Indlæg om Musik

…og the Beatles

21. september 2019

Og jeg følger en del internetsider om The Beatles. Og det er min erfaring, at intet – absolut intet – er for småt til at interessere Beatlesfans. Personligt har jeg det sådan, at jeg er fuldstændig ligeglad med, om John Lennon slog sin kone og var hende utro, og om Beatlerne har tænkt sig, at deres opløsning skulle have et andet forløb end det, det fik. Det eneste, der tæller for mig, er musikken. At sangene stadigvæk holder. Og intet bokssæt eller internetsklogskab kan ændre på det forhold. Så måske er jeg ikke Beatlesfan i den moderne  forstand. So be it.

Wings genhørt

21. september 2019

Som bloggens faste læsere vil vide, så blev min Paul McCartney-samling øget betragteligt. Og jeg har benyttet lejligheden til at lytte til Macca og Wings de seneste dage. Og det har været en ren fornøjelse at dykke ned i Maccas sangskrivning og eksperimenteren. Og jeg er blevet bestyrket i min opfattelse af, at Wings-perioden bød på en støt voksende kvalitetsforøgelse. På album som Venus and Mars og Back to the Egg styrkes sangskrivningen af en sublim legelyst og eksperimentertrang. Her kan man studere legebarnet McCartney, der er fuld af ‘skøre ideer’, men ideer, der altid passer smukt ind i melodierne. Måske er Wings-perioden en lidt undervurderet periode i ex-Beatlens karriere?

P6 Beat og P8 Jazz reddet på stregen

20. september 2019

Dagens gode nyhed på radiofronten er, at DRs P6 Beat og P8 Jazz ikke som planlagt nedlægges i forbindelse med statsinstutionens store spareplan. De to nichekanaler fortsætter – i hvert fald et år frem. Og det er vigtigt, at “beat” og “jazz” ikke skal ende som spredte indslag på de andre, meget kommercielle kanaler P3 og P4. Dermed får den del af musiklivet, der ikke dyrkes og plejes af de store pladeselskaber, en chance for at nå ud til et stort publikum.

Opdatering: Men der er også grund til at dryppe lidt malurt i bægeret. Når jeg ikke lytter så meget til især P6Beat, så skyldes det, at kanalen er præget af den der journalistiske impotens, der desværre præger store dele af de førende radio- og tv-kanaler i vor tid. Med journalistisk impotens mener jeg slet og ret, at studieværterne og journalisterne ikke i tilstrækkelig grad lever op til klassiske journalistiske dyder med hensyn til research, kravet om at se en sag fra mindst to sider, sproglig omhyggelighed (tal et forståeligt dansk, der ikke har generationsmæssig, dialektal, social eller anden slagside, tal tydeligt, tal ikke i munden på hinanden osv.).

Et aktuelt eksempel er P6 Beats program om C. V. Jørgensen, der meget betegnede for den journalistiske slaphed og leflen for publikum hedder P6 Beat elsker C. V. Jørgensen. Og spørgsmålet er vitterligt, om de “elsker” C. V. Jørgensen, når de faktisk behandler manden og hans musik ganske stedmoderligt. Det tidligere C. V. Jørgensen-bandmedlem Rene Wulf, der har skrevet en bog om sin tid i bandet, retter på sin Facebookside en sønderlemmende kritik af P6Beats håndtering af C. V. Jørgensen, fx at kanalen formaster sig til at beskrive personen Carsten Valentin Jørgensen, selv om de ikke kender ham og ikke har researchet sig frem til, hvad de mennesker, der faktisk har arbejdet sammen med ham, kan fortælle om manden. Og at kanalen fokuserer på albummet Sjælland og forsømmer de mesterværker, Jørgensen lavede i halvfjerdserne – med den populistiske begrundelse, at Sjælland er det album, lytterne foretrækker.

Men selv om P6Beat altså lider af de selvsamme journalistiske skavanker, som andre kanaler, så er der grund til at glæde sig over, at kanalen får lov til at køre en tid endnu – alene af den grund, at der så vil blive spillet musik, der ikke er længst fremme i de store pladeselskabers bevidsthed, men promoveres af små pladeselskaber, små promotionsagenturer og – ikke mindst – af kunstnerne selv.

#ClimaStrike

20. september 2019

[Billedet er lånt fra Greta Thunbergs Facebookside]

I dag er den globale klimastrejke i gang. Alene i Brisbane er der p.t. mere end 30000 unge mennesker på gaden, og det vokser stadigvæk. Og sådan er det hele vejen rundt. Greta Thunberg har fået tag i de unge og sendt dem på gaden.

Og så er det forstemmende, når Dansk Industri herhjemme vil vise sin “gode vilje” og bidrage til CO2-reduktionen, men kun på betingelse af kraftige skattelettelser til aktionærer og i den dur. Det viser bare, at de ikke har fattet alvoren af klimakrisen og heller ikke, at der er en intim forbindelse mellem denne krise og det såkaldte “vækstsamfund”, vi lever i. Tiden er ikke til at øge vækst, ulighed og nogle få menneskers rigdom, men derimod at besinde os på en fremtid med mindre forbrug. Tiden er inde til, at erhvervslivet lytter til klimaforskerne, som Thunberg ganske rigtig sagde, da hun talte på Capitol Hill forleden.

Opdatering:

Foto fra New York City på dagen…

Over 4 million on #ClimateStrike today.
In 163 countries. And counting… ‬
Thank you all!!
‪And if you belong to the small number of people who feel threatened by us, then we have some very bad news for you: ‬
‪This is just the beginning. Change is coming – like it or not. GT

Livet er ikke nogen dans på roser eller lutter lagkage

20. september 2019

En af de læresætninger, min mor indprintede (indoktrinerede, vil nogen nok sige) mig, da jeg var en lille purk, var, at “livet ikke var lutter lagkage” (og at det var ‘lorten der satte lagkagen på bordet’…) og at “livet ikke var en dans på roser”. At livet også var rugbrødsskorper og torne.

Og denne sandhed er nøglen til Johnny Cash’ smukke og smertelige sang “Hurt”, der fortæller os, at vi må tage smerten og nederlaget med, hvis vi vil leve livet. At det nogle gange kan være nødvendigt at mærke smerten for at føle og føle, at man lever. Paradoksalt!? Ja, men sådan er livet også