Forsømmelsernes bog

12. december 2020

I mange år har min beskedne sum af værktøj ligget i en gammel, brun damekuffert, som jeg for mange år side overtog efter en afdød ældre dame, hvis bo lod den ligge med henblik på skraldespanden. Men det nænnede jeg ikke. Det var en pæn, velholdt kuffert med intakte lukkemekanismer og den var ikke synderlig slidt, hverken indvendig eller udvendigt. Damen har ikke været meget rejsende de sidste år af sit liv.

Men tiden er gået og kufferten har set bedre dage, og længe har jeg haft stående på min liste over forsømmelser, at jeg skulle udskifte damekufferten med noget mere håndværktøjsregnet. Også fordi mængden af værktøj er vokset noget, ikke meget med nok til at der ikke længere er plads i kufferten. Og så kom dagen i dag, hvor jeg for et beskedent beløb fik købt en håndværkstøjstaske. Af moderne, slidstærkt materiale, men masser af  små rum og lommer og rigelig med plads.

Spørgsmålet er så, om jeg vil kunne finde mit værktøj i den nye taske? Vi får se. I hvert fald kommer der nok til at gå nogen tid, inden jeg vænner mig til denne nymodens tingest. Til gengæld fandt jeg flere stykker værktøj under oprydningen som jeg helt havde glemt eller i hvert fald ladet støve til i bunden af damekufferten. Nå, men min liste over forsømmelser er blevet lidt kortere, selv om der er lang vej igen.

Uden sammenhæng i øvrigt…

 

 

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

30 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62