Jomfru Ane Band – Hej igen!

17. marts 2011

I følge pressen er dagen i dag afgørende for, hvor alvorlig katastrofen omkring det japanske a-kraftværk ved Fukushima vil udvikle sig. Som om det var alvorligt nok, som det allerede har udviklet sig.

Den menneskeskabte katastrofe i Japan – for det er jo ikke tsnumamien, der har placeret atomkraftværker i et notorisk jordskælvs- og tsunamiomrÃ¥de, vel? – har fÃ¥et denne nostalgiske bloggerskrivekugle til at søge tilbage til halvfjerdserne, hvor modstanden mod a-kraften var massiv og kritikken af det vækstfikserede samfund, der gjorde kerneenergien attraktiv, var selvfølgelig. A-kraftmodstanden satte sig tydelige spor i de politiske diskurser, men ogsÃ¥ i poppens og rockens lyriske univers. Fx hos Jomfru Ane Band.

Jomfru Ane Band var pÃ¥ sæt og vis et atypisk rockband, der opstod som en slags biprodukt af Jomfru Ane Teaterets aktiviteter i Ã…lborg i halvfjerdserne. Det lille alternative teater, som blev dannet helt tilbage i 1963, fik helt i pagt med tidsÃ¥nden kollektiv ledelse i 1973, og kollektivet bestod af de personer, der kom til at udgøre bandet: søstrene Sanne og Rebecca Brüel, tekstforfatteren Claus Flygare, Carsten Bang, Brian Sørensen, Niels Andersen, Bo Samuelsen og Leo “Gasser” Larsen.

Teatertruppen var – som fx Røde Mor – et element i den mangfoldige, antiautoritære kulturelle strømning, der udfoldede sig i mange kunstarter i de Ã¥r. Teater, musik og happenings. Og sÃ¥ videre. Ud over teaterstykker som fx “Atomslagstykket – de hellige køer og den sidste olie” og “Asfaltballet” var de med i Solvognens berømt-berygtede indianeroptræden Rebild Bakker og samme gruppes Natohær, der optrÃ¥dte pÃ¥ gader i storbyerne.

Den første plade med sangen fra teaterstykkerne kom i 1976 og hed bare “Jomfru Ane”, men blev hurtigt døbt “Brødristeren” pÃ¥ grund af pladeomslaget. Pladen – som fornylig blev genudgivet i boks 3 af Dansk Rock Historie – blev en stor succes. En del af forklaringen var nok, at Jomfru Ane Band i endnu mere udtalt grad end fx Røde Mor og andre af de venstreorienterede rockgrupper forstod at kombinere den apolitiske, kommercielle rockmusiks tæft for smægtende melodier og arrangementer, der kunne tage sigte pÃ¥ hitlisternes mainstreamsegmenter, med professionelle, billeddannende, tankevækkende, til tider poetiske og ikke mindst sangbare tekster, der med skarp kritisk sans og en god portion humor tog fat pÃ¥ de bestÃ¥ende samfunds sociale, økonomiske, politiske og økologiske problemer. Denne lykkelige kombination understreges af, at pladen udkom pÃ¥ det dengang førende polit-pladeselskab, Demos, men var indspillet i Sweet Silence Studioet, som dengang var pÃ¥ alle musikelskeres læber..

Dengang var helt ok at lytte til Jomfru Ane Band, ogsÃ¥ selv om man ikke var medlem i Kommunistisk Ungdom…

Medens man venter pÃ¥, at de atomare katastrofe forværres (eller – forhÃ¥bentlig – det modsatte..) og pÃ¥, at Jomfru Ane Band fÃ¥r det boksæt, som gruppen fortjener, kan man passende grave den gamle opsamling fra 2002 frem: Hej du! En fin opsamling, der giver et godt tværsnit af gruppens musikalske udspil, men ikke – som en velredigeret boks ville kunne gøre – sætter sangene ind i deres historiske og teaterhistoriske kontekst. Selv om samlingen har et kongenialt forord af afdøde Ebbe Kløvedal Reich og gode anekdotiske kommentarer fra Claus Flygares hÃ¥nd, sÃ¥ har rockfilologerne et stykke arbejde foran sig. Man kan ogsÃ¥ sige, at opsamlingen vægter hitpotentialet højere end det kunstnerisk-ideologiske…

Men genhørt pÃ¥ 30-35 Ã¥rs afstand stÃ¥r Jomfru Ane Bands musik med et respektaftvingende friskhed og vitalitet. Musikken er opfindsom, melodisk powerpoprock, der afleveres med smittende, fortættet energi. Og søstrene Brüels vokaler gør indtryk – akkurat som de gjorde dengang, hvor de ogsÃ¥ var efterspurgt som backingvokalister. Jomfru Ane Band holder her i 2011.

Lad os så få det bokssæt!

Jomfru Ane Band pÃ¥ tuben…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

10 kommentarer

  1. Torben Bille kommentarer:

    Hmmm…

  2. capac kommentarer:

    @Torben: Jeg tager hmmmerne som udtryk for, at vi kan være uenige her! :D

  3. Torben Bille kommentarer:

    @capac: Ja. Jeg synes, Jomfru Ane er noget af det, der holder mindst af 70’ernes politrock. Eller ogsÃ¥ minder de mig bare om, hvor firkantet og enfoldig min generation ogsÃ¥ var.

  4. B.O Hansen kommentarer:

    Jeg ææææælskede Jomfru-orkestret, og kan synge med på næsten alle numre. Vel er den politiske agitation meget hårdtpumpet, men søstrenes stemmer og bandets swing er i høj kurs hos mig. Tænk bare at de havde en kvindelig trommeslager!

    Og har man een gang hørt Sanne Brüel synge ‘Den første gang’ kun akkompagneret af sit eget pianospil, sÃ¥ er man uhelbredelig romantiker. Jeg tuder bare ved tanken om den sang.

    Alle de 18-20 gange jeg så Sannes datter i Matador ude i Operaen, tænkte jeg på halvfjerdserne og koncerterne i Saltlageret.

    Og hvad med ‘Plagesangen’..? Den er smÃ¥t genial. Sys ja.

  5. B.O Hansen kommentarer:

    (ved godt at plagesang og førstegang ikke er fra brødristeren, men alligevel…)

  6. Gowings kommentarer:

    “Vi akkumulerer, vi akkumulerer plutoooniuum, (millirem, millirem)…”

    Jeg er køber til et bokssæt. Men jeg tror, at det mest vil blive taget i brug ud på de sene timer, hvor det er OK at fejre, de måske lidt bastante tekster, til den noget mere appellerende musikside :)

  7. Torben Bille kommentarer:

    De var og blev jo de venstreorienteredes svar på ABBA

  8. capac kommentarer:

    @Torben: De venstreorienterede svar på ABBA. Jeg kunne ikke have sagt det flottere om en gammel kærlighed, der altså ikke er rustet (for mit vedkommende).

  9. capac kommentarer:

    @Beo @Gowings: SÃ¥ mÃ¥ vi jo lave en lille fanklub…

Skriv en kommentar

1.420 har læst indlægget
13,653