juni 2016 arkiv

Og Macca

16. juni 2016

Festivaler er en ting. Juni byder også på Sir Paul McCartney i bankboksen i Herning. Endnu en begivenhed, jeg går glip af. Men sådan er det. Man kan ikke være flere steder på samme tid.

 

Festivaltid

16. juni 2016

Juni er festivaltid. I morgen går det løs med aarhusianernes svar på Roskilde. Og Roskilde selv er lige på trapperne med et forventeligt, oppulent opbud af musik fra nær og fjern. Og lige nu tyder det på, at vejret er med festivalgængerne i år – lad os håbe, at det holder stik. Og så ville det være rart, hvis de to store tv-kanaler for en stund ville glemme sporten, livsstilprogrammer og journalistiske aktualitetsprogremmer og var på pletten derude, så vi dovne hunde, der bliver hjemme, kunne få et snert af stemningen og musikken. Men det sker nok ikke…

Ja, Neil er et af de store navne. Men det er Laura Marling vist ikke, desværre. Derfor får i som plaster på såret og bonus hendes hudløse udgave af sangen om nålen og skaden der er sket…

Sagen Morten Bødskov

16. juni 2016

En af gårsdagens nedslående nyheder var historien om den socialdemokratiske politiker Morten Bødskov, der blev udsat for et voldeligt overfald i forbindelse med et fodboldarrangement på Islands Brygge i København.

På sin Facebookside forklarer Bødskov selv, hvad der sket med følgende ord:

Jeg og en ven havde besluttet os for at se EM-kampen Island mod Portugal tirsdag aften på DRs storskærm på Islands Brygge. Vi mødes omkring kl. 21.30. Vi køber en øl, og står lidt i kanten af plænen, inden vi beslutter os for at sætte os op på taget af containerne, som er indrettet med siddepladser.

Efter 15 – 20 minutter kommer en ung mand op ad trappen og sætter sig målrettet ved siden af mig på trods af, at der var en del ledige stole.

Umiddelbart vil vurdere ham til at være begyndelsen af 20´erne, han var iført mørke jeans og mørk hættetrøje, og havde trukket hætten over hovedet, da han sætter sig. Han havde også et karakteristisk kors tatoveret på indersiden af venstre underarm.

Han spørger mig om jeg ikke er tidligere justitsminister, om jeg ikke er socialdemokrat og hvad jeg hedder? Efter jeg har svaret ham spørger han om jeg ikke kan forklare socialdemokraternes økonomiske politik.

Da jeg beder ham uddybe det spørgsmål bliver han lidt svævende, rejser sig pludselig hurtigt op og slår mig hårdt med en knytnæve i tindingen. Idet han slår mig siger han noget i retningen af “det her er fra Mouril” eller “det her er fra Mourine”. Hvad det betyder ved jeg ikke. Herefter løber han ned fra containertaget, over plænen og videre ned ad Islands Brygge.

Jeg er selvfølgelig temmelig chokeret over dette, har noget ondt i hovedet i dag og kinden er lidt blå/lilla. Politiet var heldigvis hurtigt til stede, og er nu i gang med efterforskningen.

I medierne blev der efterfølgende gjort meget ud af at tage afstand fra den unge mands handling, idet den blev fortolket som en voldshandling med politisk motivation. Kendte politikere – fra Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen over Nasar Khadar fra de Konservative og videre til Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti tog behørligt afstand fra den slags politisk vold. Og ingen tvivl om det: Vi skal ikke accepterer vold som en del af den politiske debat i vort borgerlige demokrati.

Nogle gange kan jeg godt gribe mig selv i at få lyst til at sparke Lars Løkke Rasmussen bagi, give Claus Hjorth Frederiksen en mavepumper eller vride næsen om på Martin Henriksen. Men det bliver ved den irrationelle, følelsesbetingede impuls, for jeg kan som sagt ikke acceptere vold som argument i politik (eller nogen anden sammenhæng for den sags skyld). Og jeg har ikke været involveret i en voldelig handling siden jeg som bette knægt gav Frederik en lussing for at forsvare min lille sagesløse skolekammerat Laid mod chikane fra større drenge. Og selv om det er et halvt århundrede siden og et skolegårdsepisode, så er jeg ikke stolt af den i dag.

Når det er sagt, så er der noget, der undrer og ærgrer lidt mig ved denne sag. Hvis man kan være enig om, at overfaldet på Bødskov  er politisk motiveret, er det så tilstrækkeligt at tage afstand fra handingen? Burde man ikke i næste omgang overveje, om overfaldet er udtryk for en voksende fremmedgørelse over for den politik, der føres i dette land? Burde landets journalister ikke rejse spørgsmålet over for politikerne, der jo samstemmende kunne berette om en forværring af den politiske debatkultur, bl.a. på nettet? Burde overfaldet ikke vække til eftertanke hos ledende politikere med hensyn til den økonomiske og sociale o.a.  politik, de fører?

Nu ved vi ganske vist ikke helt præcist, hvad den unge voldsmand tænkte på eller mente med sin hilsen fra Mouril/Mourine, men måske vil efterforskningen kunne kortlægge det. Og så vil det klæde politikerne at sætte sig hen i et hjørne og reflektere over, hvad de går rundt og laver politisk set.

Onsdag morgen

15. juni 2016

I går fik Dylan lov til at starte dagen, og i dag er det Paul Simon og Art Garfunkel. Endnu en smertefuld kærlighedssang, der ender med de smukke ord:

My life seems unreal,
My crime an illusion
A scene badly written
In which I must play
Yet I know as I gaze
At my young love beside me
The morning is just a few hours away

Det nytter ikke noget at undre dig…

14. juni 2016

Måske skulle jeg udnævne denne dag til Store Bob Dylan-dag og nøjes med at lytte til mesterens sange og ord. For verden er af lave, mere end nogensinde – og så er der god grund til at søge tilflugt i musik og kunst. Nedenstående sang er egentlig en (anti)kærlighedssang, men kan sagtens være en kommentar til verdens gang. Det nytter ikke at sætte sig hen i et hjørne og undre sig for meget – når verden går sin alt for skæve gang, ledet af hensynsløse, egoistiske, kortsigtede politikere, der ikke vil verden det bedste.. Så jeg giver lige hjernen en tiltrængt tænkepause, medens jeg gør klar til dagens dont.

AC/DC kom forbi Aarhus

14. juni 2016

Jeg var ikke til koncerten. Men det var heller ikke nødvendigt. Jeg kunne nøjes med at åbne mit køkkenvindue, så kunne jeg høre musikken ganske klart og tydeligt, hvis jeg ellers havde haft lyst. Og den retablerede udgave af AC/DC tog vist stikket hjem rent musikalsk, hvis man skal bedømme ud fra de lokale anmeldelser og kommentarer. Til gengæld har der været store problemer med selve afviklingen af koncerten, og arrangørerne har fået hård kritik. Og sikkert med god grund. Noget har jeg dog ikke bemærket i kritikken: Nemlig, at områderne omkring spillestedet efterrfølgende var svinet til med affald. Jeg kørte selv forbi området ved Tivoli Friheden i går morges, og jeg har ikke tidligere set sådan et svineri af plastikkrus og affald. Man skulle tro, at Aarhus renovationsselskab havde haft et uheld med lastbilerne og havde tømt dem på gader og vej. Det var ikke et kønt syn og burde ikke forekomme i det så festglade Aarhus. Publikum og band havde fortjent bedre…

Orlando

13. juni 2016

Medens bolden rullede lystigt på de franske boldbaner og europæiske tv-skærme, tog kugler livet af et halvt hundrede mennesker og sårede endnu flere i Orlando, Florida. Endnu engang var amerikanerne og vi vidne til en tragedie, der uløseligt knyttet til den meget liberale amerikanske våbenlovgivning.

I de store medier gjorde man meget ud af at dyrke terroristforbindelsen. Og IS havde vist været ude og tage noget af ansvaret for den blodige begivenhed. Men jeg tror, man skal vare sig for at tage det for gode vare. IS kan sagtens tage ejerskab for tragedien uden direkte at være involveret. De kan have en banal PR-interesse i, at påkalde sig et ansvar. Lige som man heller ikke nødvendigvis skal overfortolke gerningsmandens sympati for IS.

Af de informationer, der kom frem, noterede jeg mig, at den unge gerningsmands far i dagene op til drabene havde oplevet den unge drabsmand blive stødt over at se to mænd kysse hinanden på åben gade. Underforstået: At det var homofobiske bevæggrunde, der fik ham til at gå ind på en natklub, hvor især homoseksuelle mødes og skyde løs. Hvis denne udlægning er rigtig, så gør det selvfølgelig ikke tragedien mindre. Snarere tværtimod. Og det understreger blot nødvendigheden af, at vi gør endnu mere for at anerkende homoseksuelles og andre ikke-heteroseksuelles ret til at leve i fred og ro. Specielt i lyset af, at mange fra indvandrermiljøerne har en religiøs og kulturel betinget homofobi med i bagagen som er uforenelig med de menneskesyn, der hersker i de vestlige samfund.

Samtidig understreger Orlando-massakren nødvendigheden af, at amerikanerne får gjort op med deres forkvaklede sammenblanding af frihedsbegreber og våbenbesiddelse. Der er ingen vej udenom, hvis vi skal undgå den slags begivenheder i fremtiden: Drop våbnene.

Opdatering: I går kom det frem, at gerningsmanden havde været ‘fast gæst’ på de homoseksuelle mødesteder i Orlando. Det understreger blot teorien om, at hans ‘terrorhandling’ ikke så meget er drevet af politiske-religiøse motiver, men snarere er resultatet af en projektion af et selvhad. Endnu et argument for, at homoseksuelle skal anerkendes – også i kulturkredse som dem, gerningsmanden stammer fra.

Capac anbefaler: Big Sky Country – Movements

12. juni 2016

Vi skal helt tilbage til 2012, hvor jeg første gang omtalte det esbjergensiske band Big Sky Country. Og siden har jeg vel omtalt dette fine band  en fire-fem gange. Og nu, hvor jeg sidder her med bandets LP Movements i trefarvet vinyl (blåt-hvid-rødt) må jeg erkende, at jeg er blevet forsinket med omtalen. Jeg vil ikke undskylde det. Sådan er det bare gået. Til gengæld vil jeg godt erklære, at Big Sky Country er et af mine favoritbands blandt vor tids rockorkestre. Punktum.

Og favoritplaceringen forsvarer Big Sky Country fornemt med albummet, der med en fed streg understreger, at Big Sky Country er et dansk – ja, esbjergensisk – band, der på smukkeste vis viderefører og forvalter en rock, der har dybe rødder i ikke mindste halvfjerdsernes bredtspektrede rock. Sangskriver, arrangør og producer Philip Skovgaard kender arven og rødderne og har leveret ti sange, der ikke alene overbeviser ved deres melodiske kvaliteter, men også ved at trække på en bred vifte af stilistiske referencer fra tresserne og halvfjerdserne. Lige fra den tids forkærlighed for tværfløjten (Jethro Tull og folkemusikken – lyt til “Medicine Man”), referencerne til storbyrocken og Velvet Underground (fx “The Way”), dyrkelse af den flerstemmige sang (eksemplerne er legio), dyrkelsen af den højt svungne el-guitar og så videre. Man kunne blive ved. Der er associationer og citater nok til en lang aften med musikelskende venner over et par flasker rødvin eller flere…

Movements er et album, der både virker som et fint sammentømret hele og samtidig er meget varieret i sit bud på, hvordan traditionen skal forvaltes anno 2016. Spektret går fra det mainstreamsøgende, melodiøse, hitlisteefterspørgende rock over den introverte, refleksive rock (Grateful Dead m.fl., fx i “!What d’you know”) til den mere kompromisløse rå rock, der helst vil se garagen eller øvelokalet i kælderen indefra. Så samlet set repræsenterer Movements på fornemste vis et moderne bud på, hvordan man fører faklen videre fra rockens store årtier. Og jeg kunne godt unde alle de unge rockfans rundt omkring, at de gav vinylen (eller den digitale udgave) en chance. Hermed varmt anbefalet fra en erklæret fan.

Big Sky Country. Movements. Produceret af Philip Skovgaard. 10 fingers. Udkom d. 1.  april

Opdatering:

BSC/Philip har modtaget omtalen ovenfor i den ånd, den er skrevet i, og skriver følgende (i let redigeret form) på deres Facebookside:

De første anmeldelser af MOVEMENTS tikker ind og i dag har vi modtaget vores flotteste anmeldelse til dato. … Mr. Capac, har været flittig til at anbefale og anmelde vores udgivelser fra vores begyndelse. Da det nu var tid til at få MOVEMENTS anmeldt, var Capac en af de første, som modtog et eksemplar – og hvor er vi dog glade for, at vi fik det sendt.

Capac har skrevet den anbefaling som alle orkestre drømmer om at få! En ting er at han er glad for musikken, det er altid en god start, en anden er, at han fuldstændig har forstået hvor vi gerne vil hen med det og hvor vi kommer fra, ikke mindst. Det er ren magi når budskab og ånd trænger igennem fra musik til lytter og det er altså lykkedes her!

Når omtale og respons sådan falder i hak, kan det ikke være bedre. Tilbage står så bare, at du kære læser giver BSC en chance på din afspiller og ude på koncertscenerne.

 

 

Capac anbefaler: Mirja Klippel – Lift your Lion

12. juni 2016

Mirja Klippel er en finsk sangerinde, sangskriver og kunstner. I 2010 pladedebuterede hun og ensemblet Duo Kämmi med albummet Niittyhumala. Og siden hen har Mirja forfulgt et soloprojekt, hvor hun har optrådt og arbejdet sammen med den danske guitarist Alex Jønsson. Og dette samarbejde er nu resulteret i EP’en Lift your lion.

Det er en plade, der ikke kan løbe fra sin nordiske forankring. Tonen er mørk og let melankolsk. Og Mirjas klare og stofmættede røst sikrer sammen med det folkprægede guitarpil, at det nordiske bliver understreget, samtidig med, at der er klare referencer til den angel-saksiske folkemusiktradition.

Jeg skal ikke gøre mig klog på teksternes detaljer og nuancer, men den melankolske tone er ikke til at tage fejl af, lige som den modsatrettede tilbøjelighed også er til sted. Fx i titelsangen om at ‘løfte sin løve’. Men Mirja, Alex og bassisten Frederik Sakham overbeviser i kraft af renlivet folketone, der ikke byder på radikale genrebrud eller fornyelser, men overbeviser i kraft af sin tradionsbundethed og genkendelighed. Hermed anbefalet.

Mirja Klippel. Lift your Lion. Produceret af Mirja Klippel. Eget forlag. Hvornår den udkommer ved jeg ikke, men der er releaseparty d. 25. juni på Ambassaden i Aarhus (Rosensgade 11, kl. 20.00)

 

Neil Young: Fuck you Donald Trump!

12. juni 2016

Neil Young stikker ikke op for bollemælk og lader ikke sin musik misbruge af politiske modstandere. På sin Facebookside sender han følgende svada af sted…

Headlines are often designed to be misleading

(except this one from me)

YOUNG CONTINUES TO DENY TRUMP PERMISSION TO USE HIS MUSIC

When I discovered that the candidate first used my song at his campaign launch , my management called his office and immediately requested he stop.
We thought he had.
But now, unfortunately, I understand he is still using it..

Though there is a considerable legal difference between obtaining music rights for commercial use and obtaining a license agreement for public venues (When licensing music for public events – artists permission is not required) I believe using an artists work for a specific politicians campaign represents “implied consent”

After we asked him to stop using my music, he began
hurling insults and then
immediately released a photo to the media (again without my permission) to further mislead the public. The picture was taken when I visited his office while conducting various meetings with potential investors for my amazing sounding music company Pono, many months prior to his decision to become a candidate.

I still support the issue focused, straight shooter Bernie Sanders, in my opinion, the best person for the job, hands down. The process is not over until its over.

I do not endorse hate, bigotry, childish name calling, the superficiality of celebrity or ignorance.

The headline created by Reuters is titillating and it is purposely misleading, it is not journalism it is tabloid reporting.

For those who only read headlines-
Don’t just listen to the chorus
listen to the verses

colors on the street
red white and blue
people shufflin’ their feet
people sleepin’ in their shoes
there’s a warning sign on the road ahead
there’s a lot of people sayin we’d be better off dead
don’t feel like satan, but i am to them
So I try to forget it any way I can,
and keep on rockin in the free world.

i see a woman in the night
with a baby in her hand
under an old street light
near a garbage can
now she put the kid away cause she’s gone to get a hit
she hates her life and what she’s done to it
that’s one more kid who’ll never go to school
never get to fall in love, never get to be cool
keep on rockin in the free world

got a thousand points of light for the homeless man
got a kinder gentler machine gun had
got department stores and toilet paper
got styrofoam garbage for the ozone layer
got a man of the people sayin’ “keep hope alive”
got fuel to burn
got roads to drive
keep on rockin’ in the free world

got a water cannon for the standing man
got misinformation from the corporation
in the endless search for a drop of oil
people’s lives get shattered while we suck it from the soil
gotta show the children
we just don’t care
so we keep on burnin’it
and put it in the air
keep on rockin’ in the free world
keep on suckin’- suckin’ from the soil
keep on rockin in the free world
Keep on killin’- killin’ for oil
keep on rockin in the free world
gotta show the children
we just don’t care – we just don’t care
keep on rockin in the free world

neil young

Sir Rod Stewart

12. juni 2016

Fotoet ovenfor er fra 1957. Og den unge storsmilende mand i forreste række med foldede hænder på mavmaven er Rod Stewart. Og i forbindelse med Dronning Elisabeths 90-års-fødselsdag, der blev fejret i går også i lyset af europamesterskaberne i fodbold i Frankrig, blev samme unge rod slået til ridder for 45 års tro tjeneste i musikken og for sit velgørenhedsarbejde. Og Rod er ikke typen, der vrænger af den slags anerkendelse fra den herskende klasse. Han er ikke noget John Lennon i så henseende, og tog imod med et smil og en passende bemærkning om at bære anerkendelsen med manér (med henvisning til en af sine sange, se nedenfor). Her i bloggen vil vi blot notere os, at endnu en af den gamle garde er blevet indlemmet i kredsen af velbjergede overklasseløg. Og at det for så vidt ikke har noget at gøre med Rods evner som sanger og sangskriver.

Sharon Jones & The Dap-Kings funker Allman Brothers op

12. juni 2016

Desværre sker det i en reklamevideo for et bilfirma. Her i bloggen er vi ikke meget for sammenblanding af kunst og reklame. Når det er sagt, så får Sharon og Co. noget godt ud af den gamle Allman Brothers-sang “Midnight Rider” (og sikkert også en stor pose dollars…) – og får måske åbnet ørerne for de unge musikelskere, der endnu ikke har opdaget det gamle, langhårede band Allman Brothers Band.

11. juni 1966 – i følge Billboard

11. juni 2016

Rolling Stones (Paint it black), Lovin’ Spoonful (Did you ever have to make up your mind), Simon & Garfunkel (I am a rock); Percy Sledge (When a man loves a woman), Mindbenders (Groove kind of love), Frank Sinatra (Strangers in the night), Mamas and Papas (Monday monday), James Brown (It’s am man’s man’s man’s world), Gary Lewis and the Playboys (Green grass) og så denne på en 10. plads:

Tuarock: Kel Assouf

10. juni 2016

Først fik vi Tinariween, så Bambino. Og nu får vi så Kel Assouf, der også spiller tuaregisk vesterlandsk-inspireret rock. Og måske en tand mere rå end forgængerne. Men ellers er alt ved det gamle. Samme problemer som forgængerne, samme temaer. Samme relevans.

Case – Lang – Veirs strømmer

10. juni 2016

Og det gør det med deres nye trioplade på NPR. Men – public service-stationen NPR er begyndt at gøre det svært for udlændinge at streame musikken. Så det kan være, at du skal fifle lidt med den IP-adresse for at få det til at virke.