Jeg har holdt en bevidst, frivillig pause i kommentarerne til konflikten i Ukraine. Men i dag føler jeg trang til at komme med et lille pip. Som jeg mange gange har pointeret, så synes jeg, at pressen slet ikke lever op til det behov om seriøs information og kritisk refleksion, som befolkningen har brug for. Pressen – heriblandt dansk tv – fortsætter ufortrødent sin 24-7-rapportering om alt, hvad der rører sig i Ukraine, især i konfliktzonen mod øst. Og noget, vi så godt som intet hører om for tiden – og sådan har det været længe – er, om der overhovedet foregår nogen form for fredsforhandling mellem Ukraine og Rusland!? Nej, man er mere optaget af at berette om Ukraines behov for mere militært udstyr til kampen og Ruslands militære handlinger.
Som læserne af mine indlæg vil vide, så er jeg fortaler for en fredelig, diplomatisk løsning på konflikten – uanset hvor besværlig, langstrakt og kompromisfyldt en sådan løsning end måtte blive. Og i dag – og det er grunden til mit midlertidige afbræk i kommentarstrømmen – blev jeg igen mindet om, hvor vigtig tanken om en diplomatisk løsning er. Det drejer sig om, at Røde Kors har været ude og advare os alle om en forestående global sultkrise. I følge Røde Kors mangler 346 millioner afrikanere mad og også i Mellemøsten er sultkrisen truende. Og hvad har det så med konflikten i Ukraine at gøre?! Jo, Afrika er afhængig af import af hvede fra især Ukraine. For eksempel importerer Somalia 90% af sit hvedeforbrug fra Ukraine og Rusland. Og ikke kun afrikanere og folk i Mellemøsten er afhængig af korn fra konfliktområdet. Også i Europa og hele Vesten har vi i årevis været kunder.
Det er blot en understregning af, at vi lever i den såkaldte globaliserings tidsalder, hvor nationernes økonomier og handel er vævet ind i hinanden i tætte afhængighedsrelationer. Et andet aktuelt eksempel er historien om russernes lukning af gasledningen til Tyskland på grund af sommer-eftersyn. Tanken om, at Rusland – som gengældelse for Vestens sanktioner – skulle kunne finde på at lukke helt for gastilførslen, har fået panikken til at gribe de vestlige regeringer. Ikke mindst i de store lande, der er mest afhængige, dsv. Tyskland, Italien m.fl. Og effekten af en lukning vil kunne mærkes alle andre steder, inklusive Danmark.
En anden lille historie til belysning af afhængigheden mellem de konfligerende parter kom frem for en uge siden, hvor medier kunne fortælle, at også møbelindustrien er hårdt ramt af konflikten. Simpelthen, fordi det egetræ, der er nødvendig for møbelproduktion, kommer fra – ja, gæt selv.
De aktuelle eksempler er forvarsler om, at en tankeløs fortsættelse af konflikten vil kunne få uoverskuelige følger for Europa. Vi døjer allerede med inflation, stigende priser på brændstof og fødevarer, men det er kun en forsmag på, hvad der er i vente. Og hvad vil der ske med opbakningen til Ukraine, når først det kommer til at gøre rigtigt ondt i de europæiske husholdninger!?
Og hermed tilbage til kommenteringspausen.
