Så kort og mærkeligt livet er

25. oktober 2009

De foregÃ¥ende indlægs kredsen omkring the Blues skyldes, at jeg for nylig har set Anders Østergaards film om Dan Turèll “SÃ¥ kort og mærkeligt livet er” fra 2008. I filmen væves fiktion og dokument sammen – sÃ¥dan som man sÃ¥ det i Østergaards film om Gasolin og Tin-Tin – pÃ¥ fascinerende vis. Det helt centrale i filmen, der er en skitse af Turèll liv fra barndom til død, er Dan Turèlls stemme, der med den kendte diktion fortæller og reciterer digte. Jeg har altid forbundet Turèlls poesi med jazzens improvisation. Dens kredsende pulseren. Men selv fremhæver Onkel Danny i denne film bluesen som modellen for subjektive digtekunst. Og pÃ¥ lydsporet understreges parallellen af Sister Rosetta Tharpe og Sonny Boy Williamson. Filmen kan lÃ¥nes pÃ¥ biblioteket. Anbefales helhjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

3 kommentarer

  1. Tina - omme i London kommentarer:

    Min kaere soester gav mig en cd med Dan Turell og Halfdan E (som jeg laeste som “halfdane” (halvdansker…)) og baade jeg og min elskede er helt vild med den. Dan Turell havde bare saadan en skoen stemme og saa var han saa vidunderligt maerkelig. :)

  2. AagePK kommentarer:

    Jeg mødte Dan Turell i Odense engang, han stod ved lyskrydset, jeg sad i bussen. Hvorfor så den mand så ensom ud? Det udtryk har fulgt (nej, ikke forfulgt) mig lige siden.

  3. capac kommentarer:

    Jeg tror, at den eksistentielle ensomhed har været et vigtigt element i Turèlls forfatterskab (og liv). Man kan godt høre og mærke det i omtalte film.

Skriv en kommentar

336 har læst indlægget
13,607