Lad mig bare fortsætte med de løse tanker i forlængelse af thycho-brahe-kaffe-indslaget. Jeg ved ikke helt, hvor jeg vil hen med det eller hvor langt det rækker. Men uvist af en eller anden grund kom jeg under mit morgentoilette, som jeg udfører inden jeg skal ud med hunden, i tanke om noget, min far sagde, når talen faldt på lokummer. Nemlig: “Lokumsdigter – spar din vid/ sæt dig rolig ned og skid”. Noget, min far havde læst på væggen over for lokummet nogle af de steder, han frekventerede. Og det er jo et eksempel på gammeldags grafitti – lokumskriverier der ofte kunne læses på væggen ved siden af selve lokummet (hvis betydning ordbogen forklarer: “spand eller anden beholder beregnet til opsamling af menneskers urin og afføring og forsynet med et ringformet sæde eller et dække med hul“). Små vers, der henviser til aktiviteten på hullet, telefonnumre, lumre beskeder med mere. Og tanke om denne forbindelse mellem afføring, kropsudtømmelse og skriftlig kreativitet og – ja – udtømning, fik mig på et andet tankespor. Nemlig det, der gælder lokumsfilosoffer. For sådan nogle findes også. I hvert fald en, jeg lige kan komme på, og hvis tanker går lidt i samme retning med en forbindelse mellem fækal og urinal udtømning og kreativitet.

Jeg tænker på min hoffilosof for tiden, den slovenske Slavoj Zizek, der først og fremmest er en en fremragende, men også vild kulturanalytiker, har ved flere lejligheder gjort sig gode tanker om lokummet og det, der foregår lige der. Her sidder han de facto på et lokum og gør sig nogle tanker om parallellen mellem lokummet og biografsalens store skærm. Med udgangspunkt i en grim scene fra Francis Ford Coppolas gyser fra 1974 om overvågnng m. m. TheConversation. Er det ikke fundamentalt det samme – at kigge ned i tønden og at kigge på lærredet?!:

Dette klip, som i øvrigt stammer fra Zizeks kulturanalytiske film The Pervert’s Guide to Cinema (2006), fik mig straks til at ihukomme på en kendt foto af en anden underkendt filosof, nemlig musikeren Frank Zappa. Billedet, som jeg af copy right-årsager ikke viser (men følg linket) vsier Zappa stående i sin egen stue (vist nok) og på første sal ser man et toilet, hvor afløbet er direkte forbundet til tv’et i stuen. Altså samme udsagn som hos Zizek – tv lukker lort ud!

Men Zizeks vilde analyse stopper ikke bare ved denne simple konstatering, som jeg nok også selv har forfægtet mere end en gang i min blog, nej, han er gået videre og har udviklet en særlig hermeneutik for toiletter, hvor han med udgangspunkt i toiletternes indretning siger noget fundamentalt om de store europæiske kulturer:

Zizek ville være en dårlig kulturanalytiker (og det mener jeg ikke, at han er), hvis han bare opførte denne hermeneutik for morskabs skyld. Jeg er sikker på, at han er overbevist om, at denne analyse – som hvilken som helst anden kulturanalyse – siger noget vigtigt om sit objekt. Og måske netop, fordi der er tale om en funktionalitet, der nærmest er mere tabuiseret end selve døden (som modsat sit rygte slet ikke er så tabuiseret, som mange gerne vil have os til at tro…).

Sådan kom jeg fra morgentoilette til dybsindig kulturanalytik – og ved nærmere eftertanke skulle jeg nok have undladt af se lidt af den nyeste underholdningsserie på DR! i går – Den store juniorbagedyst – som sikkert satte hele tankebevægelsen i gang. Lort nok, for denne gang.