Erindringsglimt: Manfred Gregor – Broen

31. januar 2009

I min skoletid var visse krigsromaner en del af efterkrigstiden opbyggelig pligtlæsning. Det gælder fx Knud Sønderbys “Den usynlige hær” om danske modstandsfolk (filmatiseret med Poul Richardt i en hovedrolle) og Manfred Gregors “Die Brücke” fra 1959 om nogle tyske drenge, der forsvarer en bro med deres liv i de sidste dage af krigen. Filmen blev filmatiseret  samme Ã¥r, romanen udkom, af Bernhard Wicki og fik mange priser.
Når jeg kommer i tanke om sidstnævnte bog og film i dag, så er det, fordi filmen er blevet genindspillet i 2008 af instruktøren Wolfgang Panzer (!).

I følge Frankfurter Allgemeine Zeitung er den nye film aldeles mislykket. Skuespillet er dilettantisk, og instruktøren svigter filmens anti-militaristiske budskab ved at forsøge at gøre den mere moderne (fx ved at lægge lidt romantik mellem en lærerinde og en elev ind i den).

Wicki blotlagde med sin film nazismens morderiske vanvid og var medvirkende til, at tusindvis af tyske unge mænd i årene efter blev militærnægtere. Anmeldelsen får en til at tænke på, om Anden Verdenskrig, Besættelsen og Nazismen er kommet så langt på afstand, at læren fra dengang er ved at gå i glemmebogen!? En skræmmende tanke.


I hvert fald var jeg meget optaget af Manfred Gregors roman dengang. Filmen af Wickie sÃ¥ jeg ogsÃ¥, men romanen overstrÃ¥lede den sÃ¥ meget, at jeg bÃ¥de anskaffede mig Gyldendals Tranebogsudgave og en tysk ditto. Ikke nok med det. Jeg gennemheglede ogsÃ¥ Gregors andre bøger, “Dommen” (1960) og “Gaden” (1962). Jeg husker ikke bøgernes handling i detaljer længere, men stemningen fra romanerne hænger der stadigvæk. MÃ¥ske det er pÃ¥ tide at genlæse dem?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

22 kommentarer

  1. AagePK kommentarer:

    Jeg havde stort set samme oplevelse. Som født syd for grænsen af danske forældre, med famile, lærere og venner på alle fronter, læste jeg alt, jeg kunne komme i nærheden af, for at få en mulighed for at forstå de forskelliges valg. Men selv om jeg normalt bedre kan lide bogen end filmen (fordi jeg vel laver en bedre film selv, mens jeg læser), gjorde lyd-klippene et stort indtryk. De amerikanske tanks lyd kendte jeg fra gaden, vi boede i, det var eneste vej ud for Panzergrenaderregimentet, når de skulle på øvelse. Så sad vi med fladtrykte næser mod vinduerne i den danske børnehave for at få det hele med. Samme kasserne var besat af norske soldater lige efter krigen, dem havde vi tit besøg af.
    Men i Wicki’s film bliver drengen Walter, sÃ¥ vidt jeg husker, ogsÃ¥ betaget af gymnastiklærerinden, og han bliver lukket ind under bruseren af hende, og de bliver der. Mænd var mangelvare pÃ¥ det tidspunkt.
    Manfred Gregor har flere gange fortalt sin historie på tysk tv fra samme sted, hvor han oplevede historien.

  2. Donald kommentarer:

    Med Poul Reichardt?
    Jeg har ikke set den. Men “Die Brücke” har jeg set, og den var skrækkeligt godt instrueret og filmet, sort-hvid tror jeg, og bestemt ikke begrænset af mediet.

    Har du ogsÃ¥ læst “Lohengrin’s Tod” af Böll og “Die Küchenuhr” af Borchert? Jeg tror jeg stadig har dem stÃ¥ende, smÃ¥ Reclam udgivelser til fÃ¥ kroner stykket (ikke ret meget mere end et Anders And blad kostede.) Jeg kan ikke huske scenen med gymnastiklærerinden, men danner hurtigt billeder! Wauw.

    Jeg tror du har ret, Capac: Den erfaringsbølge som sendte fredsbevægelser ud gennem Europa i 50’erne og 60’erne, den er død, og de unge, som gør oprør mod forældre i dag tænker oftest pÃ¥ deres forældre som forstenede beton-idealister, hvilket er synd.

  3. Donald kommentarer:

    Den bog “Die Brücke” mÃ¥ jeg have fat i hvis den er bedre en filmen.

    Sig mig, du siger at det er de tyske unge drenge, der mÃ¥ lade livet, men er pointen ikke netop, at den amerikanske familiefar, som er reservist, indkaldt for at holde styr pÃ¥ det besatte omrÃ¥de som internationale konventioner foreskriver, sÃ¥ der ikke opstÃ¥r borgerkrig, at han bliver slÃ¥et ihjel af drengene? AltÃ¥, m.a.o. historien lægger vægt pÃ¥ at det ikke er “drengene der forsvarer en bro med livet”, men at de er blevet psykotiske og ikke tør vise andre mennesker tillid?

    Det var min tolkning.

  4. capac kommentarer:

    @Donald: Poul Richard spiller modstandsmand i filmen. Vi kan diskutere om det var en hovedrolle (se her: http://www.danskefilm.dk/index2.html). Ja, jeg har også læst Böll-bøger. Især gjorde Das Brot der frühen Jahre et dybt indtryk på mig med sin beskrivelse af kærlighedens ringe kår i årene efter krigen. I det hele taget var det litteraturen, der for alvor fik mig til at forstå krigens rædsler. Selv ikke filmkunsten kunne gøre det stykke arbejde.
    Donald, det kan godt være, at din fortolkning holder, men det jeg opfattede var, at unge hjernevaskede drenge helt absurd forsvarede en ubetydelige bro på et tidspunkt, hvor krigen de facto var tabt. En næsten allegorisk fremstiling af krigens absurditet. Se hvad Litteratursiden skriver om bogen: http://www.litteratursiden.dk/sw5775.asp

  5. AagePK kommentarer:

    I Die Brücke er krigen ikke slut, den amerikanske delingchef er ikke kommandant af besat område, så Donalds tolkning holder ikke. Det var hele tiden Manfred Gregor meget magtpåliggende at fremhæve, at selv om alle, fra drengenes regimentskommandør, Feldweblen, der får dem overdraget, og til den amerikanske delingsfører, gør, hvad de kan, for at få drengene holdt ude af Ragnarok, så er det den indpiskede fanatisme, der fører dem direkte ud i fordærv, og kun Manfred bliver tilbage for at fortælle om det. Feldweblen bliver skudt ned af en baglandspatrulje, drengen, der bliver beskyldt for fejhed, da han går i dækning for recognoseringsflyene, bliver skudt på flyenes anden overflyvning. Så har resten noget at hævne, og der er ingen til at stoppe dem. Det lykkes heller ikke for civilisten, der vil redde sin familie, men kommer til at stå i stikflammen fra panzernæven. Derved opdager amerikaneren, hvem han har med at gøre og råber, at han ikke vil slås med en Kindergarten, og så skal det selvfølgeligt gå helt galt.
    Nogle paralleller til i dag, mon?
    Men ellers kanden gamle, amerikanske sort-hvide “The Wave” ogsÃ¥ anbefales i denne sammenhæng.

  6. capac kommentarer:

    @AagePK: Mon ikke vi kan finde en parallel eller to i dagens fanatismer?!

  7. Fru Green kommentarer:

    Allerede da jeg billede mindedes jeg stilopgaven i dansk i folkeskolen. Vi læste ogsÃ¥ “Broen” – i præcis den udgave som er afbilledet.
    Som jeg husker det var det bestemt også bogen der gjorde mere indtryk en filmen.
    Gad vide om man skulle prøve at læse bogen igen … og se hvad indtryk den efterlader nu hvor man er blevet noget ældre.

  8. capac kommentarer:

    @Fru Green: Sådan har jeg det også. Vil man blive bevæget, som man gjorde dengang!?

  9. Kim F. Rasmussen kommentarer:

    Det er bestemt en roman der gør indtryk, jeg husker den stadig, selvom jeg ikke har læst den siden jeg gik i skole for mange år siden.
    I øvrigt et supergodt billede du har fundet der :)

  10. capac kommentarer:

    @Kim F. Rasmussen: Billedet er det, der prydede min udgave i skoletiden .

  11. Hans Erling Jensen kommentarer:

    Jeg græd da jeg så filmen. Jeg har ikke i mit voksne liv kunnet finde den igen. Det var et mesterværk. Jeg havde læst bogen inden.

    Måske var det den der gjorde mig til militærnægter. Jeg har aldrig glemt kar Horber, frisørsønnen. Ham der skød den lille amerikaner der bare ville deres bedste.

    Jeg får stadigvæk kuldegysninger. Er der nogen der ved, hvor man kan komme over filmen kan de gerne skrive til hej@expozite.com.

    Jeg skulle gerne ville vise den for min kone og mine børn.

    Med venlig hilsen

    Hans Erling Jensen

  12. capac kommentarer:

    @Hans Erling Jensen: Du kan bl.a. få filmen hos http://www.laserdisken.dk (til 99,- kr). Den fås også på den tyske amazon.de (med u. danske undertekster).
    Tak for din personlige kommentar. Det er rart at se, at også andre blev berørt af denne film og dens litterære oplæg.

  13. Flemminng kommentarer:

    “Broen” stÃ¥r ogsÃ¥ for mig som en særlig film. Jeg har netop set Gregor Dorfmeister pÃ¥ DR2, og som sædvanligt er det noget særligt, fordi man kender den “rigtige” historie om hans soldatertid man har set.
    Jeg sÃ¥, selvfølgeligt, ogsÃ¥ filmen i Dansk tilbage i halvfjerdserne. Den gjorde ogsÃ¥ et stort indtryk pÃ¥ os krigsgale teenagere, men selvom den gav mig nogle dybere tanker om krigsvanvid, kan jeg da huske at jeg var misundelig pÃ¥ at de var sÃ¥ heldige at komme i krig, ogsÃ¥ selvom det var mod de gode…………….
    Jeg har også den gamle bog liggende, men det er også mindst 15 år siden jeg sidst har læst den.

    Flemming

  14. capac kommentarer:

    @Flemming: Jeg kan godt genkende fascinationen af de unge krigere.

  15. AagePK kommentarer:

    Det bliver spændende i aften: et remake af Broen, denne gang den fra 2008 med Wolfgang Kirchner som instruktør bliver sendt kl. 20.30 på DR2.

  16. capac kommentarer:

    @AagePK: Skru ned for forventningerne med det vuns. Filmen fik på hattepulden, da den kom frem. Se blot her: http://22kk.sl.pt. I øvrigt er Kirchner drejebogsforfatter, Wolfgang Panzer (!) har instrueret.

  17. Jacob Andersen kommentarer:

    Dejligt at se at det ikke kun var mig der blev dybt rørt af først i skoletiden at læse bogen, for så senere mange år efter endelig at finde filmen og få den set.
    Jeg har bogen (den der er vist her) og vender tilbage til den gang efter gang og læser den vel ca. rundt regnet med en 4/5 års intervaller og har vel læst den en 5/6 gange efterhånden.
    For mig skete der ogsÃ¥ det nærmest underlige at jeg efter lidt research pÃ¥ nettet fandt ud af at broen der sÃ¥ levende bliver beskrevet i bogen, ligger i en lille sydtysk by (ganske rigtig med en gammel kasserne) ved navn “Bad Tölz”. Første gang jeg billedgooglede byen og sÃ¥ broen svarede det utroligt præcist til det jeg havde forestillet mig og havde næsten en meget underlig følelse af at have stÃ¥et pÃ¥ denne bro. Det gjorde, ud over bogen, dens handling og personlgalleri at denne bog for mig stÃ¥r som noget ganske specielt og som jeg i den grad vil opfordre mine egne børn at læse nÃ¥r de engang er modne nok til at kunne forstÃ¥ bogens budskab. Ligeledes har jeg sat mig for, nærmest som en pilgrimslign færd at en dags tid at drage netop til Bad Tölz og prøver at stÃ¥ pÃ¥ denne bro og suge indtrykkende til mig, synge en sang om Mexicos røde sol – og hvem ved, mÃ¥ske Sturmgeværet stadig ligger dernede pÃ¥ bunden af floden? ;-)

    Mvh
    Jacob

  18. Hans Erling Jensen kommentarer:

    Jacob @

    Tror du geværet ligger der? I så fald tager jeg med og hjælper at dykke efter det! :-D

  19. capac kommentarer:

    @Jacob: Tak for dit bidrag. Det er jo det, der gør det berigende at skrive den slags nostalgiske erindringsindlæg. At man kan dele sine erindringer og røre ved andres…

  20. capac kommentarer:

    @Jacob: Af en eller andet grund (sikkert, fordi du har en Yahoo-konto) bliver dine kommentarer ikke vist med det samme, men skal godkendes først. Derfor ser du nu begge dine versioner.

  21. Jacob Andersen kommentarer:

    Ja, det ser jeg nu. Her sad jeg ellers og svovlede over at skulle skrive hele indlæget forfra da der blot var hvid skærm da jeg afsendte seneste kommentar.
    Sorry for the doublepost…

  22. capac kommentarer:

    @Jacob: Det er bare i orden. Nu virker det Ã¥benbart. SÃ¥dan er det med effektive spamfiltre…. ;)

    PS. I øvrigt til evt. interesserede, sÃ¥ kan den gamle filmversion stadigvæk fÃ¥s til et latterligt lille beløb i TP-musik…

Skriv en kommentar

1.417 har læst indlægget
13,653