Indlæg tagget med sprog

Den stundesløse

20. februar 2008

Det er gensynsglæde, når jeg møder et ord, som er gledet i baggrunden, og måske ikke bruges så meget længere. I dag dukket ordet “stundesløshed” op. Det har været en del af mit ordforråd, i hvert fald siden folkeskolen, og jeg bruger det stadigvæk nu og da. Men det bruges ikke så meget mere i almindelighed, selv om det egentlig siger meget om den tid, vi lever: rastløsheden, fortravletheden osv. Det forsvinder nok ikke helt, for det indgår jo i titlen på Holbergs stykke “Den stundesløse”. Og det siger noget om, hvad litteraturen kan. Også kan. Holde en dør åben til sprogets skattekiste. Lige som de rigtig ordbøger.

Når det danske sprog dør

19. september 2007

Vi har svært ved at forestille os det. Men faktisk er det ikke utænkeligt: At det danske sprog uddør. Berlingske bringer nyheden om de truede sprog.
National Geografic har sammen med Living Tounges Institute for Endangered Languages (!) fundet ud af, at der dør et sprog hver 14. dag. De truede områder befinder sig pt. i det nordlige Australien, det centrale Sydamerika, det nordvestlige Amerika, Østsiberien og det sydvestlige USA. Tankevækkende er det, at ud af verdens omkring 7000 sprog har kun halvdelen et skriftsprog. Det betyder, at et talt sprogs uddøen også betyder tab af sprogbærernes visdom, myter, fortællinger osv.
Synderen er – selvfølgelig – den såkaldte “globalisering”. Vi får se, om “globaliseringen” ikke også tager livet af det talte danske sprog…

Apropos: Bevægelse for det danske sprog og Budstikken,
Modersmålskredsens blog.

Ord og virkelighed: ældre

1. september 2007

Nej, det er ikke Hjorth Frederiksen..

Arbejdsministeren, undskyld: beskæftigelsesministeren, Claus Hjorth Frederiksen har fået en “god” idé. Han ved, at der – i følge økonomer og aviser – er mangel på arbejdskraft, og efterspørgslen vil stige i de kommende år. Derfor går det ikke, at vi diskriminerer voksne mennesker, der er født før 1957. Det går ikke an at tale om det grå guld, ældrebyrde, seniorpolitik, pensionsmoden osv.. Derfor har ministeren nedsat et udvalg, en “tænketank”, der skal lave en liste over såkaldte fy-ord, som man ikke må bruge om disse medborgere over 50. For hvis bare vi forbyder ordet, så ændrer verden sig. Fordomme forsvinder, og alle uanset hudfarve, køn, alder, religiøse tilbøjeligheder, aparte udklædning osv. bliver behandlet lige på arbejdsmarkedet. Voila!

Fuck! Mere Haddockisme, tak!

10. juni 2007

Haddock bander på fransk!

I avisen kan man læse, at en appelret har afgjort, at det er i orden at sige “fuck” på amerikansk tv. I samme forbindelse nævnes det, at klager over sprogbrugen i dansk tv ofte drejer sig om samme bandeord, altså “fuck”.
Capac har i mange år været arg modstander af sprogrevseri og sproglig censur. Jeg er tilhænger af, at mennesker udtrykker sig med det ordforråd, de nu har, så andre har en chance for at forstå, hvad pågældende føler og tænker osv.
Med en teenager i huset, så oplever man jo et og andet. Også verbale udfald mod forældrene. Der slipper bandeord og eder ud af pigebarnet, når udviklingen ikke helt går den vej, hun synes den skal gå. Også den efterhånden ganske almindelige anglicisme “fuck” – åh, fuck! Fuck dig! osv. Vi har haft et par heftige diskussioner af problemet. Jeg mener ikke, at det i sig selv er et problem at bande og svovle. Men – for det første ønsker jeg, at den, der bruger ordet, forstår, hvad det betyder. Altså sender jeg pigebarnet hen til hylden med ordbøgerne, så hun kan slå de valgte bandeord op. Fuck betyder osv… For det andet ønsker jeg mig også, at man varierer sit banderi med manér. Og det kniber det gevaldigt med. Forleden gik jeg i hælene på et par unge drenge af anden etnisk herkomst, der afsluttede næsten hver eneste (i øvrigt meget korte sætninger) med ordet fuck. Det kom automatisk. Næsten som det “ik’?”, som min gamle dansklærer forsøgte at udrense af nogle af mine skolekammeraters sprogbrug. (For en orden skyld: At det var drenge med en anden etnisk baggrund end dansk var tilfældigt; det kunne lige så vel have været drenge med en dansk baggrund…).
Man behøver ikke at være Kaptajn Haddock for at bande med manér. Det danske sprog er rigt på kraftudtryk, eder og forbandelser. Litteraturen og ODS vidner om det. Når man kun kan sige “fuck” så er det udtryk for sproglig fattigdom, for et begrænset sprogbrug, som sociolingvisterne ville sige.

Se i øvrigt Tintinologisk Tidsskrifts oversigt over Haddocks verbale rigdom – inklusive den udvidede del – her.

Syng dansk!

23. april 2007

Medens vi er ved tv-mediet, så er der også lidt for musikelskere på tirsdag, hvor Anja Overby – Danmarks Radios alibi for en seriøs beskæftigelse med ny musik, der ikke kun er på hitlisten – har et tema om den nye trend i dansk populærmusik: at der (igen) synges meget på dansk. Og det er jo en fordel, for så kan man jo høre for dårlige (eller gode) teksterne faktisk er… Det er igen DR2, der står for underholdningen.
Helmig synger også på dansk...

Isslag og islag

24. februar 2007

Frøknen og jeg diskuterer, hvad isslag og islag er. Diskuterer er måske så meget sagt, for inden jeg får mælet et eneste ord, kommer beskeden: Du skal ikke sige noget, jeg vil selv slå det op! Hun hader, når lærerfar vil forklare og uddybe i detaljer; og i øvrigt har hun lært (af samme lærerfar) at slå op i en ordbog. Men forklaringen erstatter et spørgsmålet med et andet: Hvad er underkøling? Jeg udfritter hende: hvad betyder det så, hva’? Det ender med, at jeg slår ordet op i en gammel udgave af Nudansk Ordbog, der giver en forståelig forklaring på godt gedigent dansk. Og så undrer lærerfar sig over ordbøgernes udvikling…

Dansk eller engelsk?

26. januar 2007

Forleden skrev blogbestyreren et indlæg i anledning af dr.phil., universitetslektor Hans Hauges opsang til de danske universiteter på grund af deres ringe engelskkundskaber. Og i dagens udgave af Jyllands-Posten kan man så læse, at Dansk Sprognævn for første gang advarer politikerne og danskerne om, at det danske sprog er truet på grund af det engelske sprogs fremmarch. I følge formanden for Dansk Sprognævn, professor Niels Davidsen-Nielsen er det, fordi en stor del af uddannelserne i dag foregår på engelsk. I alt 130 ud af 329 videregående uddannelser tilbydes på engelsk… Er der grund til at tro, at niveauet for engelskundervisningen på disse videregående uddannelser generelt set skulle være bedre end den, man – ifølge Hauge – møder på universitetet? Og hvad stiller man op med et uddannelsessystem, hvor dagordenen på den ene side synes at være “mere internationalisering” og hvor mange læreres og ikke mindst studerendes engelskkundskaber – på den anden side – ikke svarer til de idealistiske aspirationer?