Indlæg tagget med menneske

Svin

27. juli 2010

Mennesket er et dyr. Og derfor handler det dyrisk – i mere end en forstand. I hverdagen glemmer vi dyret. Vi fortrænger med et freudiansk ord. Vi bærer kulturens byrde – og dens ubehag. Men dyret stikker sit hoved frem nu og da. Vi handler u-menneskeligt, som sproget siger. Og det sker som regel, nÃ¥r vi er drevet af andre end moralske og etiske motiver. Fx magt, sex eller penge. Begær. Kort sagt. At holde dyret nede, i tøjler, kræver, at vi ser det i øjnene. Og det kræver dannelse. Ud-dannelse. Jo mere kulturel byrde, desto bedre. Desto mere menneske…

I gÃ¥r løb to historier sammen i mit hovede. To historier, der begge viste mennesket fra dets bestialske side. Det var historien om den udbredte vold mod danske slagtesvin. En ubehagelig historie om pengebegær, dÃ¥rlig uddannelse, mangelfuld kontrol m.m. Læs den her. Senere samme dag hørte jeg igen – pÃ¥ DR1 – en dokumentar om de cambodianske “killing fields”, hvor millioner af uskyldige cambodianske mænd, kvinder, børn blev slagtet med bambusspyd, jernstænger, hamre, køller m.m. (for at spare pÃ¥ patronerne…), med andre ord: fik en behandling, der ikke var meget anderledes end den, de danske svin fÃ¥r rundt omkring i landet.

Svinet, der er et af de mest intelligente dyr, der findes. Og som i mangt og meget ligner os selv. AltsÃ¥ dyret “menneske”. Mere byrde til kulturen, tak.

Apropos dyremishandling РUffe har ogs̴ oplevet noget.

Krop

12. juli 2008

Jeg vågner. Min albue smerter svagt. Det samme gør min lænd. Jeg var tæt på et hold i ryggen for et par dage siden, men slap med skrækken. Det svage sted mærkes dog som en ømhed, der breder sig ud til siderne. Jeg rejser mig. Nakken er stiv. Det knaser lidt, når jeg drejer hovedet langsomt. Benene er også stive. Og lidt står jeg under den varme bruser, og det lindrer. Jeg er på højkant. Kroppen begynder at fungere. En kop varm mokka hjælper processen i gang.
Og sÃ¥ tænker jeg pÃ¥ min nabos ord: “Hvis jeg og kæresten en morgen vÃ¥gner op og ikke har ondt et eller andet sted, sÃ¥ er det, fordi vi er døde…”. Med et stort grin.

NÃ¥r døden kommer…

11. juli 2008

Sproget siger: At man bliver taget på sengen, når man ikke er forberedt på det, der sker eller er sket. I morges blev jeg taget på sengen. Telefonen ringede. En god ven i udlandet ringede for at fortælle mig, at hans far lige var død. Uventet. Ganske vist havde han været syg gennem flere år. Alligevel kom det uventet. Sådan er det ofte med døden. Og måske kommer den altid uventet, selv om vi har ventet på den.
Jeg greb telefonrøret og kunne straks høre pÃ¥ min vens stemme, at noget alvorligt var sket. Jeg fik sagt min kondolence og sikkert ogsÃ¥ for mange ord i forlængelse her. For sÃ¥dan er det ofte. Sproget kommer til kort – selv med mange ord. NÃ¥r døden indtræffer, fÃ¥r vi trang til at tale – sætte ord pÃ¥ det, der ikke kan sættes ord pÃ¥ – eller helt at tie. Sproget trækker sig sammen eller udvider sig mod det uendelige.
Man hører ofte, at “døden er et tabu”. Det tror jeg ikke pÃ¥. Men vi bliver let ramt af beklemmelse, nÃ¥r den indtræffer i vores liv. Da mine forældre for et par Ã¥r siden døde med mindre end to mÃ¥neders mellemrum, oplevede jeg, at mange kolleger trak sig væk, gik langs væggene og undgik sÃ¥ meget som at kondolere. Andre skulle tydeligvis mande (kvinde?) sig op til at fÃ¥ fremstammet en kondolence. Og andre igen forsøgte at forholde sig rationelt til det banale, men ogsÃ¥ ubegribelige faktum, at et menneske dør. De var jo ogsÃ¥ blevet gamle, sÃ¥… Det kommer til os alle og…
Pinlighed, beklemmelse, flakkende blikke, tavshed.

Danmark Рhvor er du p̴ vej hen?

8. juli 2008

Jeg kender ikke mit eget land mere. I hvert fald ikke pÃ¥ landets udenrigspolitik. Vi har en regering, der ikke tÃ¥ler kritik. Margrete Vestager fik det at føle, da hun foreslog en anden udenrigspolitik baseret pÃ¥ dialog. Og en hÃ¥ndfuld, bekymrede fhv. ambassadører fik kærligheden at føle, da de tillod sig at ytre sig om den førte udenrigspolitik. Man kritiserer ikke regeringen. Regeringen skal nok selv udtrykke, hvad der skal udtrykkes om sin udenrigspolitik. Alt andet er utid indblanding – med mindre det kommer fra George W. Bush.
SÃ¥dan tænker jeg nu, hvor jeg sidder og læser en lang mail fra Sønnen, der sammen med en ven rejser rundt i Pakistan pÃ¥ grænsen til Kina iført shalwar kameez. Pakistanerne roses for deres venlighed, gæstfrihed og hjælpsomhed. Alle er “superflinke og nysgerrige” – men: “Vi kommer fra Tyskland og er pÃ¥ ferie. Vi mÃ¥ under ingen omstændigheder nævne, at vi kommer fra Danmark, har vi fÃ¥et at vide. Jaja, vi mÃ¥ akkomodere til situationen…”. Jeg ønsker den siddende regering og dens sympatisanter hen, hvor peberet gror.

Pindsvin og mennesker

9. juni 2008

Husk at stille øl i køleskabet – og skÃ¥le med vand ud i haven. Det er ikke kun os mennesker, der tørster