En ommer: Prince hylder George Harrison

3. maj 2021

Optagelsen af Princes guitarekvilibrisme i forbindelse med George Harrisons post-hume introduktion til Rock and Roll Hall of Fame i 2004 er blevet en kultscene blandt rockfans. Og med god grund. Jeg har også haft den oppe på bloggen før, og gør det gerne igen, nu hvor produceren af optagelsen, Joel Gallen, har været inde over og lave en såkaldt Director’s Cut-udgave, hvor der er lagt noget til og rettet på nogle småfejl. Og Princes nonchalante kommen ind og demonstrere sine evner som guitarist tager stadigvæk kegler. Her mødes Harrison og Jimi Hendrix i den lille Princes store udfoldelser. Jeg er sikker på, at George Harrison ville have elsket den optræden, hvis han havde været i live.

Apropos guitarister, så er det påfaldende, at guitaristen til venstre på scenen – ham med kasketten – som faktisk er den, der spiller George Harrisons (nej, Eric Claptons….) stykke ikke nævnes. Jeg kan genkende hans ansigt, men navnet er væk. Vender tilbage, når det dukker op, for han fortjener i det mindste at blive nævnt. (Mine læsere vidste selvfølgelig godt, at manden er multiinstrumentalisten Marc Mann, der bl.a. er kendt fra Electric Light Orchestra, ELO).

I øvrigt er der mange, der har undret sig – i hvert fald bemærket – at Prince bare forlader scenen efter sin præstation i den oprindelige video. Den nyredigerede udgave bekræfter rygtet om, at Prince forlod scenen inden publikums hyldest. Lynne, Petty og de andre modtager hyldesten, medens Prince går og forsvinder ud i natten. Måske er det sådan man i virkeligheden hylder manden, der skulle introduceres i berømmelsens haller: George Harrison!? Det kunne godt ligne Prince at tænke sådan.

[Opdateret og revideret d. 4/5]

5 kommentarer

  1. Helge kommentarer:

    Marc Mann hedder han:

    https://en.wikipedia.org/wiki/Marc_Mann

  2. Kristian Nissen kommentarer:

    Marc Mann spiller soloen.. og det er vel Claptons solo… på indspilningen med Beatles :-)

    De bedste hilsner Esbjerg ;-)

  3. Kristian Nissen kommentarer:

    Marc Mann, og det er vel Claptons solo ( i henhold til indspilningen med Beatles)

    De bedste hilsner, Esbjerg

  4. capac kommentarer:

    @Helge: Godt, man har nogle kvikke læsere. Marc Mann er manden og hans bør nævnes for en fin versionering af Claptons solo.

  5. capac kommentarer:

    @Kristian: Tak, tak. Godt med gode læsere. Og Mann skal da have sin anerkendelse, selv om prinsen stjæler billedet.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

69 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62