november 2015 arkiv

Capac anbefaler: Homesick Hank – Beautiful Life

17. november 2015

Vi befinder os i melankoliens og mismodets blå sfære, hvor navne som Tindersticks, Spain og mangen en americana-alt-contry-artist huserer. Ganske vist bærer det nye album fra Homesick Hank titlen Beautiful Life, men det er et smukt liv, der også byder på smerte, nederlag, sår på sjælen og meget andet, der befordrer melankoli og mistrøstighed. Og der er næsten noget symptomatisk i, at danske Homesick Hank på denne plade får hjælp af selveste Mary Gauthier på nummeret “Believe”. Gauthier, der er kendt for sine hudløse og til tider kuldslåede sange, hvor livets skønhed bygger på et skyggelandskab af smerte og bitre erfaringer.

Og musikken passer som fod i hose til den let mistrøstige stemning på pladen. Kudre Haan, der har skrevet sangene, synger med en til tider næsten blid mandestemme, som bærer på et stort mørkt følelsesregister, der skinner igennem sangene sprækker. Og akkompagnementer er som hovedregel centreret om Haans stemme, en diskret tromme og en enkel guitar omkring hvilken kor og andet rejser sig som undertregende supplementer. Sangene er langt fra poppede, men iørefaldende og betagende som sange i americana-traditionen kan være, når de lykkes.

Homesick Hank dyrker en dansk udgave af americana – kaldet nordicana. Og pladen her, der er gruppens fjerde, tager sigt mod et publikum, der ynder americana-genren med al dens intimitet og eksklusivitet. Hermed anbefalet.

Homesick Hank. Beautiful Life. Produceret af Anders Blomqvist. Slow Shark Records. Er udkommet

Farvel til P. F. Sloan

17. november 2015

I 2007 var jeg så heldig at opleve sangeren, musikere og sangskriveren P. F. Sloan optræde i Aarhus, hvortil han var blevet inviteret af en lokal fan. Det var en stor oplevelse. Og i dag kan jeg så afslutte denne dag med nyheden om, at Sloan er død i en alder af 70 år som følge af en kræftsygdom. Musikken har mistet en stor sangskriver.

Paris og den gamle visdom

16. november 2015

Where have all the flowers gone?
Long time passing
Where have all the flowers gone?
Long time ago

Where have all the flowers gone?
Young girls have picked them everyone
Oh, when will they ever learn?
Oh, when will they ever learn?

Where have all the young girls gone?
Long time passing
Where have all the young girls gone?
Long time ago

Where have all the young girls gone?
Gone for husbands everyone
Oh, when will they ever learn?
Oh, when will they ever learn?

Where have all the husbands gone?
Long time passing
Where have all the husbands gone?
Long time ago

Where have all the husbands gone?
Gone for soldiers everyone
Oh, when will they ever learn?
Oh, when will they ever learn?

Where have all the soldiers gone?
Long time passing
Where have all the soldiers gone?
Long time ago

Where have all the soldiers gone?
Gone to graveyards, everyone
Oh, when will they ever learn?
Oh, when will they ever learn?

Where have all the graveyards gone?
Long time passing
Where have all the graveyards gone?
Long time ago

Where have all the graveyards gone?
Gone to flowers, everyone
Oh, when will they ever learn?
Oh, when will they ever learn?

Where have all the flowers gone?
Long time passing
Where have all the flowers gone?
Long time ago

Where have all the flowers gone?
Young girls have picked them everyone
Oh, when will they ever learn?
Oh, when will they ever learn?

Knickerbockers i boksen

16. november 2015

Tilbage i 2011 omtalte jeg det amr. band Knickerbockers, der i perioden 1964 til 1970 havde succes med at lave – meget vellykkede – efterligninger af tidens førende grupper – fra Four Seasons til The Beatles. Et sølle hit blev det til – Beatlespastichen “Lies”. Altså en døgnflue eller one-hit-wonder. Men Knickerbockers blev ikke glemt og dukkede op på den meget berømmede boks med Nuggets fra tresserne. Og nu har pladeselskabet Challenge fundet tiden inde til at udgive en lille boks med hele 80 indspilninger med gruppen. Selv om de altså kun fik et enkelt hit, så er der god mening i det, fordi sangskriveren Beau Charles havde et klart talent for pop og bandet kvaliteter nok til at kunne konkurrere med mange af datidens navne.

James Taylor & Shawn Colvin – “You can close your eyes”

16. november 2015

Det kan næsten ikke være bedre, når to af ens gamle favoritter står sammen på scenen. Det skete forleden på begivenheden Austin City Limits, hvor den gamle singer-songwriter James Taylor inviterede Shawn Colvin op på scenen for sammen at give “You can close your eyes”.

Et A i ABBA fylder 70: Anni-Frid-Synni ‘Frida’ Lyngstad

15. november 2015

Den mørke pige i ABBA – Anni-Frid runder det skarpe hjørne i dag og bliver 70. Hun voksede op i Sverige og var allerede som teenager i gang med en sangkarriere og indspillede sine første plader i starten af tresserne. I starten af halvfjerdserne mødte hun Benny Andersson, blev medlem af ABBA og senere gift med Anderssson. Resten er pophistorie. Men også efter ABBA-årene har Frida været aktiv og har udsendt en lille håndfuld soloplader. I dag bor og lever hun i Schweiz som formuende enke efter en rig tysk prins.

Fotoet af de muntre ABBAer er taget fra en obskur fanside.

Capac anbefaler: Shyshyshy – Love Songs

15. november 2015

Også duoen Shyshyshy – sangerinden og tangentspilleren Astrid Cordes og sanger og guitarist Simon Kjeldgaard – dyrker en afart af den moderne pop, hvor traditonelle popsange får lidt kant fra elektronikken kolde sfære. Men i Shyshyshys tilfælde er det dog en mere klassisk tilgang til poppen der dominerer. De anvendte keyboards giver lidt kant, men ellers er der tale om popsange, der lever højt på klassiske kvaliteter som fængende syng-og-fløjt-med-melodier, en god pigestemme i front, lydefri til tider unison flerstemmig sang, medrivende, enkle poprockguitarforløb osv. 

Kærlighedssange – Love Songs – kalder duoen deres EP. Og det er lige præcis, hvad de fem sange er. Indtagende og forførende sange om det evige mysterium, kærligheden, der aldrig slipper sit tag i os eller i poppen. Jeg tror ikke, at sangene gør os klogere, men de tilbyder os endnu en tur rundt på kærlighedskarussellen. Og den tager vi jo gerne – Silly Lovesongs eller ej. Hermed anbefalet.

Shyshyshy. Love Songs. Produceret af Aske Bode.  NMS. Er udkommet

Capac anbefaler: Gottschalk – Common Ground

15. november 2015

gc

Gottschalk – altså sangerinden, sangskriveren m.m.  Maria Gottschalk med band – er tilbage med et nyt album Common Ground. Og det nye album indfrier flot de forventninger, man kunne få med Gottshalks foregående EP’er og singleudspil, fx fra EP’en Heart Undercover.

Heart Undercover kunne man – dvs. jeg – mærke, at Gottschalks var i gang med at flytte sin indtagende pop i retning af noget mere kantet. Og på den nye plade repræsenteres kanten af electronicaen, der med kølige og forførende synthezisers og andet elektronisk isenkram omfavner og infiltrerer Maria Gottschalks smukke pigede popstemme og hendes klassisk skårne popsange, der står i dyb gæld til en singer-songwriter-tradition, der går fra efterkrigstidens store amerikanske popsangskrivere over halvfjerdsernes folkpoprocksangskriveri på den amr. vestkyst og til nyere navne som fx Saint Etienne. Et frugtbart møde mellem tradition og moderne elektronik, der både udgør en klar tendens i tiden (tænk fx på Fenger // Norstrøm-konstellationen) og en udvikling af såvel poppen som electronicaen.

Sangene på pladen, der for størstedelens vedkommende er skrevet af Gottschalk selv (med hjælp fra Morten Puper i et par af dem), er klare popperler. Indtagende og forførende er de uden på noget tidspunkt at ende i døgnflueforglemmelighed. Det er moderne, voksen electronica-gennemsyret pop, der må falde i enhver popelskers smag. Med pladen placerer Maria Gottshalk og de musikalske legekammerater i bandet (Nils Brakchi: kor, Morten Puper: klaver og synths, Morten Christian Haxholm Jensen: Bas, Steffen Nordenstam: guitar, Adam Winberg: trommer, Andreas Tophøj: bratsch, Henrik Marstal: Cello og moog-pedal Kasper, Rasmussen: Beats, percussion, synths og kor) sig ubesværet og naturligt i dansk pops superliga. Hermed anbefalet.

Gottschalk. Common Ground. Produceret af Kaspar Rasmussen. DME. Er udkommet

Dolores Haze stormer derudaf

14. november 2015

Dolores Haze er navnet på Vladimir Nabokovs berømte romanfigur, der gemmer sig bag titlen og kælenavnet Lolita. Læg dertil, at det svenske band, der har neglet navnet, består af: Groovy Nickz (vokal, bas), Groovy Fuck (rytmeguitar), Lucky Lollo (lead guitar), Foxy Sagz (trommer). Og man fornemmer en atmosfære af pige-sexappeal og rock. Og det er, hvad de svenske piger byder på. Og det er endnu et bud på, hvordan moderne rock kan lyde, når inspirationen hentes i punken og i garagerocken.

 

En tidsrejse: Four Jacks – Tom Dooley

14. november 2015

På nettet læser jeg om morderballader fra det sydlige USA – og omtalen af Tom Dula, der i 1866 slog Laura Forster ihjel, sendte mig tilbage til dengang Four Jacks sang om Tom – kaldet Tom Dooley. Indspillet den 23.12.1958 og fordansket af J. Mogensen og O. Hænning. Den var et hit dengang, en af de første hitsange, jeg husker. Nummeret findes på bokssættet Four Jacks’ Allerbedste (disc 2).

Lou Reed, John Cale og Nico – Le Bataclan 72

14. november 2015

Et af de steder, hvor terroren slg til i går, var ved spillestedet Bataclan. Og derfor er det naturligt at huske på, at Bataclan ikke kun er et sted, hvor dødens argument kom til orde – men et spillested, hvor andre og bedre sider af menneskelivet fik og får udtryk. Dødens argument vil aldrig, aldrig få det sidste ord.

PS. Jeg læser, at Eagles of Death Metal’ spillede en udsolgt koncert, da IS’ terrorister slog til. Det bandnavn er næsten ladet med en makaber og morbid ironi.

I McGarrigles og Wainwrights fodspor: The Wainwright Sisters

13. november 2015

Når ens mor hedder Kate McGarrigle eller Suzzy Roche og ens far er Loudon Wainwright, så er man i en musikalsk udsat position. Og det har søstrene Martha Wainwright og Lucy Wainwright Roche (begge tidligere omtalt i bloggen…) været fra barnsben af. Og nu pladedebuterer søstreduoen med albummet Songs in the Dark, hvor de to damer fortolker sange, som deres forældre sang for dem, da de var børn. Sange af Paul Simon, Townes van Zandt, farmand Loudon Wainwright m.fl. Og endnu et kapitel er føjet til diskografien fra den gennemmusikalske familie.

Livet i en nøddeskal

13. november 2015

Efterår, for meget arbejde, for lidt hvil, en udefinerlig virus og et dyb, dyb træthed. Et snapshot af mit liv lige nu.

Nyt, gammelt fra Jeff Buckley

13. november 2015

30 år gammel fulgte han i sin fars fødspor i døden. Men et enkelt album – Grace – sikrede ham en berømmelse og eftermæle, der ikke står faderen ret meget efter. Det var i maj 1997 Jeff Buckley tog sig en svømmetur i Wolf River, hvor han ikke vendte tilbage fra i live. Men nu næsten tyve år efter forsynes hans  lyttere med et album – You and I – der består af tidlige, ikke tidligere udgivne indspilninger. Mest coverversioner af andres sange – Dylan, The Smith, Led Zeppelin m.fl. Nej, Buckley er ikke glemt og endnu et kapitel lægges til fortællingen om den for tidligt afdøde singer-songwriter. Halelujah.

1. Just Like A Woman (Bob Dylan cover)
2. Everyday People (Sly & The Family Stone cover)
3. Don’t Let The Sun Catch You Cryin’ (First recorded by Louis Jordan)
4. Grace (original)
5. Calling You (Jevetta Steele cover)
6. Dream Of You And I (original)
7. The Boy With The Thorn In His Side (The Smiths cover)
8. Poor Boy Long Way From Home (traditional blues song, Bukka White cover)
9. Night Flight (Led Zeppelin cover)
10. I Know It’s Over (The Smiths cover)

Neil Young – 70

12. november 2015

Og i dag fylder Neil Young 70 og kommer i ligaen af gamle rockere for alvor.