16. juni 2020 arkiv

Signe Trylle: Splinterny Sæson

16. juni 2020

I oktober sidste år mindedes Signe Trylle sin far, Gert Smedegaard, her på siden med sangen “Bølgerne ved Bellevue”. Og det skulle viser sig, at det ikke var det sidste, vi fik at høre fra den unge talentfulde sangerinde. Nu er hun her med “Splinterny Sæson”, som jeg har fået lov til at vise af Finn Olafsson.

En sang om at give kærligheden en chance til – trods al bøvlet – og med en nostalgisk video med billeder fra familiealbummet.

Hippieudkrads: Du Skal Ud Hvor Du Ikke Kan Bunde – Steppeulvene

16. juni 2020

Indspillet i november måned 1967 af  Steppeulvene version 2.0. Eik Skaløe havde forladt Danmark med næsen mod Fjernøsten, hvorfra han som bekendt ikke vendte tilbage. Steppeulvene blev reorganiseret med Søren Seirup, Preben Devantier, Hasse Levy og William Skotte Hansen. På pladen medvirker også Rudolph Hansen (ex-The Defenders). Og det var vist den eneste single, der kom fra det legendariske band (med “Flip” på side B). Pladen blev i øvrigt genudgivet i et begrænset oplag på Record Store Day i 2015.