Indlæg tagget med fiktion

Død mand sladrer ikke – om døde kilder, døde murere og journalistikkens hang til fiktion

29. maj 2011

Ingen tvivl om det. Det går hurtigere og hurtigere i journalistikken. Ikke mindst nyhedsjournalistikken. Der skal produceres nyheder nok til at holde TV2 News, DR Update og de almindelige nyhedsprogrammer i gang i døgndrift. Plus siderne på internettet. Og fristelsen til at give iscenesættelserne af indslagene lidt ekstra i form af båndede bombedrøn eller citater fra for længst afdøde kilder må være stor.

I dagens avis kan man læse om akademikeren Mads Qvordrup, der har gjort karriere i journalistikkens verden og er steget op af karrierestigen til en plads i semi-berømmelsens lys som skærmtrold pÃ¥ TV2 News. Og her er han blevet afsløret i at citere en for længst afdød kilde. ‘Forbrydelsen’ er ikke sket, medens Qvordrup var pÃ¥ skærmen hos TV2 News, men da han agerede journalist pÃ¥ dagbladet Information. Selv om det sÃ¥ledes kan siges  at være en gammel nyhed, sÃ¥ er han, som det hedder i tv-journalistlingoet, blevet ‘pillet af skærmen’. Han er blevet ‘sat pÃ¥ pause’ og skal til samtale. Og sÃ¥ vil han mÃ¥ske nok dukke op igen, nÃ¥r medienyhedsrumlen for længst har ladet den lille episode glide i baggrunden sammen med atomkatastrofen i Japan, det folkelige oprør i Ægypten og orkanerne i USA…

Mads Qvordrup undskylder sig med, at han ikke er uddannet journalist, men akademiker. Og at den skrevne journalistik ikke har været hans stærke side. Nu ved jeg godt, at akademikere ikke er i høj kurs lige for øjeblikket. Især ikke humanistiske. Men alligevel. Man er en død murer, hvis man ikke kan kende forskel på en levende kilde og en, der har været død i lang tid.

Sagen er endnu et eksempel på, at nyhedsjournalistikkens troværdighed står og falder med en realistisk fiktion. Vi skal simpelthen tro, at de vi ser og hører faktisk er sket eller sker. Og troværdigheden ryger på gulvet med et drøn, når det viser sig, at realismen er en iscenesættelse og altid har været det. Som da Jeppe Nybroe afspillede en fil med bombedrøn, eller Mads Qvordrup lader døde genopstå som levende kilde.

Men om fjorten dage er sagen glemt. Og Mads vil tilsmile dig igen i projektørlyset på TV3 News. Eller måske ikke alligevel. For måske har Qvordrup begået tilsvarende og andre fadæser i sin tid som skrivende journalist ved Information.

Kilde: JP

Bertel Haarders udfald

20. december 2010

Forleden faldt indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder ud af rammen med et voldsomt (synes nogen) verbalt udfald mod en nærgÃ¥ende journalist fra DR. Et af de mere tankevækkende indlæg om dette interview, som ‘kørte af sporet’, kommer fra Haarders partikollega, Venstres uortodokse enfant terrible, udviklingsminister Søren Pind, der i sin blog pÃ¥ Berlingske Tidende tager afsæt i et citat af Joseph Pulitzer (fra 1904), hvori Pulitzer modstiller en presse, som er skolet og indstillet pÃ¥ at tjene folket ved at tjene ‘det rigtige’ og derigennem sikre, at magthaverne bliver holdt i skak – og sÃ¥ en kynisk, pengebegærlig, demagogiske presse, der trækker folket og det politiske ned i sølet. AltsÃ¥ – lidt firkantet opstillet – en modsætning mellem den klassiske journalistik som ‘demokratiets vogter’, ‘den fjerde statsmagt’ osv. og sÃ¥ en populistisk presse, der først og fremmest skal sælge sit stof og derfor kommer til at kompromitere idealet om at ville ‘det rigtige’ – sandheden, som Pind kalder det.

Pind bruger eksemplet med Bertel Haarder til at illustrere, at pressen har mistet sit oprindelige ansvar som ‘demokratiets vagthund’, idet interviewet angiveligt skulle vise, at journalisten er mere interesseret i at nedgøre ‘en træt, tyranniseret sundhedsminister – der har tjent demokratiet i 40 Ã¥r’ end i ‘sandheden’. Og Pind trækker en lige linje mellem journalistens virke i interviewet og Wikileaks afsløringer af, hvad der foregÃ¥r bag magthavernes facade.

Men spørgsmÃ¥let er, om ikke det forholder sig lige omvendt? Det, der sker i det pÃ¥gældende interview, er, at den fiktion, som den mediebÃ¥rne politiske “virkelighed”, udgør, revner eller brister i nogle fÃ¥ minutter, sÃ¥ledes at seerne fÃ¥r et kort indblik i den medialt-politiske virkeligheds iscenesathed. Illusionen imploderer et kort øjeblik – og interviewet kommer til at handle om spillereglerne for et offentliggjort interview (og ikke om sagen: fedmeoperationer, økonomi, politik osv.).

Det er lidt den samme effekt, Wikileaks har, nÃ¥r sitet lækker dokumenter, der for en stund afslører den mediebÃ¥rne politiske virkeligheds karakter af fikition – eller om man vil: løgn. En pointe er, at afsløringen er tveægget, fordi den ikke bare udstiller en politiker, der falder ud af rollen og rammen (og ikke som nogen har misforstÃ¥et: udstiller hans menneskelighed!), men ogsÃ¥ et medie, hvis selvforstÃ¥else imploderer.

Det pudsige er, at ved dette utilsigtede, uforudsete brud pÃ¥ illusionen, kommer journalisten til at tjene den demokratiske interesse i at fÃ¥ indblik, at fÃ¥ ‘sandheden’ for en dag osv.

Opdatering: Meget sigende forsøger DR Nyhederne at bringe orden i sagerne igen under overskriften BAGGRUND: Det handler Bertel-sagen om. Det er helt efter bogen. Når illusionen brister, skal den snarest muligt repareres.