50: The Band – Cahoots
15. september 2021
Skal det være The Band Cahoots eller Procol Harum Broken Barricades? Valget var ikke lige til dengang jeg stod i Jaspers radioforretning og skulle investere mine begrænsede midler i et nyt musikalbum. Men valget faldt på The Bands fjerde album. Dels havde jeg ikke noget album med gruppen i forvejen, dels var det et yderst flot cover med et originalt maleri af Gilbert Stone med et motiv, der kunne minde en om den sidste nadver i det nye testamente. Og så var der selvfølgelig musikken, herunder Bob Dylans “When i paint my master piece”.
15. september 2021 kl. 10:48
Der stod du så i en radioforretning – eller i Fona, eller en special grammofon-forretning, – jeg kan genkende det og kan se mig selv i samme situation – og tænkte over hvordan du skulle investere de begrænsede midler. man havde som ung.
Den anden del af historien, The Band, Cahoots, det kender jeg ikke. De ting, der fængede mine ører, ret tidligt, var den tone og musikalske stringens, som man kan opleve i klassisk musik. Hvad der var min første LP er jeg ikke helt sikker på, måske var det min bror, der købte, men jeg var med i butikken; det kan have været Skæbnesymfonien med Erich Kleiber som dirigent, Concertgebouw of Amsterdam … du milde mammon, den ligger på Youtube! Uploaderen viser pladen og det er samme cover, som jeg husker. Beige grå baggrund og de ikoniske noder med røde accenter. Det er flot grafik, ikke de ellers sædvanlige vamle klassisk-covers.
Det er så flot en indspilning, og man vænner sig jo til en indspilning, men alligevel, der er ingen, der kommer op på siden af den … ❤ ☻
15. september 2021 kl. 12:25
@Donald: Ja, jeg husker faktisk ret præcist, hvilke plader, jeg købte hos Jaspers (og Fona) i Esbjerg i årene frem til 1973, hvor jeg flyttede til Århus. Det var noget særligt at skulle vælge og prioritere og så få lov til at lytte lidt til musikken via de tunge, hvide håndholdte hovedtelefoner med spiralledninger. Og glæden ved at tage pladen med hjem i en karakteristisk orange papirspose med logoet Jasper på siden. En oplevelse mange senere generationer går glip af i den fragmentariske, digitale tidsalder.