Beatleskompilation – sort of…

24. september 2006

Både Henrik og Lars har kastet sig over de fire biller og lavet lister over deres favoritter. Og det har selvfølgelig spøgt i hovedet på en gammel Beatle-fan. For at lave en liste over favoritter vil føre for vidt. Den vil nok ende med at tage det hele med – også det uofficielle materiale. I stedet vil jeg lave en lille liste over Beatles-sange, som jeg har et mere specielt forhold til – deres sangmæssige kvaliteter ufortalt.

Den første er Kansas City fra Beatles For Sale. Det var den første Beatles-sang, jeg fik at høre i en live-opførelse. I en kælder på hjørnet af Strandbygade og Strandbyplads – lige over for Strandbio – i Esbjerg havde nogle drenge fået lavet et øvelokale. Rollefordelingen var på plads (John, Paul, George – og Ringo!). Udstyret var også – næsten – på plads. Den ene af drengene havde en far, der sejlede. Og han havde hjembragt sorte Beatles-støvler til et par af gutterne. Sønnike havde oven i købet fået en læderjakke og læderkasket à la John Lennon. Instrumenterne var det så som så med. Akustiske guitarer og et par plastikspande som trommer. Men begejstringen og indlevelsen – og vildskaben – fejlede ikke noget. Og erindringens følsomme celloluidstrimmel opfangede det væsentlige af den act

Tilføjelse: Som jeg husker drengenes gig (spillet for en håndfuld andre drenge…), så var det ret vildt. Medens jeg skrev linjerne ovenfor genhørte jeg Beatles for Sale og havde svært ved at høre det vilde i Kansas City…

De anden sang – eller rettere – de to sange er We can work it out/ Day tripper, der udkom på samme singleplade i 1965. Min far sejlede på England dengang og havde den med – flere dage før den udkom i Danmark. Det var stort dengang! Jeg har stadigvæk singlen – Made in Britain – men det grimme, billed- og tekstløse cover er forsvundet i mellemtiden. Heldigvis har jeg også den danske single, som jeg fik i fødselsdagsgave det år.
Der kommer nok mere…

2 kommentarer

  1. Carsten kommentarer:

    For mig er det “Hard Days Night”, som jeg sang til gymnasiets forÃ¥rskoncert. Jeg var blevet udvalgt til at fremføre sangen ud fra den noget tvivlsomme begrundelse, at jeg lignede Paul McCartney.

  2. capac kommentarer:

    Men sangen var nok ikke fatal..

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

730 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62