juli 2014 arkiv

« Nyere juli 2014 indlæg

Og et dødsfald: Torben Sardorf – trommeslager i The Hitmakers m.m. – er død, 71 år

23. juli 2014

Man vender ryggen til nyhedsstrømmen et øjeblik, og straks har manden med leen været der og gjort indhug i vore musikalske idoler. Denne gang var det trommeslageren Torben Sardorf – kendt fra den centrale tresserband The Hitmakers – der måtte undgælde. Torben døde tidlig onsdag morgen.

Tak for information til Poul Nowack.

Om Sardorfs betydning for Hitmakers kan man bl.a. læse i Torben Billes fødselsdagsportræt af Hitmakersforsangeren Jørgen Krabbenhøft – lige her.

Skrevet i Musik Tagged , | 2 kommentarer »

Hamilton Leithauser ved skrivebordet

23. juli 2014

Det måtte jo ske, at Walkmens frontfigur Hamilton Leithauser endte ved NPRs lille skrivebord…

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Hul i det

23. juli 2014

I går var en nuldag på bloggen. Capac var landet et sted i sommerlandet med sin trofaste, gamle Toshiba Satellite bærbare (med trådløs netforbindelse) og en skod-wi-fi-forbindelse, som feriestedet hellere må lade være med at reklamere for fremover, hvis ikke de vil opgradere den for alvor. Og TV2 News er altså ikke nogen erstatning for en god internetforbindelse. Det er nærmest underlødig underholdning… Til gengæld var vejret upåklageligt og selskabet lige så. Så hvad er der egentlig at klage over?

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Manden på månen

21. juli 2014

I dag er det årsdagen for den første menneskelige spadseretur på månen. Det var på denne dag i 1969, astronauten Neil Armstrong trådte ud på månens overflade. Jeg kan svagt huske begivenheden, der siden er blevet mytologiseret og fornægtet, men det var ikke skelsættende som fx mordet på John F. Kennedy eller John Lennon. Jeg tror ikke, at jeg synes det var noget særligt – dengang. Jeg ved heller ikke rigtig, hvad jeg skal mene om begivenheden i dag. Vi kan gøre det, bevares. Men har det gjort os klogere eller til bedre mennesker? Jeg hælder nok til den holdning, at jeg synes, vi skal bruge vores kræfter og ressourcer på at gøre jordkloden til et bedre sted at være – for alle.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Stop making sense

21. juli 2014

“I realized the show was ‘cinematic’ and that it sort of had a narrative arc. It might work on film, or so I believed.”

David Byrne

Det er i år 30 år siden musikfilmen Stop making sense med Talking Heads blev realiseret. Og ser man filmen i dag, vil man være tilbøjelig til at give Byrne ret i, at deres show fra starten af havde en oplagt filmisk og narrativ kvalitet, der var med til at gøre filmen til en af de mest vellykkede musikfilm til dato.

 

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Ingen sommer uden…

21. juli 2014

Stranddrengene. Her i den fortræffelige ‘lost concert’… fra starten af tresserne…

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Hedebølge – dagens musikalske kommentar til en varm sommerdag

21. juli 2014

 

Tre forskellige udgaver af en god sang om hedebølgen. Vælg selv din yndlingsudgave. Jeg æder dem alle tre i et ruf…

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

En af barndommens tv-helte – James Garner – er død, 86 år

20. juli 2014

Det må være en af de allerførste tv-serier, jeg har set. Maverick, der blev lavet af ABC og løb i årene 1957-1962. 124 episoder ialt med James Garner som Bret, Jack Kelly som Bart, Roger Moore (ja ham – som Beauregard) og Robert Colbert (som Brent). Hovedpersonerne Bret og Bart var egentlig anti-helte i en tid, hvor John Wayne o.a. viste os drenge, hvordan en rigtig cowboymand var med pistol og knytnæveslag. Bret og Bart forsøgte at snakke sig ud af alle problemer og ville helst spille kort og ryge en cigar – men omstændighederne bragte dem ofte ud i en situation, hvor de fx måtte redde en ung dames ry og rygte og derfor træde i karakter som cowboys.

Serien blev et afsæt for James Garners filmkarriere, der var en af de første, der med succes omfattede både det nye tv-medie og spilleflmene. Og den rolige, sympatiske James Garner besad kvaliteter, der sørgede for, at han aldrig slog fejl i de film, han medvirkede i. I 1994 medvirkede han i filmatiseringen af Maverick med Mel Gibson som modspiller. Og den sidste film, han nåede at deltage i var Superman/Shazam!: The Return of BlackAdam fra 2010.

Men i mit hovede er det stadigvæk den gamle seriehelt, der træder frem her ved meddelelsen om Garners død.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

En traditionalist ved skrivebordet: Marisa Anderson

20. juli 2014

Titlen på Marisa Andersons første album siger næsten det hele: Traditional and Public Domain Songs. Ideen er enkel: Ved at spille de gamle, kendte sange bliver de bevaret for eftertiden. En slags musikarkæologi. Godt, at nogen vil gøre det nødvendige arbejde. Og så med så meget talent…

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Nostalgi: Min madkasse

19. juli 2014

Jeg faldt lige over ovenstående billede af en gammeldags madkasse af aluminium. Det er nøjagtig mage til den, jeg engang for mange år siden havde med, når jeg gik i skole. Indeni var der en aluminiumsadskiller, der var delt op i ialt seks rum med plads til en halv rugbrødsmad. Det var skoledagens højdepunkt at lukke op for kassen og dens indhold. Og blikkassen fulgte mig ind i gymnasiet, selv om vi med tiden fik en kantine der med købemad. Vores veje skiltes først, da jeg flyttede til Aarhus. Og jeg ved ikke, hvad der skete med den. Den er sikkert røget i skraldepanden…

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

TISA: Kapitalismens krise og demokratiets endeligt?

19. juli 2014

Hvad var den forgangne uges vigtigste nyhed? Spørger man de store medier, så er svaret nok: Nedskydningen af et malaysisk, civilt passagerfly over Ukraine. Efterfulgt at nyheden om Israels landoffensiv i Gaza, og måske sagen om Helle Thornings Smidts kandidatur i EU… Men måske er der vigtigere nyheder, der er gået vores næser forbi. Nyheder, der ikke er så øjeblikketligt dramatiske som et passagerfly med 298 mennesker, der spænges i stumper og stykker på himlen over Ukraine? Fx historien om et aktuel Wikileak-læk af et hemmeligt udkast til forhandlinger om den såkaldt flerstatlige aftale om handel med tjenesteydelser, TISA.

Hvis du ikke har hørt eller læst om TISA, skal du ikke blive trist til mode. For det var heller ikke meningen, at du – eller nogen anden – skulle få nys om den omtalte forhandling. Faktisk har det været hensigten fra folkene bag udkastet at hemmeligholde indholdet for verdensoffentligheden. Og det er derfor, nyheden om lækket er vigtigt.

Den slovenske filosof Slavoj Zizek har fået fat i det lækkede papir og redegør i Information (denne weekend) om papirets indhold og de perspektiver TISA vil få for de vestlige demokratier. Sprængstoffet i udkastet er ideerne om, hvordan man – og det vil ikke mindst sige USA – ønsker at realisere den nye aftale. Intentionerne er, at finansielle multinationale virksomheder skal have mulighed for at udbygge deres globale aktiviteter og i den forbndelse kunne rydde nationale, legale hindringer af vejen. Til idesættet hører tanken om at forbyde regulering af finansielle tjenesteydelser – en ide, der direkte strider mod de erfaringer, som den aktuelle finanielle krise fra 1007-8 har givet os. USA ønsker også at øge den grænseoverskridende datastrøm (herunder personlige og finansielle data), hvilket heller ikke er i overensstemmelse med de seneste erfaringer omkring overvågningen af personlige data i den digitale tidsalder.

Det vigtige er, at udkastet er hemmeligstemplet. Og hensigten har været ikke kun at hemmeligholde indholdet, medens forhandlingerne foregik, men også fem år efter deres ikrafttræden. Derfor har du sandsynligvis heller ikke hørt om TISA før nu. Og som Zizek påpeger, så er der en voldsom kontrast mellem hemmelighedskræmmeriet og den betydning en sådan aftale vil få for verden. For perspektivet i TISA er intet mindre end en omstrukturering af det finansielle verdensmarked. TISA vil i årene fremover binde nationale regeringer, uanset deres politiske farve. Når og hvis aftalen falder på plads, vil den betyde, at strømmen af kapital, finansielle data og personoplysninger vil være endnu mere fri og ukontrolleret end nogensinde før. Og det sker på bekostning af de parlamentariske demokratier, der er rundt om i verden.

Zizeks læsning af det lækkede dokument er en øjenåbnende afsløring af, at erfaringerne fra den finansielle krise på ingen måde vil blive brugt til at hæmme kapitalismens hærgen på de globale marked. Tværtimod, så ser det ud til, at de finansielle hovedansvarlige bag krisen nu får lov til at fjerne de demokratiske forhindringer, der har stået i vejen for finanskapitalismens udbredelse og dominans. Som Zizek med bidende ironi fortæller, så bliver de parlamentariske demokratiers folkeafstemninger substitueret af det globale markeds permanente stemmeafgivning. Demokratiet flyttes fra folkene (demos betyder folk) til kapitalen. Det er pengenes tale, der gælder med TISA. I den sammenhæng vil nationale demokratiske beslutninger om økonomiske spørgsmål være at betragte som “uansvarlige”, hvis de ikke underordner sig det globale markeds diktat. Det giver god mening til vore lokale polikeres snak om at føre “ansvarlig” politik….

Og som den skarpe ideologikritiker Zizek er, så undlader han ikke at gøre opmærksom på, at hele denne skjulte økonomiske politik, som TISA er udtryk for, iscenesættes ideologisk som en frigørelse af borgerne. Når vi fx berøves en universel sundhedspleje ( i form at beskæringer af sundhedsbudgettet), så sælges det som “frit sygehusvalg” og frit valg af behandlingsform (sådan som de borgerlige over en kam har gjort siden debatten om de private sygehuse begyndte…). Og når det ikke længere er til at finde fast ansættelse i trygge jobs, så sælges det som en frihed til at “genopfinde os selv og opdage nye uventede kreative potentialer” hos os selv. Og så videre. Og Zizek slutter af med de bidende ord: ” Når vi konstant bombarderes med ‘frie valg’ og tvinges til at træffe beslutninger, vi ikke altid har ordentlige vidensforudsætninger for, begynder vi i stadig højere grad at  opleve vores frihed som det, den i virkeligheden er: En byrde, der berøver os et ægte valg af forandringer.”

Kapitalismen har sejret ad helvede til. Og dens sejre sikres bag nedrullede gardiner og uden for enhver offentligheds kontrol. Og det hele sælges som ideologisk frihed. Velbekomme. Jeg synes Zizeks lille artikel er ugens ubestridte nyhed. Når flyet fra Malaysia er glemt og konflikten i Gaza kølet ned igen – så vil vi alle skulle overleve på TISAs hemmeligholdte betingelser. Det er næsten ikke til at bære…

PS. Desværre kan jeg ikke linke til Informations artikel. Men Zizek skriver om det samme i artiklen How capital captured politics i Guardian, hvor der også er link til Wikileaksartiklen.

 

Skrevet i Musik Tagged | 2 kommentarer »

Obskurt: Elvis Presley-sange på tysk

19. juli 2014

Det er en tur i tidsmaskinen for undertegnede at studere indholdet af denne udgivelse (den fjerde i rækken…) med tyske versioner af Elvis Presley-sange. Navnene på listen sender mig tilbage til dengang, jeg blev stopfodret med tysk Unterhaltung via familiens sort-hvide tv. Roy Black, Peter Alexander, Rex Gildo m.fl. var tv-stjerner på det tyske tv-firmament i tresserne. Og det var helt i den tyske underholdningskulturs ånd, at man selvfølgelig lavede tysksprogede udgaver af elskede sange, hvis man da ikke kunne overtale kunstnerne selv til at gøre det. Det skete jo fx for både Beatles og Elvis.

En sjov ting er det at se, at vor egen Johnny Reimar også figurerer på denne ombæring af Elvis-sagne. Med en tysk udgave af “Such a night”, der er blevet til “Tut mir leid”. Man kan høre noget af Reimars udgave her. Og den forefindes på pladen Johnny Reimar the Complete 1963-1965, hvis der skulle sidde nogle Reimarfans derude og mangle den i samlingen.

Medium 1
001 Du schaust mich an (She’s Not You) BOETTCHER, Gerd
002 Ich suche dich (His Latest Flame) BLACK, Roy
003 Vielleicht kannst Du mich jetzt verstehen (Anything That’s Part Of You) SOLO, Bobby
004 (Anything That’s Part Of You)
005 Du gehörst aufs Titelbild (Good Luck Charm) ULRIK, John & NORDWINDS
006 Sei doch mein Talisman (Good Luck Charm) HEROLD, Ted
007 Frag mich, bitte frag mich (Ask Me) STELLY, Kurt
008 Endlose Liebe (Never Ending) ALEXANDER, Peter
009 Liebe kälter als Eis (Devil In Disguise) GILDO, Rex
010 Ein fremder Mann (Lonely Man) JOHNNY (WOLFGANG GRAF)
011 Tut mir leid (Such A Night) REIMAR, Johnny
012 Ich such dich auf allen Wegen (Surrender) BOETTCHER, Gerd
013 Kiss Me Quick (Kiss Me Quick) JUERGENS, Udo
014 Little Linda (Little Sister) HEROLD, Ted
015 Sei doch mein Talisman (Good Luck Charm) ULRIK, John
016 Sie war all sein Glück (His Latest Flame) HEROLD, Ted
017 Die junge Liebe ist süss (Just Tell Her Said Hello) Jim HOLM, Michael
018 
019 Ich find kein Bett (I Feel So Bad) GLUECK, Harry
020 Mondscheinmelodie (Sentimental Me) ALEXANDER, Peter
021 Wenn erst der Abend kommt (I’m Yours) SPIER, Bernd
022 In Chicago (In The Ghetto) SHAYNE, Ricky
023 Und mit Blumen im Haar (The Fair Is Moving On) HARDT, Oliver
024 
025 Eifersucht tut weh (Suspicious Minds) TELDEN, Bob
026 bist du einsam heut’ Nacht (Are You Lonesome Tonight) ALEXANDER, Peter
027 

Skrevet i Musik Tagged , , | Ingen kommentarer »

Halvbroderen – en norsk tv-serie

18. juli 2014

Jeg har ikke læst den norske forfatter Lars Saabye Christensens prisbelønnede roman Halvbroderen, men de sidste eftermiddage har jeg fornøjet mig med at se tv-dramatiseringen af romanen på DR2.

Og det er for at sige det ligeud en fortrinlig dramatisering, nordmændene har lavet. Den oser langt væk af respekt for det litterære forlæg, der efter sigende var tyve år undervejs, før romanen blev realiseret.

Halvbroderen er en familiekrønike om de to halvbrødre Barnum og Fred og deres kvindelige ophav, de tre enlige mødre (datter, mor og mormor). Historien begynder i nutiden, hvor en forfatter – Barnum som voksen – er flyttet ind i en øde hytte ved kysten for at skrive en historie på sin medbragte IBM kuglehovedmaskine. Og derfra bevæger vi os frem og tilbage mellem tiden omkring befrielsen i 1945 og nutiden, der er præget af de tidlige års hændelser.

Et grundlæggende tema i historien er den fraværende fader. Fred er produktet af en voldtægt og kender ikke sin biologiske fader, der forsvandt efter sin forbrydelse og kun efterlod sig en blank uniformsknap. Fred selv forsvinder også sporløst på et tidspunkt. Det samme gjorde morfaderen, der forsvandt på en ekspedition på Indlandsisen. Og Barnums far, Arnold, skrives også ud af fortællingen, da han slås ihjel af en diskos, som Fred har kast i hovedet på ham. Mysterierne om de forsvundne og fraværende mænd gennemsyrer fortællingen og giver en en fascinerende dimension af mystik. Og i sin tro på, at fortiden hviler på og bevæger vores bevistheder er fortællingen et ægte produkt af det tyvende århundrede. Freud, Marx m.fl. har ikke levet forgæves…

Fortællingen er selsagt også en fortælling om, hvordan fortiden bliver mestret gennem fortællingen. Det er Barnum med skrivemaskinen – sikkert Saabye Christensens alter ego – der med stort besvær får skruet den samlede fortælling sammen.

Skuespillet i filmen er helt i top. Pragtpræstationer på alle pladser. Og tidsbilldet er tegnet med følsom nuancering i detaljen. Man mærker virkelig, at forfatteren har brugt mange år på at få alle ingredienser på plads – og at instruktøren og hans entourage har formået at omsætte romanens virkelighed til levende billeder.

Hvis man ikke kender denne fantastiske fortælling, så er der al mulig grund til at bruge timer på den. De sidste par afsnit kan endnu ses på DR2 og genudsendes vist sent på tirsdage. Desværre kan man ikke se afsnittene på DRs hjemmeside af ophavsretsmæssige årsager, men man kan gå ind på bibliotekernes udmærkede side Filmstriben og se samtlige afsnit ganske gratis. Og serien kan også fås på dvd.

Og musik er der også i filmen. I en scene ved et sommerhus ved kysten finder Barnums kommende kæreste og kone moderens guitar og sætter sig ned og spiller en sprød udgave Monkees’ hit “Daydream Beliver” – som en slags kommentar til Barnums dagdrømmeri.

 

Skrevet i Musik Tagged , , , | Ingen kommentarer »

Mere powerpop: Strand of Oaks – Goshen ’97

17. juli 2014

Bag bandnavnet Strand Of Oaks gemmer sig Timothy Showalter. På sit seneste og nye udspil Heal har han skrevet en række sange af meget personlig oprindelse. Som titlen på albummet antyder, så er pladen en slags helbredelses- eller renselsesproces for Showalter. I sangene tager han fat i sine personlige problemer og oplevelser og forsøger at få sparket sine dæmoner ud af skabet med en solid omgang powerpop. Som fx i sangen Goshen ’97, der handler om Showalters livs om 15-årig pubertetsknægt i familiens skød i Goshen, Indiana. Musikken er terapien. Musikken renser ud.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

The Number Ones sparker til powerpoppen

17. juli 2014

Irske Number Ones bider sig fast i rumpetten på traditionen fra The Undertones. Måske er det ikke helt så melodisk fængende som forgængerne, men viljen og energien til at trykke den af i medrivende powerpop er helt intakt og en påmindelse om, at der stadigvæk er liv i irsk rock’ og rul og et liv efter U2….

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Ældre juli 2014 indlæg »