Indlæg tagget med bluegrass

Banjovirtuosen Earl Scruggs er død, 88 år

29. marts 2012

I seks Ã¥rtier var nu afdøde Earl Eugene Scruggs med til at præge countrymusikken – og især den særlige afart af country, bluegrass – med sin ‘Scruggs stil’, der var en rendyrkning af en særlig picking-stil med brug af tre fingre.

Scruggs blev født i en fattig bondefamilie i North Carolina. Faderen døde, da Earl var fire, og sammen med sine fem søskende måtte Earl hjælpe moderen med at få gården til at løbe rundt. Men der var også plads til musikken. Alle i familien kunne spille. Man lærte af hinanden.

I 1939 kom Earl med i Morris Brothers. Men karrieren tog for alvor fart, da Scruggs blev hentet ind i The Blue Grass Boys af selveste Bill Monroe i slutningen af 1945. Det var den direkte adgang til countrymusikkens Mekka: Grand Ole Opry. Et par Ã¥r efter gik Scruggs sammen med kollegaen, guitaristen Lester Flatt, ud og dannede The Foggy Mountain Boys, der ogsÃ¥ gik under navnet Flatt & Scruggs. Det formelle samarbejde med Flatt holdt til 1969 pÃ¥ grund af musikalske og politiske uoverensstemmelse. Flatt var konservativ og Scruggs, hvad man derovre betegner som ‘liberal’.

Sammen med sine sønner dannede Earl Scruggs sin Earl Scruggs Revue, der var baseret på traditionel bluegrass, men lod sig inspirere af tidens nye toner, bl.a. materiale fra Bob Dylan og The Rolling Stones. Bandet var aktiv frem til 1980, hvor Scruggs måtte trække sig på grund af problemer med ryggen.

Earl Scruggs var aktiv frem til slutningen af halvfemserne, hvor en seksdobbelt bypass-operation lagde en dæmper på hans musikalske udfoldelser. I retrospekt vil Scruggs blive huske som manden, der var med til at gøre banjoen til et fremtrædende instrument i bluesgrass og anden country, lige som han med sin nyorientering mod nye musikalske strømninger var med til at holde liv i countrymusikken, fordi man kun kan bevare en tradition gennem fortløbende fornyelse.

Foggy Mountain Breakdown – Flat & Scruggs

The Greencards – australsk-engelsk bluegrass

20. oktober 2011

Kan man eksportere bluegrass til USA? Ja, det kan man Ã¥benbart. I hvert fald er der lykkedes for den australske gruppe The Greencards. Og ikke nok med det. Det lykkedes for The Greencards som de første “fremmede” at indtage førstepladsen pÃ¥ Billboards Bluegrass-hitliste med deres andet album Viridian (2007), og de blev inviteret pÃ¥ turné med selveste Bob Dylan – og det er ikke alle beskÃ¥ret at varme op for his Bobness.

Ovenstående understreger blot en pointe, jeg flere gange har fremført i denne blog: At musikken er blevet globaliseret i en grad, der gør det lidt meningsløs at forsøge at forankre den et bestemt sted på globussen.

The Greencards bestÃ¥r af grundlæggeren, englændren Eamon McLoughlin og de to australiere Kym Warner og Carol Young. Efter at have gjort et solidt og godt indtryk Down Under med debutpladen Movin’ On (2003), som gruppen selv havde finansieret og udgivet, fik de kontrakt med et indieplademærke, Dualtone, og blev udrÃ¥bt til at være Ã¥rets bedste nye band ved Austin Music Award-uddelingen. Dualtone genudgav debutpladen, der solgte godt og banede vejen for album nr. 2, Weather and Water (2005), som gruppen fik frie hænder til at indspille.

Blandt andet i kraft af en musikvideo fik The Greencards hul igennem til det amerikanske marked via CMT – Country Music Television. Og efter turnéen med Dylan og med Willie Nelson trak The Greencards teltpælene op og slog sig ned i Nashville, Tennessee. Og siden har det fÃ¥et et fast greb om det amerikanske bluegrass-country-americana-publikum. I 2009 kom Viridian, og den plade blev fulgt op af Fascination (2009) og senest af Buy A Brick fra i Ã¥r.

Lige her kan du høre The Greencards fremføre sange fra den nye plade.

TimeFascination

Alison Krauss fylder 40

22. juli 2011

I morgen fylder den amr. bluegrass- og countrysangerinde og fiddlespiller Alison Krauss 40 år.
Alison Maria Krauss blev allerede som barn introduceret til musikkens verden. Hendes velmenende mor mente, at Alison skulle have noget at gå op i ved siden af sport, og som femårig gik hun derfor til klassisk violinspil. Som 8-årig deltog hun i div. talentkonkurrencer, og allerede 10 år gammel havde hun lavet sit eget band. Tretten år gammel vandt hun en konkurrence i fiddle ved Walnut Valley Festival og blev udråbt til at være det mest lovende talent, man kunne opdrive i hendes hjemegn, Midwest USA.

Det var ogsÃ¥ ved den slags festivaler, Alison kom i kontakt med de musikere – bla. Dan Tymiski – der  blev en del af Union Station, som har backet hende op siden hen.

Krauss pladedebuterede 14 Ã¥r gammel med albummet Different Strokes, som kom pÃ¥ en lille uafhængigt selskab. Og indspilningen af den førte til en pladekontrakt med Rounder Records samme Ã¥r. Det var her albummet Too Late to Cry blev indspillet sammen med Union Station. Selv om Union Station backer Krauss op, regnes den for at være et soloprojekt og Krauss’ egentlige pladedebut. Rounder Records-kontrakten krævede, at hver anden plade fra Krauss skulle være solo og de andre gruppeprojekter. Og sÃ¥dan blev det, selv om forskellene mest ses pÃ¥ coveret.
I 1989 kom Two Highways og i 1990 I’ve got that old feeling. Hhv. gruppe- og soloplade.

Det egentlige gennembrud til et større publikum kom med fællesprojektet Everytime You Say Goodbye i 1992. Hun fik en Grammy for årets bedste bluegrassplade, og kun 21 år gammel blev Alison indlemmet i coutrymusikkens allerhelligste, Grand Ole Opry. som den første bluegrasskunstner i mere en 29 år.

I 1995 udsendte pladeselskabet den vellykkede opsamlingsalbum Now That I Found You, som bestÃ¥r af nogle af Krauss bedste ældre indspilninger og coverversioner af kendte sange som Beatles’ “I will“, Foundations “Baby Now That I’ve Found You” og Bad Companys “Oh Atlanta“. Pladen, der demonstrerede Alisons oplagte talent, viste ogsÃ¥ det store pladekøbende publikum, at hun nok var bluegrasskunstner men ogsÃ¥ forstod at brede sig langt ind i mainstreamsegmentets smagsorientering sÃ¥dan rent repertoiremæssigt. Pladen levede op til sin titel: Krauss havde fundet publikum for alvor, og det kastede dobbelt platin af sig. Og siden har Alison udsendt en god hÃ¥ndfuld plader, der alle er resulteret i guldpladesalg.

Ved siden af sin solokarriere og samarbejdet med Union Station har hun samarbejdet med en lang række kunstnere, bl.a. Cox Family og Robert Plant, som hun har indspillet succesfulde plader med. Men også folk som Dolly Parton, Crosby, Stills & Nash, Suzy Bogus m.fl. har nydt godt af hendes evner som fiddlespiller og backingsangerinde.

Hvis der er nogen, der kan løfte arven efter de store, dominerende countryorienterede sangerinder fra tresserne og halvfjerdserne (Dolly, Linda Ronstadt, Emmylou Harris), så er det Alison Krauss med sin unikke englestemme og formidable fiddlespil.