vi være nødt til at sætte begrænsninger på indvandring og flygtningestrømme, og da vi således ikke kan være ubegrænset humanistiske, så bliver det til syvende og sidst et spørgsmål om politik og kompromisser.

    Det betyder efter min mening, at man til en vis grad lytter til, hvad partiets kernevælgere brokker sig over og giver dem noget også. Det er trods alt et demokrati, vi lever i.

    Reelt er forskelsbehandlingen i Danmark ikke voldsom stor, trods starthjælp osv., så udfordringen med DF er egentlig kun at sikre, at partiet ikke får mere indflydelse end det har nu.

  6. capac kommentarer:

    @Raapil: Jo, det er faktisk ganske godt tænkt igennem. I hvert fald sÃ¥ langt, at mit synspunkt – “medmenneskeligheden” – ikke stopper ved national selvtilstrækkelighed, pragmatik eller den fremherskende økonomiske lagkagetænkning, der forpester enhver anstændig diskussion i dette land. Det handler ikke om regelløshed pÃ¥ omrÃ¥det vedr. asylansøgere og indvandrere. Det handler om, at de mennesker, der kommer ind i landet som asylansøgere eller indvandrere, har krav pÃ¥ en human behandling. Og det er ikke tilfældet, nÃ¥r man lader børn og gamle mennesker rÃ¥dne op i Ã¥revis i asyllejre. Eller sender indvandrere pÃ¥ starthjælp, samtidig med at man inviterer højtuddannede udlændinge ind i landet pÃ¥ favorable vilkÃ¥r i det hellige erhvervslivs interesse. Som jeg ser det, sÃ¥ er den politiske pragmatik og ressource-og-prioriterings-tænkning i dette land et skalkeskjul for uacceptabel, menneskelig kynisme. Den behandling, vi byder asylansøgerne er ganske enkelt uanstændig. Og det er der jo ogsÃ¥ mange, der for længst har indset – langt ind i de borgerlige partiers rækker. Og jeg tror ikke, vi kan standse Dansk Folkeparti, hvis ikke vi anlægger en international menneskeretssynvinkel pÃ¥ diskussionen om flygtninge og indvandrere. Det vil sige hæver os op over den nationalistiske andedamstænkning, DF repræsenterer, og som i disse globale tider, hvor vi kun har set begyndelsen pÃ¥ migrationerne, er en anakronisme. En potentiel farlig anakronisme…

  7. Raapil kommentarer:

    Beklager, jeg røg af debatten. Vil bare tilføje, at vi ikke kan rumme hele verden, og da situationen er sådan, at jo mere humant, vi behandler flygtninge, jo flere vil der ankomme til landet, så er man pinedød nødt til at behandle spørgsmålet om flygtninge pragmatisk.

  8. capac kommentarer:

    @Raapil: Selvfølgelig kan vi ikke rumme hele verden. Det er heller ikke, hvad jeg taler om. Jeg mener blot, at vi skal behandle de mennesker, vi lader komme til landet, anstændigt og humant. Og det er det ikke at lade folk sidde år ud og år ind i en asyllejr. Pragmatik kan være en god ting, men ikke hvis den er løsrevet fra enhver form for moral og etik, for så ender den i kynisme og hensynsløshed. Og det er, som jeg ser det, en del af den politiske virkelighed i dagens Danmark.

Skriv en kommentar

458 har læst indlægget
14,216