Indlæg tagget med Musik

Vi starter dagen med et dødsfald: Zsa Zsa Gabor

19. december 2016

Vi starter selvfølgelig dagen med nyheden om den ungarsk fødte Hollywood-stjerne Zsa Zsa Gabors død få dage før sin 100 års fødselsdag (der hersker lidt medieforvirring om hendes faktiske alder…).

Gabor var et vaskeægte Hollywood-ikon, der mest gjorde sig bemærket ved sin flamboyante Hollywood-livsstil og i mindre grad i kraft at sit store skuespiltalent. Hun nåede at være gift hele ni gange i sit lange liv . I 1936 blev hun fejret som det års Miss Ungarn og få år efter tog hun til USA, hvor hun gjorde sig bemærket i film som “Politiets blinde øje” (Orson Welles) og “Vi er ikke gift”.

Og så formåede hun at gøre karriere på sit blonde udseende, sin ekstravagante livsstil og sin uudslettelige ungarske oprindelse, der kunne høres, når hun udtalte sig. Nu, hvor hun er død, er Hollywood blevet en tand mindre Hollywoodsk i klassisk glamourøs forstand.

Den alternative kalender… dag 3

18. december 2016

Ingen tvivl om, at Edgar Broughton et eller andet sted har forbindelse til kaptajnen, Captain Beefheart. Stilistisk, selv om kaptajnen er en tand mere avanceret en Broughton. Og dagens skive er den for ikke så længe siden CD-genudsendte Lick my decals off, Baby. Da pladen oprindeligt udkom forsøgte beatlytteren og forfatteren Hans Jørgen Nielsen at få mening albummets tekster. Og som jeg husker det, så lykkedes det overraskende nok ikke helt. Men ellers var Nielsen begejstret for Beefhearts avant-garde, der i 1970 satte anden såkaldt progressiv rock i relief.

Mick Jagger om den nye bluesplade

18. december 2016

Et helt igennem sympatisk interview med Mick Jagger om det nye Stones-blues-album. Fri for stjernenykker og alt, hvad der ellers kan gøre sådanne interviews ulidelige. Jagger har stadigvæk begge ben på jorden, når han vil.

Nyt fra Tim Buckley

18. december 2016

En plaget sjæl og en stor kunstner. Tim Buckley døde i juni 1975 kun 28 år gammel, men nåede at indspille en lille snes studioalbum, hvoraf mange står som klassiske værker fra tresserne og halvfjerdserne. Og siden er der udgivet næsten lige så mange live-album, der dokumenterer, hvor god en live-kunstner han også var. Og nu kommer der så endnu en udgivelse, Tim Buckley’s “Lady Give Me Your Key: The Unissued 1967 Solo Acoustic Sessions”, der som titlen angiver består af hidtil uudgivne demooptagelser. Nu mangler vi bare et repræsentativt bokssæt med Tim. Det må komme en dag.

Og endnu et dødsfald: Erik Falck – bassist i C . V. Jørgensen er død

17. december 2016

Via musiker, musikjournalist m.m. Per Wium erfarer jeg, at bassisten Erik Falck er død efter længere tids sygdom (1952-2016). Falck var en vital del af C. V. Jørgensen. I sin omtale af det ganske lille bands lille bokssæt fra 2011 skrev Torben Bille følgende anerkendende ord om Falck rolle i bandet:

, Erik Falck var mediatoren i bandet, men var som instrumentalist pågående og funky som få. Hans basgange er ofte sange i sig selv. Og han var den, der tydeligst holdt fast i gruppens oprindelige inspiration, som ikke så meget kom fra Bob Dylan som fra Doobie Brothers og Little Feat.

Den alternative kalender … dag 2

17. december 2016

Den alternative kalender kan godt gå hen og blive en lidt obskur liste. I dag har jeg kastet mig over en opsamling med Edgar Broughton Band. Men da opsamlingen (The Harvest Years)  ikke findes på Youtube får i det eponyme album fra 1971. Albummet indgår i nævnte opsamling…

Julesange med Sloan

17. december 2016

Et af mine powerpopfavoritbands er kanadiske Sloan (som jeg vist aldrig har omtalt…). Og de er aktuelle med en julesingleplade, der allerede er udsolgt. Men nu gruppen så lagt sangene ud online, så andre end køberne kan være med…

Den alternative kalender… dag 1

16. december 2016

Som omtalt, så vil jeg holde julehalløjet i kort snor. Så i stedet for årslister og julekalendere vil jeg lave min egen nedtælling til det nye år. En plade pr. dag. En plade, jeg lytter til med fornøjelse – og som måske kan inspirere dig kære læser til at dukke ned i netop denne kunstner…

 

Og den første plade er fra 2011, hvor min svenske helt Ulf Lundell udsendte hele to album med levende musik. Dels Roskilde Orange Stage 2. juli 1999 og så Unplugged. Solo. Og det er sidste skive, der har snurret i dag – og også nogle af de foregående dage. Og Lundell bare med guitar og sange, så kan det næsten ikke blive bedre med troubadouren fra den anden side af Øresund.

Da Jimi Hendrix debuterede…

16. december 2016

Datoen var den 16. december 1966, hvor Jimi Hendrix Experience udsendte singlen “Stone free”/”Hey Joe”. Og den endte i løbet af måneden på den britiske top-10-listes sjetteplads. Et vaskeægte gennembrud. Med til historien hører, at sangen “Hey Joe”, der ikke var skrevet af Hendrix, floppede første gang den blev udsendt med the Leaves. Og heller ikke Chers og Wilson PIcketts senere udgaver blev store successer. Men Hendrix’…

Fire timers dokumentar om Hendrix med sjældne optagelser m.m.

Benny Andersson – det ene B i ABBA – fylder 70

16. december 2016

Introduktion er ikke nødvendig. Enhver der kender svensk pop fra tresserne og frem ved, hvem Benny Andersson, der i dag fylder 70 år, er. Og længe før nogen tænkte i store bogstaver .- ABBA – så var han med i svensk pigtrådsmusik i bandet Hep Stars, der i årene 1963-1967 huserede i hjemlandet og også på danske hitlister.

Capac anbefaler: Outer Region 2

15. december 2016

PR-materialet til Outer Regions andet album Outer Region 2 gør meget ud af, at projektmager og bandforgrundsfigur Niels Thorhauge har opholdt sig ikke alene i Udkantsdanmark, men også på et afsides sted i Norge, hvor end ikke postvæsnet havde et passende postnummer og derfor kaldte det Outer Region. Men – Outer Regions plade understreger med tykke sorte streger, at man ikke kan undslippe civilisationen – her i form af rocken – uanset hvor langt “ude” man lokaliseres. Det er som forfatteren Per Højholt engang gjorde opmærksom på sådan, at uanset hvor langt ud i “naturen”, man bevæger sig, så flytter “kulturen” med. Vi undslipper den ikke…

Outer Region 2 er med andre ord centralcivilisatorisk rock, der har snablen dybt ned i ikke mindst 1990’ernes og Nullernes moderne rock, men også suger næring fra den melodiske beatmusik, som fire drenge fra Liverpool initierede i starten af tresserne. Ja, Outer Region markedsføres godt nok som “eksperimenterende”, men for trænede rocklytterører vil det afsløres, at Thorhauge og hans musikalske legekammerater for længst har fortabt sig i den klassiske progressive rock og tabt deres hjerter til den melodiske rockmusik fra gamle dage. Prøv at lytte til albummet og forfølg den første association, du får, så vil du forstå, hvad jeg tænker på…

Bag sit ret dramatiske cover – et ansigt viklet ind i kabler – gemmer der sig på Outer Region 2 et sprællevende rockalbum, der forvalter traditionen med lydhørhed og stor kompetence – og vrider rocken med personlighed og sans for dramatik. Om den når at vise sig på årstiden toplister over året, ved jeg ikke, men den fortjener i hvert fald at få mange lyttere blandt danske rockelskere.

Outer Region. Outer Region 2. Produceret af: Anders Lagerfors. Puffin Artlab. Er udkommet d. 13/12-2016.

Capac anbefaler: Miners outfit – For What’s Real

15. december 2016

Af PR-materialet til Miners Outfits nye album For What’s Real kan man læse, at de fire medlemmer – Thomas V. Strømvig (guitar, sang), Andreas Borne (lead guitar), Tommy Neperus (tangenter) og Viggo Clausen (trommer) – er flyttet på landet eller, som vi måske vil være tilbøjelige til at sige nu om stunder, til Udkantsdanmark – efter at have været omkring storbyen København for at løbe hornene af sig og stå i lære som rockmusikere i diverse bands.

Men der er bestemt ikke noget udkant eller provinsialisme over bandets musik. Snarere udspringer musikken af metropolrockens hjertekamre. Som inspirationspunkter nævnes fx Jack White, Bruce Springsteeen og R.E.M. Altså musik, der trods forskellighederne mellem kunstnerne, der hviler trygt og tungt på traditionen musikalsk og tekstligt. Og også Miners Outfit er traditionalister, der frit hugger fra og citerer fra den store rockkogebog. Her er veksler, der trækker på countryrocken, på den fortællende og popfæhige storbyrock og på den evigt inspirerende americana. Dominerende er Strømvigs arketypiske forsang og guitarerne, men de øvrige musikanter i bandet får meget frie tøjler til at farve musikken, og det er med til at give bandets færdige musikalske udtryk en særegen sound, der godt kunne gå hen og blive en særlig stil. En stil, der er sammensat og stritter lidt, men på den gode måde, der skærper lytterens lyttesans.

For What’s Real er nok ikke en plade, der ændrer radikalt ved vores billede af den moderne rock, men en plade, der insisterer på sin egen egenart. Byd Miners Outfit velkommen i din pladesamling.

MIners Outfit. For What’s Real. Produceret af: Tue Madsen. Target. Er udkommet.

 

Lidt af mig, lidt af dig

15. december 2016

Medens de øvrige musiksider fortaber sig i lister over de bedste, de mest oversete osv. plader, falder jeg hen og ned i nostalgiens store gryde. Og den første sang, jeg fik fat i i dag, er med the Monkees (der jo også er med i listekapløbet i år…) og deres hit “It’s a litle bit me, a little bit you”. Pop, der stadigvæk holder.

Sangen hittede i starten af 1967 – og nærmer sig altså 50 året – og er skrevet af Neil Diamond, der også leverede “I’m a believer” til gruppen.

Endnu et dødsfald i musikken: Valerie Gell

15. december 2016

Valerie Gell er død 71 år gammel. Hun var med (på lead guitar)  i The Liverbirds, en Liver pool-pigegruppe, der fulgte i kølvandet på The Beatles. Ja, faktisk tog Liverbirds nærmest over efter Beatles i Hamborg, hvor pigerne boede og optrådte på The Star Club og blev markedsført som “die weibchen Beatles“.

Musikalsk var The Liverbirds mere i den rå R&B-retning, som fx Rolling Stones og Kinks repræsenterede. Og Liverbirds varmede da også op for både Stones og Kinks og andre med solide rhythm and blues-rødder. Liverbirds var en gruppe, der var med til at bane vejen for de mange pigegrupper, der dukkede op i løbet af tresserne. Val boede i Hamborg til det sidste og var med i flere gendannelser af Liverbirds.

Patti Smith om ordene der ikke ville over hendes læber

15. december 2016

The opening chords of the song were introduced, and I heard myself singing. The first verse was passable, a bit shaky, but I was certain I would settle. But instead I was struck with a plethora of emotions, avalanching with such intensity that I was unable to negotiate them. From the corner of my eye, I could see the the huge boom stand of the television camera, and all the dignitaries upon the stage and the people beyond. Unaccustomed to such an overwhelming case of nerves, I was unable to continue. I hadn’t forgotten the words that were now a part of me. I was simply unable to draw them out.

This strange phenomenon did not diminish or pass but stayed cruelly with me. I was obliged to stop and ask pardon and then attempt again while in this state and sang with all my being, yet still stumbling. It was not lost on me that the narrative of the song begins with the words “I stumbled alongside of twelve misty mountains,” and ends with the line “And I’ll know my song well before I start singing.” As I took my seat, I felt the humiliating sting of failure, but also the strange realization that I had somehow entered and truly lived the world of the lyrics. [Patti Smith i The New Yorker]