Kitty, Daisy & Lewis – en hyldest til nostalgien
1. juni 2011Kitty, Daisy & Lewis er tre søskende fra London. De har specialiseret sig i at spille musik, som deres forældre og bedsteforældre dyrkede. Rock’n roll, swing, jump blues, R&B (gammeldags), Country and Western osv. Til det formål synger de alle og spiller et hav af instrumenter. Ikke nok med det, så har broderen – den mellemste af de tre – samlet gamle 78’ere til inspiration og har bygget sit eget analoge studie af optageudstyr fra 40’erne og 50’erne, og det er her de tre indspiller deres musik.
Tre album er det blevet til. I 2007 kom A-Z of Kitty, Daisy & Lewis: The Roots Of Rock’n Roll, i 2008 Kitty, Daisy & Lewis og netop udkommet er Smoking in Heaven. Efter sigende har trioen mange fans blandt andre musikere, og deres koncerter går som varmt brød. Det er forståligt nok. De spiller og synger med charme og åbenlys glæde ved de gammeldags toner. Og så har de nogle ret charmante videoer…
Nyd også denne skafiserede I’m so sorry…
1. juni 2011 kl. 14:42
Charmant er det rette ord. Tak for tippet.
1. juni 2011 kl. 15:25
@Torben: Hvis du følger linket ved ‘videoer’, finder du en hel afspilningsliste med mange gode indslag.
1. juni 2011 kl. 16:12
Har været der og fornøjet mig.
1. juni 2011 kl. 17:28
der fik du mig sgu’ lige til ikke at sidde stille …
2. juni 2011 kl. 01:07
@klaus: Ja, kroppen lyver ikke.. ;)