Og jeg følger en del internetsider om The Beatles. Og det er min erfaring, at intet – absolut intet – er for småt til at interessere Beatlesfans. Personligt har jeg det sådan, at jeg er fuldstændig ligeglad med, om John Lennon slog sin kone og var hende utro, og om Beatlerne har tænkt sig, at deres opløsning skulle have et andet forløb end det, det fik. Det eneste, der tæller for mig, er musikken. At sangene stadigvæk holder. Og intet bokssæt eller internetsklogskab kan ændre på det forhold. Så måske er jeg ikke Beatlesfan i den moderne forstand. So be it.
Som bloggens faste læsere vil vide, så blev min Paul McCartney-samling øget betragteligt. Og jeg har benyttet lejligheden til at lytte til Macca og Wings de seneste dage. Og det har været en ren fornøjelse at dykke ned i Maccas sangskrivning og eksperimenteren. Og jeg er blevet bestyrket i min opfattelse af, at Wings-perioden bød på en støt voksende kvalitetsforøgelse. På album som Venus and Mars og Back to the Egg styrkes sangskrivningen af en sublim legelyst og eksperimentertrang. Her kan man studere legebarnet McCartney, der er fuld af ‘skøre ideer’, men ideer, der altid passer smukt ind i melodierne. Måske er Wings-perioden en lidt undervurderet periode i ex-Beatlens karriere?
Dagens gode nyhed på radiofronten er, at DRs P6 Beat og P8 Jazz ikke som planlagt nedlægges i forbindelse med statsinstutionens store spareplan. De to nichekanaler fortsætter – i hvert fald et år frem. Og det er vigtigt, at “beat” og “jazz” ikke skal ende som spredte indslag på de andre, meget kommercielle kanaler P3 og P4. Dermed får den del af musiklivet, der ikke dyrkes og plejes af de store pladeselskaber, en chance for at nå ud til et stort publikum.
Opdatering: Men der er også grund til at dryppe lidt malurt i bægeret. Når jeg ikke lytter så meget til især P6Beat, så skyldes det, at kanalen er præget af den der journalistiske impotens, der desværre præger store dele af de førende radio- og tv-kanaler i vor tid. Med journalistisk impotens mener jeg slet og ret, at studieværterne og journalisterne ikke i tilstrækkelig grad lever op til klassiske journalistiske dyder med hensyn til research, kravet om at se en sag fra mindst to sider, sproglig omhyggelighed (tal et forståeligt dansk, der ikke har generationsmæssig, dialektal, social eller anden slagside, tal tydeligt, tal ikke i munden på hinanden osv.).
Et aktuelt eksempel er P6 Beats program om C. V. Jørgensen, der meget betegnede for den journalistiske slaphed og leflen for publikum hedder P6 Beat elsker C. V. Jørgensen. Og spørgsmålet er vitterligt, om de “elsker” C. V. Jørgensen, når de faktisk behandler manden og hans musik ganske stedmoderligt. Det tidligere C. V. Jørgensen-bandmedlem Rene Wulf, der har skrevet en bog om sin tid i bandet, retter på sin Facebookside en sønderlemmende kritik af P6Beats håndtering af C. V. Jørgensen, fx at kanalen formaster sig til at beskrive personen Carsten Valentin Jørgensen, selv om de ikke kender ham og ikke har researchet sig frem til, hvad de mennesker, der faktisk har arbejdet sammen med ham, kan fortælle om manden. Og at kanalen fokuserer på albummet Sjælland og forsømmer de mesterværker, Jørgensen lavede i halvfjerdserne – med den populistiske begrundelse, at Sjælland er det album, lytterne foretrækker.
Men selv om P6Beat altså lider af de selvsamme journalistiske skavanker, som andre kanaler, så er der grund til at glæde sig over, at kanalen får lov til at køre en tid endnu – alene af den grund, at der så vil blive spillet musik, der ikke er længst fremme i de store pladeselskabers bevidsthed, men promoveres af små pladeselskaber, små promotionsagenturer og – ikke mindst – af kunstnerne selv.
[Billedet er lånt fra Greta Thunbergs Facebookside]
I dag er den globale klimastrejke i gang. Alene i Brisbane er der p.t. mere end 30000 unge mennesker på gaden, og det vokser stadigvæk. Og sådan er det hele vejen rundt. Greta Thunberg har fået tag i de unge og sendt dem på gaden.
Og så er det forstemmende, når Dansk Industri herhjemme vil vise sin “gode vilje” og bidrage til CO2-reduktionen, men kun på betingelse af kraftige skattelettelser til aktionærer og i den dur. Det viser bare, at de ikke har fattet alvoren af klimakrisen og heller ikke, at der er en intim forbindelse mellem denne krise og det såkaldte “vækstsamfund”, vi lever i. Tiden er ikke til at øge vækst, ulighed og nogle få menneskers rigdom, men derimod at besinde os på en fremtid med mindre forbrug. Tiden er inde til, at erhvervslivet lytter til klimaforskerne, som Thunberg ganske rigtig sagde, da hun talte på Capitol Hill forleden.
Opdatering:
Foto fra New York City på dagen…
Over 4 million on #ClimateStrike today.
In 163 countries. And counting…
Thank you all!!
And if you belong to the small number of people who feel threatened by us, then we have some very bad news for you:
This is just the beginning. Change is coming – like it or not. GT
En af de læresætninger, min mor indprintede (indoktrinerede, vil nogen nok sige) mig, da jeg var en lille purk, var, at “livet ikke var lutter lagkage” (og at det var ‘lorten der satte lagkagen på bordet’…) og at “livet ikke var en dans på roser”. At livet også var rugbrødsskorper og torne.
Og denne sandhed er nøglen til Johnny Cash’ smukke og smertelige sang “Hurt”, der fortæller os, at vi må tage smerten og nederlaget med, hvis vi vil leve livet. At det nogle gange kan være nødvendigt at mærke smerten for at føle og føle, at man lever. Paradoksalt!? Ja, men sådan er livet også
Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internettider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 13 år.
Velkommen.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(mr.capac_SNABELA_gmail.com).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at ebøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
Om brug af billeder
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er "frie" eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
