Nostalglimt: Med bue og pil i barndommens land
15. maj 2021
En bekendt fra barndomsbyen Esbjerg har forsynet mig med ovenstående gamle foto af den lokale frugt- og blomsterbutik i Nygårdsvej i Esbjerg. Butikken lå på den anden side af gaden, et lille stenkast fra det hus, hvor jeg boede sammen med mine forældre. Bortset fra ismejeriet, der lå lidt længere oppe ad Nygårdsvej på hjørnet til Sjællandsgade, var frugt- og blomsterbutikken den eneste på vores stykke af Nygårdsvej. Og det var en tid, hvor der var mange små butikker i gaderne…
Ejeren af butikken dengang (1954-1965) var hr. og fru Lisby. De havde en datter og en søn (Hans). Sidstnævnte var en af gadens legekammerater, selv om han var, hvad man i dag vil kalde udviklingshæmmet.
Jeg husker primært butikken for dens blomster og hvad dertil hører. At der også forhandledes frugt erindrer jeg ikke.
Jeg kom mestendels i butikken, når jeg var sammen med min mor, der købte blomster til sig selv. Men det skete også nogle gange, at jeg selv – sammen med en af gadens kammerater – var derovre for at købe materialer til flitsbuer. I følge ordbogen er en flitsbue (ty. Flitzbogen) “et skydevåben til pile, bestående af en bøjelig stang imellem hvis spidser der er udspændt en streng ofte om tilsvarende legetøjsmodel”. Og det ville i vores tilfælde sige en bambuspind med en tykkelse på 1-1½ cm og nogle tynde blomsterpinde af træ. Og så skulle der bruges en tynd snor (slagter- eller pakkesnor), der blev sat fast på bambspinden med et lille hak i enderne (her kom fars gamle Clutters and Cie-kniv til sin ret). Med en passende bue blev snoren spændt godt ud mellem enderne. Og når så de små træpinde var snittet spidse i den ene ende og havde fået et lille hak i den anden (til snoren), så var drengevåbnet klar til cowboy- og indianerlege o.a. Når det gik rigtig højt satte vi en lille møtrik i enden på pilen, der så fik lidt mere tyngde.
Nu om stunder ville det selvfølgelig være utænkeligt, at børn fik lov til at lege med sådanne filtsbuer. Tænk, hvad der kunne ske af ulykker. Børneøjne osv. Men der skete ikke noget alvorligt dengang. Vi legede med flitsbuerne, indtil vi – sådan som det jo er med børn – pludselig tabte interessen for den leg og kastede os over noget andet.
PS. Butikken eksisterer ikke længere, men er for længst afløst af lejlighedsbyggeri. Det er vist det, man kalder udviklingen…
Opdateret november 2021
