50: Creedence Clearwater Revival – Bayou Country

9. januar 2019

Musikåret 1969, der ikke lod de foregående par år noget efter, var dårligt skudt i gang, før Creedence Clearwater Revival havde udsendt deres album nr. 2, Bayou Country. Med hitsange som titelsangen og “Proud Mary”. Og som om forvarsel om et højproduktivt år for CCR, der endte med at udsende hele tra album det år. Wow.

Uden nogen manager, uden nogen form for PR, på et af mindste plademærker i landet (Fantasy) og uden penge i ryggen var CCR braget igennem hitlisterne året før med sangen “Suzie Q”. Det smagte af succes, men bandmedlemmerne kom også op at slås indbyrdes. Alle ville til fadet, alle ville synge, skrive sangene osv. Og John Fogerty tog styringen, på godt og ondt. Og album nr. 2 blev indspillet.

Albummet fik en nogenlunde modtagelse, selv om store dele af kritikkerne var enige om, at bandet nok ikke var et rigtig albumband, men et singleband, der levede højt på nogle rigtig gode rocksange, men havde svært ved at holde momentum en hel LP-plade igennem. Alligevel er Bayou Country siden blevet fremhævet som et af de bedste album fra det tiår. Sådan kan det også gå.

15 har læst indlægget

Ron Sexsmith – 55

9. januar 2019

Den kanadiske sanger og sangskriver – og en af mine personlige favoritter – Ron Sexsmith runder de 55 år i dag. Senest udsendte han The Last Rider i 2017, så mon ikke han har noget i ovnen nu? Ellers må vi nøjes (hvilket er en underdrivelse) med hans hjemmegjorte fortolkninger af andre store sangskriveres numre. Og for min skyld måtte han gerne samle dem på en discountopsamling og sende dem ud.

12 har læst indlægget

Presley og Bowie

8. januar 2019

Det er vist ikke så meget Elvis Presley og David Bowie har til fælles. Bortset fra altså, at de begge er født på denne dag i januar. Elvis ville være fyldt 84 og Bowie 72, men begge er som bekendt borte. Og så alligevel ikke. For begge to bliver ved med at fascinere musikelskere med den musik, de fik lavet.

Jeg ved ikke, hvor autentisk ovenstående Elvis-Bowie-indspilning er. Youtube flyder over med den slags… Søger man på nettet om Bowie og Presley så støder man på rygtet om, at Bowie ønskede at producere en Elvis-plade og at han var en stor fan af The King og bl.a. lod sig inspirere af kongens pailletbroderede jump suits i sit konstymevalg. Så måske havde de mere at gøre med hinanden end man skulle tro…

15 har læst indlægget

Jen Cloher på New Port

8. januar 2019

Jen Cloher, alias fru Courtney Barnett, er kommet mere frem i rampelyset, efter at Courtney har taget mange med storm med sin udgave af elementær rock og rul. Og det er godt, for Cloher har sit eget udtryk, der slet ikke ligner Courtneys, men bestemt er værd at bruge tid på. Her er hun i sin vist nok første optræden på den berømte Newport Folk Festival. Og Courtney spiller el-guitar.

14 har læst indlægget

Journalistikken der forsvandt

6. januar 2019

På opfordring fra en god ven har jeg lige læst den garvede journalist Lasse Jensens store fortælling om sit liv som journalist m.m. Journalist. Den kunne ikke hedde andet, for journalistikken har været og er Jensens kald. Det er journalistik, han brænder for – også selv om han undervejs mod sit otium har måttet tage til takke med lederjobs og andet. Og bogen er ikke kun fortælling(er) om Jensens liv, men samtidig en fortælling om journalistfagets udvikling fra dengang, mesterlæren var alfa og omega, til tiden efter “9/11”, hvor den geopolitiske dagsorden blev ændret radikalt i terrorbekæmpelsens hellige navn og de journalistiske arbejdsbetingelser ligeså i kraft af en voldsom teknologisk udvikling, der atomiserer mediebilledet og tendentielt truer journalistfaget på dets eksistens – og hvor politiske bevægelser også vil gøre det af med journalistikken som en relativ autonom fjerde statsmagt.

Og det er ikke noget kønt billede, Lasse Jensen får malet af sit fags situation her et par årtier inde i det nye årtusinde.  Som sådan er bogen værd at læse. Bevares, Lasse Jensen skriver ikke specielt godt, og så brillerer bogen ved den svaghed, journalistikken i almindelighed lider under: Den manglende kritiske dimension. Jensen er rundet af et venstreorienteret, ja kommunistisk, miljø, men det mærker man ikke meget til i løbet af bogen. Selv om der er tilløb til kritisk forholden sig, så er det som om han i journalistikkens navn holder tilbage med at tage de næste spadestik. Det er synd og skam.

Og journalistikken trues i dag fra mange sider. Teknologisk, politisk og – som Jensen er inde på – indefra faget selv. Fx har konkurrencen på mediemarkedet betydet, at journalistik er blevet forlovet med underholdning i en grad, der bør få enhver rigtig journalist til at fare i blækhuset og ud på de sociale medier. DR leverede et godt eksempel i går. På DR1 afviklede man “Sport 2018”, et årsshow fra Boksen i Herning, helliget dansk sportsudøvelse i det forgangne år. Et show, hvor man hylder nogle af de bedste præstationer – med forkærlighed for individuelle sportudøvere. Og showet blev indledt med de to journalistiske værters sang for publikum. Ja, to journalister der synger og besynger publikum og sporten! Der er man nået til i journalistfaget. At de tos sang ikke udmærkede sig særligt er det mindste problem. Værre er det, at overhovedet ikke stiller sig selv spørgsmålet, om det er det, journalistiske medarbejdere ved DR skal foretage sig!?

I øvrigt kunne man se noget lignende på søsterkanalen TV2 i et andet årsshow, hvor tre studieværtinder begyndte at danse på scenen.

Når X-Factor-amatørisme og Vild med dans-ditto smelter sammen med journalistisk arbejde, så er det ikke svært at se, hvor journalistikken er på vej hen. Journalistikken bliver taberen i det forhold. Og det er ikke tilbage til en position, hvor journalistikken med research, baggrundsviden og analyse kan holde magthaverne i skak og ære det borgerlige demokrati med indsigt og informationer. Journalistikken er snarere ved at blive en medieluder i den hjernedøde underholdnings tjeneste.


Tilføjelse: Ovenstående indlæg er eksempel på, hvad Lasse Jensen kalder “spidsvinkling”. For selvfølgelig er underholdning ikke den eneste fare, der truer journalistikken i gammeldags forstand. Avisdøden, tv-kanalernes tab af seere til kommercielle streamingtjenester og sociale medier, journalistuddannelsernes udvanding, konkurrencen fra alskens former for informatører og kommunikatører osv. er også trusler mod den stadigt mere svækkede journalistik.

55 har læst indlægget
55 har læst indlægget