Indlæg tagget med Musik

Capac anbefaler: Another Juggle – Dance Sunshine, Dance

11. februar 2016

small_cover

Pladecoverets foto af en ung dame, der hengiver sig til kroppens bevægelser og titlen på pladen, Dance Sunshine, Dance afslører, at Another Juggle med deres plade leverer råstof til dansegulvet, hvad enten det befinder sig et sted ude i nattelivet eller inde i de hjemlige gemakker.

Ganske vist bevæger tekstuniverset sig inden for rammerne af den tidstypiske, nordiske (måske i virkeligheden globale…) melankoli, men det modsiger ikke – snarere tværtimod – musikkens dansante, medrivende og endorfinudløsende kvalitet. Albummet her definerer på sin egen fine facon vor tids særlige variant af den gamle, komplementerende spaltning mellem livs- og dødsdrift. Lige så melankolsk det kan se ud, lige så livsbekræftende og opløftende er musikken. Et lille eksempel blandt mange kunne være titelsangen, hvor det hedder:

“Brave, with bruises on my lips

I’m already a famous son

Known for melancholic art

That will make you dance

Acting human in my bed

Somehow I’m erplaceable

With solitude and ‘art’…”

Jeg ved ikke, om melankolien har en særlig tiltrækning i techno- og electronicamusikkens kredse, men Another Juggle er i hvert fald repræsentanter – og eksemplariske sådanne – for netop den særlige, tidstypiske balanceren på knivsæggen mellem melankoliens opslugende mørke og  musikkens opløftende og euforiserende lys.

Musikken på pladen trækker store veksler på den moderne, poppede technolyd fra 1980’erne og frem – og med tydelige rødder i halvfjerdsernes dystre electronica hos ikke mindst Kraftwerk. Her er både popmelodier, der drives frem på synthesizers og dybe, suggestive, programmerede rytmer, der lokker lytteren ud på danseoverfladerne.

Another Juggle er et godt bud på moderne dansk elektronisk dansepop. Og som sådan burde pladen finde vej til alle dem, der gerne vil bevæge kroppen og flytte fødderne til smægtende og forførende rytmer og ditto sange – og til radioernes playlister, hvor en plade som denne hører naturligt hjemme. Hermed anbefalet.

Antoher Juggle. Dance Sunshine, Dance. Produceret af bandet og Morten Bue. Target. Udkom 29/1-2016

Den bedste Beach Boys-plade?

11. februar 2016

Det amr. internetsite BooklynVegan har lavet en liste, hvor de opremser 28 plader med Beach Boys – fra den “værste” (Summer in Paradise, 1992) til den bedste (Smile 2011, opr. 1967). Og jeg må bare endnu engang erkende, at jeg har det svært med sådanne lister. Hvorfor skulle Smile være bedre end Pet Sounds, Surf’s Up eller Smiley Smile? Eller!? Men listen leverer selvfølgelig en gylden lejlighed til at genlytte til dette fabelagtige band, der for altid vil være en del af mit musikalske bagtæppe.

Macca laver Love Mojis

11. februar 2016

Vi lever i en dybt kommercialiseret verden. Vi har set Bob Dylan lave tv-reklamer. Og nu får han følge af Sir Paul McCartney, der har kreeeret nogle såkaldte “love mojis” til internettelefoniselskabet Skype. I første omgang tænke Macca “Hm”. Jeg tænker stadigvæk “Hm”. Var det nu nødvendigt?

Og skal man absolut synge og spille musik i forbindelse med Valentines Day, så må det hellere lyde sådan:

Shonen Knife – Jump into the new world (Damnably 2016)

10. februar 2016

De japanske kamikaze-punk-rockere Shonen Knife er tilbage med endnu en plade. 35 år har damerne været i gang, og det er da ret imponerende…

Lumineers “Ophelia”

9. februar 2016

En mere interessant gendannelse eller -komst er Colorados folkrockband Lumineers, der med fire års forsinkelse udsender deres svære toer til april. Bandet fik en Grammynominering for deres debutplade, så der er grund til at sætte forventningernes overligger højt. Og en forsmag – titelsangen – kunne godt tyde på, at albummet er værd at lytte til i sin helhed.

Er det en god idé at gendanne The Monkees?

8. februar 2016

Nej, det er et retorisk spørgsmål. Men er 50 år efter dannelsen af tv-popbandet Monkees, der skulle være en slags antidote til al Beatlemaniaen i USA, er der planer om at lave en slags gendannelse af nogle af de tilbageblevne Monkeer. For forsanger Davy Jones er jo død, og Mike Nesmith har igen og igen afvist at ville være med i nogen gendannelse. Så hvad bliver der tilbage? Micky Dolenz og Peter Tork og nogle indkaldte musikere til lejligheden. Tja, det er i hvert fald, hvad der tegner sig i sladderens horisont. Vi får se, om sladdermøllen får ret, men jeg så helst, at det blev ved tanken…

David Bowie i musikalsk erindring

8. februar 2016

Og David Bowie bliver ved med at optage medierne og sende vibrationer gennem dem og kunstnerne. Og Amanda Palmer har taget konsekvensen og udsendt en hyldestplade, hvor hun og Jherek Bischoff fortolker kendte sange i orkestrale udgaver. Strung out in heaven  hedder EP’en.

Shoegaze

8. februar 2016

Den måtte jo komme. Boksen med dokumentationen af shoegaze-genren. Og det er den så nu. Still a dream – a story of shoegaze hedder boksen. Problemet er blot, som en anmelder i Pitchfork.com er inden på, at det er en underlig genrebetegnelse, der nærmest forsvinder mellem fingrene på en, når man bruger den. For som genrebetegnelse siger shoegaze mere om musikernes attitude (generte, sky mennesker, der står og kigger ned på deres egne fødder i stedet for ud på publikum) end om musikken. Og så dog alligevel er der nogle træk, der samler alle disse navne.

Den eneste mangel bokssættet har, er at et af hovednavnene – My Bloody Valentine – brillerer ved sit musikalske fravær på CD’erne. Til gengæld er der rigeligt andet at gå i dybden med, hvis man ellers har tid, råd og lyst til shoegaze.

Læs mere »

Apropos dagens film “Youth” – The Retrosettes

7. februar 2016

youth_plakat

I dag var jeg inde og se Paolo Sorrentinos betagende film Youth. Den vil jeg ikke skrive om (endnu), for den har ikke bundfældet sig helt endnu i mit indre, men den er absolut seværdig – og mere til. Og så har den et soundtrack, der bl.a. byder på et par numre med Manchester-bandet The Retrosettes, der – med deres egne ord – har specialiseret sig i at få ny musik til at lyde gammeldags og få gamle sange til at lyde ‘retro’. Jeg har ikke hørt bandet før, men de passer fint ind i filmens særlige univers.

Lucinda om Bob

7. februar 2016

Dylan made such an impression on me. In 1965, one of my dad’s students came over to the house and walked in with a copy of Highway 61 Revisited. While he met with my dad, I put the album on, and it blew my 12-year-old mind. In the Seventies, Dylan came into [New York club] Folk City, and I got up to sing a few songs with the band that was playing. The owner of the club introduced me to Bob. He said, “Keep in touch — we’re gonna go on the road soon.” It was like somebody back in the day meeting James Dean. It was so riveting.

Lucinda Williams i Rolling Stone

Dit sinds vindmøller

7. februar 2016

På min vej til arbejde passerer jeg flere store, moderne vindmøller, der står som store hvide træer og  lader vingerne dreje, og er symboler på, at vi mennesker godt kan skabe noget, der er i balance med naturen. Og de roterende vinger får mine hjernevindinger til at rotere med og hidkalde sangen “Windmills of your mind” (af Marilyn og Alan Bergman og Michel Legrand ). Og hvorfor skriver man ikke sådanne sange, sådanne sangtekster mere?

Manden der opfandt rock ‘n’ roll – et soundtrack

6. februar 2016

For ikke så længe siden udsendte den kendte musikjournalist Peter Guralnick et mustenssstort værk om Sam Philips, manden bag det berømte Sun-studio. Og i den forbindelse er der udsendt en dobbelt-CD/-vinyl, der fremstår som en tidsrejse tilbage til dengang, Philips opfandt rocken. Sådan en plade bør vel stå i enhver rockinteresserets hjem (hvis sangene ikke allerede er der)!?

DISC 1

01. Jerry Lee Lewis Hello Hello Baby

02. Howlin’ Wolf Moanin’ at Midnight

03. The Prisonaires Just Walkin’ in the Rain

04. Howlin’ Wolf How Many More Years

05. Jackie Brenston and His Delta Cats (Ike Turner) Rocket 88

06. Joe Hill Louis Gotta Let You Go

07. The Jones Brothers Every Night

08. Howard Seratt Troublesome Waters

09. Jimmy and Walter Easy

10. Jimmy and Walter Before Long

11. Willie Nix Lonesome Bedroom

12. Johnny Cash Big River

13. Carl Perkins Boppin’ the Blues

14. Doctor Ross The Boogie Disease

15. Elvis Presley Baby Let’s Play House

16. Roy Orbison Ooby Dooby

17. Little Junior’s Blue Flames Love My Baby

18. Carl Perkins Matchbox

19. Jerry Lee Lewis Whole Lotta Shakin’ Going On

20. Billy Riley Flyin’ Saucers Rock & Roll

21. B.B. King She’s Dynamite

22. Howlin’ Wolf Mr. Highway Man (Cadillac Daddy)

23. Rufus Thomas Tiger Man

24. Sonny Burgess Red-Headed Woman

25. Jerry Lee Lewis End of the Road

26. Charlie Rich Who Will the Next Fool Be?

27. Elvis Presley Mystery Train

28. John Prine How Lucky

DISC 2

01. Little Junior’s Blue Flames Feelin’ Good

02. Jerry Lee Lewis You’re the Only Star in My Blue Heaven

03. Carl Perkins Turn Around

04. Jimmy DeBerry Time Has Made a Change

05. Warren Smith Miss Froggie

06. Willie Nix Seems Like a Million Years

07. Billy “the Kid” Emerson When It Rains It Pours

08. Elvis Presley That’s All Right

09. Jerry Lee Lewis You Win Again

10. Charlie Feathers I’ve Been Deceived

11. Sleepy John Estes Rats in My Kitchen

12. D.A. Hunt Lonesome Ol’ Jail

13. Ernie Chaffin Feelin’ Low

14. Charlie Rich Sittin’ and Thinkin’

15. Johnny Cash Hey Porter

16. Carl Perkins Movie Magg

17. Harmonica Frank Rockin’ Chair Daddy

18. Roscoe Gordon Booted

19. James Cotton Cotton Crop Blues

20. Joe Hill Louis Dorothy Mae

21. Little Junior’s Blue Flames Mystery Train

22. Carl Perkins Blue Suede Shoes

23. Warren Smith Rock and Roll Ruby

24. Roy Orbison Go Go Go

25. Jerry Lee Lewis Settin’ the Woods on Fire

26. Million Dollar Quartet I Shall Not Be Moved

27. Elvis Presley Tryin’ to Get to You

Vi reduceres til soldater i konkurrencestaten – dagens citat

6. februar 2016

”Det er udtryk for en ekstremt kortsigtet kulturpolitik. Man har i for vejen svækket teologien meget ved at nedlægge fakultetet i Aarhus. Når man nu også svækker faget på den måde i København, så svækker man faget som sådan i Danmark, og jeg er bestemt ikke begejstret. Jeg synes, man underminerer vores kultur, og vi får lige så stille et folk, som mangler sans for det værdifulde i samfundet. Vi bliver reduceret til soldater i konkurrencestaten. Ikke fordi konkurrencestaten er indført endnu, men vi er godt på vej.”

Professor emeritus i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet, Campus Emdrup. Cand. theol. fra Aarhus Universitet, dr. theol. Peter Kemps kommentar til besparelserne på Københavns Universitet.

Selv om det ligger mig fjernt at forsvare det teologiske eller religiøse, så er jeg enig med Kemp i, at vi er på vej mod en situation af åndløshed i et samfund, hvor det eneste, der tæller er den kapitalistiske konkurrencestat.

Mere død i 2016: Farvel til Maurice White – Earth, Wind & Fire

5. februar 2016

Manden med leen har taget endnu et ikon fra musikkens verden. Maurice White, grundlægger og leder af Earth, Wind & Fire er død, kun 74 år gammel. Sammen med sit band var White med til at give ny mening til soul- og discomusikken ved på unik vis at blande elementer af funk, soul, jazz, gospel, pop og rock  – og det med stort held, der afspejlede sig i såvel pladesalg i millionstørrelse og succes på koncertscenerne. For en del år siden måtte White dog trække sig, da han fik konstateret Parkinsons syge.

Earth, Wind & Fire havde deres storhedstid i halvfjerdserne. I firserne gik det lidt tilbage for dem og White kastede sig over produktion af musik og arbejdede sammen med flere store navne som Neil Diamond og Barbara Streisand.

Lucinda Williams strømmer…

5. februar 2016

Lucinda Williams nye, meget roste, plade The Ghosts of Highway 20 er sat i rotation på radio NPR. Lyt og nyd tidløs musik…