CAPAC

Ved landsbyens gadekÃ¦r – da pigtrÃ¥d blev dansktop

9. marts 2008

Det foregÃ¥ende indlÃ¦g minder mig om, at jeg sÃ¥ en udsendelse om HitHouse-perioden forleden dag. Og undervejs fik vi historien – eller i hvert fald lidt af den – om dengang, hvor det pludselig blev moderne (eller rettere: profitabelt for pladeselskaberne) at fÃ¥ danske pigtrÃ¥dsgrupper til at indspille gamle danske sange.
Det var Keld Heick & Donkeys, der startede dillen. Ã†slerne var blevet dannet i 1962 og var inspireret af fÃ¸rst The Shadows og siden af The Beatles. I 1965 vandt de et af de mange popkonkurrencer, DM i Popmusik, i K.B. Hallen med en version af Beatles’ Eight Days A Week. Gevinsten var en pladekontrakt med Sonet, hvor de indspillede et par engelsksprogede singler, som var skrevet af Keld Heick (hvilket var ret usÃ¦dvanligt i perioden, fordi de fleste pigtrÃ¥dsbands holdt sig til covernumre). Ã…ret efter forlod Donkeys Sonet og fik af deres nye pladeselskab til opgave at indspille “Ved landsbyens gadekÃ¦r”.
Selv om sangen stod for alt, hvad den oprÃ¸rske ungdom opponerede imod – forÃ¦ldrenes smÃ¥borgerlige idyl – sÃ¥ blev den et kÃ¦mpehit, og pladeselskaberne sÃ¥ en Ã¸konomiske interesse i at fÃ¥ de andre pigtrÃ¥dsorkestre til at fÃ¸lge trop. I omtalte udsendelse ser man sÃ¥ledes Lasse Helner blive pinlig berÃ¸rt ved konfrontationen med The Baronets forsÃ¸g udi den danske sangskat. En dansk-retro-bÃ¸lge var sat i gang. Og jorden var gÃ¸det for fÃ¦nomenet Dansktop-musik.

OgsÃ¥ det fÃ¸rende danske orkester The Defenders mÃ¥tte kaste sig ud i det danske med “Jeg har aldrig fÃ¥et noget ” og “Der er lys i lygten” osv. Min mor kÃ¸bte en af Defenders danske singler, hvilket siger noget om populariteten…
Allerede dengang syntes jeg, at Ved landsbyens gadekÃ¦r var for meget. Den markerede ogsÃ¥ skillelinjen mellem dem, der var “de pÃ¦ne”, og dem, der var “de grimme” inden for pop- og beatmusikken. De pÃ¦ne var Cliff Richard, The Shadows og lignende bands. De “grimme”, The Beatles med deres lange hÃ¥r og ikke mindst The Rolling Stones, Pretty Things osv.

Post Views: 0

Relateret

Skrevet i Musik den 9. marts 2008 kl. 13:49
Tagged med beat/pigtråd/rock, dansktop, Musik, pigtrÃ¥d
Feed på kommentarer eller trackback fra din side

6 kommentarer

lars steen jespersen kommentarer:
24. april 2010 kl. 13:01
hvem sang fÃ¸rste gang Ved LandsbyensgadekÃ¦r i Danmark ( fÃ¸r Keld Heik )
capac kommentarer:
24. april 2010 kl. 15:11
@lars: SÃ¥ vidt jeg ved, er sangen skrevet af svenskeren Bror Karlsson (tekst/musik) og ikke indspillet pÃ¥ dansk fÃ¸r.
ivan nordbo kommentarer:
4. august 2010 kl. 14:57
sangen er skrevet af bror karlsson / a.arffmann og har vÃ¦ret brugt i en dansk revy i 1930 / 1940 men hvem var det med ?????har selv sÃ¸gt i 14 dage HJÃ†LP
alle sÃ¸gninger ender hos keld heick.
capac kommentarer:
4. august 2010 kl. 15:07
@Ivan: MÃ¥ske man kan finde svar pÃ¥ biblioteket?
capac kommentarer:
4. august 2010 kl. 16:08
Jeg har spurgt pÃ¥ biblioteket. Og her er svaret:
“Melodi: Bror Karlsson – Tekst: A. Arffmann
Det er ikke en gammel revyvise, den er ikke nÃ¦vnt i Emil Marott: Dansk revy. Bind 3. 1991.
Det kan ikke udelukkes, at Hilda Heick har sunget sangen i forbindelse med hendes medvirken i NykÃ¸bing Falster revyen, men intet sikkert vides.
Sangen blev lanceret i 1966 og spilles (som det sikkert vides) stadig i radioen. Den er fx medtaget pÃ¥ opsamlings-cd’en “Dansktop gennem 40 Ã¥r” fra 2008.”

Skriv en kommentar

2.686 har læst indlægget

Hvem eller hvad er Capac?!

Capac er mit nom de guerre og nom de plume.

Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.

Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.

Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.

Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internettider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).

Capac har kørt i 14 år.

Velkommen.

Capac: About this weblog

Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.

And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification of the
danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.

The weblog has been running for 14 years.

Welcome

Omtale af musik etc. / Reviewing music etc.

Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse

(mr.capac_SNABELA_gmail.com).

Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.

OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.

Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.

Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.

Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.

SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.

And in english:

I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:

mr.capac_et_gmail.com

My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.

Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.

The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.

When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.

I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.

As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.

Tak

We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)

Min fordanskning:

Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]

Om brug af billeder – The use of internet photos etc.

Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er “frie” eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.

Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/

This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.

Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.

Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.

Musikkens muse

“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”. -Joni Mitchell

Indskrift

Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.

Indskrift 2

”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)

M	T	O	T	F	L	S
« feb
1	2	3	4	5	6	7
8	9	10	11	12	13	14
15	16	17	18	19	20	21
22	23	24	25	26	27	28
29	30	31

Ved landsbyens gadekÃ¦r – da pigtrÃ¥d blev dansktop