Fra Göteborg og Borås kommer det syv mand store band (hvoraf en har danske rødder, Jacob Mårtensen, som angiveligt elsker smørrebrød og Gammel Dansk) med deres fjerde albumudgivelse Hisingen Taxi Rider. Sangskriver i bandet er Magnus Peterson, som også producerer musikken; derud over spiller han guitar og synger. Tobias Standar spiller også guitar, synger og tager sig af det ret så imponerende og fantasifulde grafisk udtryk på pladen. Gittan Kock tager sig af tangenter og synger smukt; derud over har hun sit eget dansband Gittanz. Omtalte Mårtensen med danske aner bor i Rävlanda, spiller også guitar og synger og har et sidejob i bandet Fredag den 13;e. Erik Ahlblom er nytilkomling, bosiddende i Borås og tager sig af akustisk guitar og så går han under øgenavnet “Himlen Bror”. Johan Holm spiller trommer og sampler – og har en vigtig finger med i den tekniske del af produktionen (miskning, mastering med mere). Og pølsen i rosinens ende er Emilia Gustavsson, der også bor i Borås. Hun spiller bas og synger – og dyrker ved siden af bandet Lavette. Og for en ordens skyld skal det nævnes, at bandet får smuk vokal assistance på den indledende sang “Det store blå” af Anastasia Grivogiannis, der ligeledes er fra Göteborg, synger smukt og har sin egen karriere.

Som flere andre kunstnere – heriblandt mange danske – fra samme generation, så kredser Magnus Peterson og Tomma Intet om det store overordnede tema, at livet er svært. Det er svært at få hold på det forbandede liv og der hænger en tung mistrøstighed – ja, melankoli – over samme liv. Det kan passende illustreres med de todelte titelsang “Hisingen Taxi Rider”, som jeg tillader mig at citere på originalsproget fra albummets bagside:

Jeg har altid känt mig

som en alien liksom

Att jag inte riktigt hör

hemma någonstans

Jeg kan ofta känna

Att jag va född så här

Den verkligheten som jag har

inutti att den krossas

Når jeg ser hur verkligheten

egentligen är

Hela min varelse bare skriker

Att jeg vil fly

 

Det er ganske ofta

som jag känner

att det finns en barriär

mellan mig och verkligheten

Jag vet inte om

det är nogot sorts

sätt att skydda mig själv

från omvärden

Mitt inre liv har ju varit

mycket mer rikt än det yttre livet

Jag kan bli så besviken

på verkligheten

För att den inte är så fin som

i min fantasi

Fremmedgjorthed, hjemløshed, uvirkelighedsfornemmelse, skuffelse og en tillid til livet i den indre fantasiverden. Jovist, vi genkender tegnene eller – om man vil – symptomerne på vor tids kulturelle ubehag, der deles af rigtig mange, som som måske i virkeligheden har rødder langt tilbage i vores kulturhistorie. I hvert fald et tema, som også Tomma Intet (og måske fortæller bandnavnet også en historie om de følelser…) tager under kærlig behandling i deres i alt ti sange på pladen.

Og det gør det i form af ti formfuldendte, fint afrundede sange, der har et imponerende homogent æstetisk udtryk over sig. Selv om Tomma Intet spiller en rock, der stilistisk kalder på kategorier som “alternativ rock” og “drømmerock”, så er det først og fremmest i kraft af nogle gode popsange, de får tag i deres lyttere. Jeg forstår godt, at Tomma Intet har fået kultstatus i lokalområdet. For bandet formår at skrive stærkt vedkommende sange, der har umiddelbar popappel (syng – dans med!) til deres publikum. Med en kompakt homogen lyd, hvor det flotte vokalarbejde konkurrerer med spændstige guitarer, solid tromme- og basbund, og flotte tangentklangflader, smelter sangene samme som fine melodiske perler på en snor. Jo, med deres nye album overbeviser Tomma Intet denne lytter om, at de må kunne nå ud over lokalområdets kærlige omfavnelse og nå ud til resten af Sverige – og gerne også til Danmark. Hermed varmt anbefalet.

Tomma Intet. Hisingen Taxi Rider. Produktion: Johan Holm. Welfare Sounds & Records. Pladen udkom 9. maj 2025