Indlæg tagget med undervisning

Når skolelærere bliver tyveknægte

5. marts 2008

I gÃ¥rsdagens aviser kunne man læse om kopiering af copyright-beskyttede tekster i folkeskolen. Forbruget – eller mÃ¥ske skulle man sige: misbruget – har antaget astronomiske dimensioner. I DR2s ellers seriøse tv-avis Deadlines eftermiddagsudgave var vinklen pÃ¥ lærernes misbrug og skoleledernes mangelfulde tilsyn med samme skolelærere. Men ikke et eneste ord om, hvorfor skolelærerne mon gad at stÃ¥ i timevis ved en Ã¥ndsvag kopimaskine! Nemlig det forhold, at skolerne er sÃ¥ økonomisk trængte, at der ikke længere er rÃ¥d til elementære undervisningsmateriale som fx nye lærebøger. Sidste Ã¥r fik min datter én ny lærebog, og det var en sensation, der blev talt meget om. Regeringen vil skabe verdens bedste uddannelsessystem. SÃ¥ nytte det ikke noget, at forarme folkeskolen, gøre lærerne til tyveknægte, der af nød stjæler fra forlag og forfattere, og ellers mÃ¥ klare sig med det tvivlsomme internet… Det bliver mere og mere tydeligt, at regeringen ikke kan (og mÃ¥ske heller ikke vil) satse pÃ¥ det viden(s)samfund, den ellers snakker sÃ¥ meget om ved hver eneste festlig lejlighed.

Gymnasium

4. marts 2008

De sidste mÃ¥neder har jeg sammen med Frøkenen arbejdet hÃ¥rdt pÃ¥ at finde et gymnasium i lokalomrÃ¥det, som kunne imødekomme hendes faglige ønsker. Det har været svært. En meget lidt logisk opbygget studieordning (sikkert lavet af Djøffer i undervisningsministeriet) gør det til lidt af et puslespil at fÃ¥ de ønskede fag. Og ofte afhænger det af, om der bliver oprettet “valgfag”. Indtil videre har det heddet sig, at der skal 10 elever til oprettelse af en “valgfag”, og at det som regel kunne lade sig gøre.
Efter at have besøgt en række gymnasier og snakket med repræsentanter fra dem og diverse uddannelsesvejledere i folkeskolen, så er Frøkenen og jeg nået frem til et par gymnasier, der burde kunne imødekomme hendes ønsker. I store træk.
Men så kom regeringen ind over med sine kreative økonomiske tryllekunster. Citat:

Det der egentligt sker er, at vi får færre penge til at uddanne den
enkelte elev. For år tilbage var der kun 24 i en klasse. Der står i
gymnasieloven, at der skal være 2.470 timer på de tre år gymnasiet
varer. Så det kan vi ikke ændre ved, vi kan kun øge klassekvotienten og
fjerne nogle valghold ved at sige, at der skal være 30 elever på et
hold, for at det kan blive til noget


Peter Kuhlman, formand for Gymnasierektorerne. SÃ¥ stÃ¥r man der med hÃ¥ret i postkassen, nÃ¥r man skal forklare sin datter, at hun – nu hvor ansøgningen er sendt af sted – mÃ¥ske alligevel ikke kan være sikker pÃ¥ at fÃ¥ musik… Jeg ønsker den regering hen hvor peberet gror!
PS. I øvrigt kunne man i sidste uge læse om – veluddannede, økonomisk velstillede – forældre, der forsøger at bestikke rektorer for at fÃ¥ et bestemt gymnasium til deres børn. Jo, den sociale arv arbejder sandelig ufortrødent videre i uddannelsessystemet…

“Kreativ bogføring” og uddannelsespolitik

3. marts 2008

I dette land har vi en statsminister, der engang blev gÃ¥et som skatteminister pÃ¥ grund af “kreativ bogføring”. Siden har “kreativ bogføring” været værktøj i den førte borgerlige politik. Et godt eksempel er uddannelsespolitikken. Men henvisning til økonomiske eksperters advarsler om økonomisk recession (økonomiske eksperter, som man lytter til, nÃ¥r det ellers lige passer ind i de politiske dagsordner – ellers ikke) har regeringen og dens tro allierede pÃ¥ført de videregÃ¥ende uddannelser en besparelse pÃ¥ hele 6%. Det beskrives som en slags bunden opsparing, idet uddannelserne angiveligt fÃ¥r pengene igen næste Ã¥r (hvis ellers de politiske og økonomiske omstændigheder tillader det). Men en besparelse er en besparelse. Du kan ikke bruge penge, du ikke har. Og besparelsen vil fÃ¥ konsekvenser for uddannelsernes kvalitet i kraft af forringelser (fyringer, beskæring af undervisningstimer osv.). Dertil kommer, at de nye justeringer af reglerne for supplerende dagpenge vil ramme ikke mindst universiteterne hÃ¥rdt. De har i Ã¥revis lukreret pÃ¥ hÃ¥befulde undervisningsassistenter og eksterne lektorer, der har overlevet pÃ¥ supplerende dagpenge. Men nu er det hul delvist lukket.
Seneste kreative tiltag rammer gymnasierne, der i den seneste tid har kæmpet en hård kamp for at få uigennemtænkte studieordninger implementeret. Dernæst fik de en besparelse i nakken 53 millioner. Regeringen opfatter ikke besparelse som en besparelse men som en administrativ omlægning. Hvordan man kan finansiere et fængselsforlig med noget, der kun er en administrativ omlægning, skal man vist være finansminister for at få mening i.
Regeringen har lovet vælgerne, at danskerne skulle have verdens bedste uddannelsessystem. Men virkeligheden er en ganske anden. Enten er regeringen fuld af løgn eller også må den diske op med nogle reformer, der gør denne kritik til skamme.

Personlighed som kvalifikation

20. januar 2008

I mange herrens Ã¥r har vi i det danske uddannelsessystem haft et udskillelsessystem, der byggede pÃ¥: karakterer. Adgangen til gymnasieuddannelser og længerevarende uddannelser har været reguleret af karaktergennemsnit. NÃ¥r man ser bort fra perioder, hvor der har været fri adgang. I dagens avis kan man sÃ¥ læse, at det ikke længere skal være tilstrækkeligt at have gode karakterer for at blive  – for eksempel – lægestuderende. Nu skal der skeles til ansøgerens personlighed, fx dennes evne til “empati” (altsÃ¥ en psykologisk vurdering) eller evne til at træffe beslutninger og lede.
Umiddelbart lyder det jo besnærende. For hvem vil ikke helst have en læge, der kan sætte sig ind i patientens situation? Eller for den sags skyld: En advokat, en dyrlæge eller en jordmoder?
Karaktersystemets fordel er, nÃ¥r vi ser bort fra de ofte pÃ¥pegede svagheder et sÃ¥dan system indebærer, at det i en eller anden forstand er en mÃ¥lestok for den enkeltes faglige kvalifikationer. Gennem uddannelsessystemet tilegner den enkelte sig en sum af faglige kvalifikationer, der bliver en nøgle til den videre færd i systemet. SpørgsmÃ¥let er, om man ikke  med det nye tiltag underminerer det gamle system ved at indføre et element af vilkÃ¥rlighed og dermed uretfærdighed? For hvem kan med sikkerhed vurdere om det unge menneske, der sidder over for en med gode karakterer, men mÃ¥ske ogsÃ¥ med ungdommelig usikkerhed osv., engang vil kunne blive en fremragende læge? Og kan vi udelukke, at tilfældige personlige anti- og sympatier vil kunne komme pÃ¥ spil, nÃ¥r et sÃ¥dant udvælgelsessystem iværksættes? Man kan frygte, at ideen vil bane vejen for den form for fordomsfuldhed, man ogsÃ¥ ser i rekrutteringen af arbejdskraft pÃ¥ arbejdsmarkedet. I nyhedsbrevet kan man læse følgende: “Et skævt ansøgningsmønster har fÃ¥et den veterinære uddannelse til atændre optagelsesproceduren, sÃ¥ det bliver nemmere at vurdere ansøgerne ud fra de unges interesser og arbejdsmarkedets behov.I dag er 90 procent af de studerende kvinder, og samtidig er der mangel pÃ¥ dyrlæger til produktionsdyr og fødevaresikkerhedsomrÃ¥det.” Vil det være rimeligt at afvise en veluddannet kvinde, blot fordi hun fx vil være dyrlæge pÃ¥ et dyrehospital? 

Udenadslære

17. november 2007

Da capac var en lille purk, der gik i Vestre Skole i Esbjerg, var udenadslære en del af indlæringsmetodikken. Jeg husker især alle de salmevers, vi fra dag til dag skulle repetere som smÃ¥ robotter. Abraham sad i Mamrelund… Og sÃ¥ var der kongerækken og købstæderne pÃ¥ Fyn. I dag kan jeg ikke huske mange af de salmevers, jeg memorerede dengang.
Udenadslære kan være en god ting i visse sammenhænge. Fx kan det være endog særdeles befordrende for sprogindlæring, at man har styr på grammatiske regler, eller matematikindlæring, at man kan huske formler og læresætninger. Men udenadslære for udenadslærens egen skyld er ufrugtbar.
Noget tyder pÃ¥, at udenadslæren i dens ufrugtbare form er ved at vende tilbage til folkeskolen. Regeringen har indført de sÃ¥kaldte “nationale tests”, hvis formÃ¥l er at højne det faglige niveau. Effekten af sÃ¥danne obligatoriske tests er Ã¥benlys.

Skolelærerne indretter deres undervisning efter testen. I min datters klasse har det blandt andet medført at anden undervisning – oven i købet obligatorisk sÃ¥dan – er blevet droppet, fordi der ikke er timer til det hele… Hvad, der derimod ikke er evident, er, om disse test overhovedet virker efter hensigten, dvs. om de overhovedet højner det faglige niveau.
Professor Sven Erik Nordbo, der har været med til at undersøge testen og dens faglige betydning siger til Jyllands-Posten:
Jeg hører fra mange lærere, at de lægger meget stor vægt pÃ¥ testene, fordi resultaterne bliver sendt videre til skoleledelsen, forældrene og kommunalbestyrelsen. Og vi ved fra udlandet, at sÃ¥dan et pres ofte fÃ¥r den konsekvens, at lærerne begynder at indrette undervisningen direkte efter testene. SÃ¥ bliver det klassisk udenadslære, uden at eleverne fÃ¥r den selvstændighed og kreativitet med, som vi ellers er sÃ¥ berømte for. Noget kunne tyde pÃ¥, at det ogsÃ¥ er ved at ske i Danmark, og i det mindste burde vi undersøge det“.
Selvfølgelig indretter lærerne sig på kravene. Ellers ville de hurtigt få ørerne i maskinen. Og derfor undervises der med henblik på test. Og hele det pædagogiske arbejde i undervisningen kommer i anden række.
Hvad,  tests kan, er at skabe målbarhed, evidens, transparens og konkurrence. Skolerne kan (skal!) fremlægge deres testresultater på nettet og bryste sig af at have de bedste testresultater. Men det siger ikke noget om, hvad ungerne har lært. Eller om, hvilke færdigheder og kundskaber, du får med sig ud i den såkaldt virkelige verden.
Den nuværende regering – og, ikke at forglemme, den foregÃ¥ende – tror, at test, mÃ¥ling, kontrol, evaluering, rapportering, dokumentation osv. sikrer kvalitet, ja, endda højner kvalitet. Men er der noget, der tyder pÃ¥ det? Er ældreomsorgen blevet bedre, fordi de ansatte bruger tid pÃ¥ at registrere sig selv i hoved og røv? Er jobcentrenes arbejde blevet bedre (kommer der flere i arbejde?), fordi de ansatte bruger 75% af tiden pÃ¥ papirarbejde? Og hvad med socialrÃ¥dgivernes arbejde? Er kvaliteten vokset, fordi de bruger trefjerdedele af deres arbejdsdag pÃ¥ kontorarbejde? Osv.
Abraham sad i Mamrelund…