Tyve år efter bandets dannelse fortsætter Athens-Georgia-bandet Drive by Truckers med at lave musik. Senest har de udsendt albummet med den nærmest ikoniske titel American Band der har fået fine anmeldelser hele vejen rundt. Og her træder de op på public-service-radioen NPRs skrivebord. Og så kan det næsten ikke blive ret meget bedre…
En hjerneblødning kunne ikke stoppe ham. Tværtimod. Det er som om den satte ekstra skub i Neil Young, der har været mere aktiv og udadvendt end nogensinde før. Og i december er han ude med en ny plade på sit gamle plademærke Reprise. Peace Trail kalder han den og sender dermed et budskab om, at han ikke har i sinde at lægge det politiske til side foreløbigt.
Fantastisk sang til en video, der er en bl.a. af slapstick, Monty Pyton, Star Trek, Little Richard og andre rock’n rollere og så Long John Baldry selvfølgelig.
I år ville han være blevet 75 år. Og selvfølgelig markeres soulikonets årsdag med manér. Man har således udgivet hans legendariske optræden på spillestedet Whisky a go go med en lille boks på seks skiver, der omfatter alle de koncerter Redding gav på stedet i april 1966.
“And this I believe: that the free, exploring mind of the individual human is the most valuable thing in the world. And this I would fight for: the freedom of the mind to take any direction it wishes, undirected. And this I must fight against: any idea, religion, or government which limits or destroys the individual.”
Bobby Vee er død 73 år gammel. Vee var en af de mange Bobbyer, der huserede i amerikansk pop i de tidlige tressere, hvor han blev teenageidol med masser af hitlistesange (38 ialt). Vees karriere blev initieret på en tragisk baggrund. Da Buddy Holly – sammen med Riche Valen og The Big Bopper – blev dræbt ved en flyulykke den 3. februar 1959, fik Bobby Vee til opgave, sammen med et til lejligheden sammensat band, at overtage Buddy Hollys engagement i byen Moorhead. Og det blev så stor en succes, at det satte gang i den unge Bobbys musikalske løbebane.
Og Wikipedia fortæller en sjov historie om Bobby Vee:
Early in Vee’s career, a musician named Elston Gunnn [sic] briefly toured with the band. “Gunnn”, whose birth name was Robert Allen Zimmerman, later went on to fame as Bob Dylan.
Dylan’s autobiography, Chronicles, Volume One, mentions Vee and provides complimentary details about their friendship, both professional and personal.
In a concert at Midway Stadium in St. Paul, Minnesota, on July 10, 2013, Dylan said he had been on the stage with many stars, but that none of them were as meaningful as Vee. He said Vee was in the audience and then played Vee’s hit “Suzie Baby” with emotion. Dylan said (in an audio recording of the concert),
Thank you everyone, thank you friends. I left here a while back, and since that time, I’ve played all over the world, with all kinds of people. And everybody from Mick Jagger to Madonna. And everybody in there in between. I’ve been on the stage with most of those people. But the most meaningful person I’ve ever been on the stage with, was a man who is here tonight, who used to sing a song called “Suzie Baby”. I want to say that Bobby Vee is actually here tonight. Maybe you can show your appreciation with just a round of applause. So, we’re gonna try to do this song, like I’ve done it with him before once or twice.
Sangeren, banjospilleren, skuespilleren, billedkunstneren og smeden Freddy Fræk – egl. Freddy Poulsen – er død, 80 år gammel. Freddy Fræk var et muntert indslag i den folkemusikbevægelse, der rullede over populærmusikken i tresserne. Han var en slags modpol til Cæsar, der repræsenterede den socialt bevidste del af folkemusikbølgen. Og Fræk, der egentlig kom fra jazzen, gjorde sig i muntre viser og børnesange. Da tidsånden fra tresserne begyndte at tabe pusten i starten af halvfjerdserne slog Freddy Poulsen sig efterhånden på billedkunsten og lagde musikken på hylden. Freddy Fræk var en i ordets bedste betydning original, der var med til at sætte kulør på tressernes og halvfjerdsernes kulturliv.
En passende sang at starte dagen med, når man nu alligevel skal ud på de våde, kolde lande- og motortrafikveje. Gillian Welch’s ærkeamerikanske sang “I dream a highway” fra hendes nu genudsendte 2001-album Revelator. I modsætning til Welch drømmer jeg ikke (om) veje, men om at stoppe med al den kørsel. Sådan er vi så forskellige Welch og jeg, amerikaneren og danskeren. Men en meget fin sang er det…
I forbindelse med Neil Youngs årlige velgørenhedskoncerter – Bridge School Benefit – optrådte manden selv i selskab med bandet Metallica. En overraskende konstellation, sådan som disse koncerter har for vane at skabe dem. Men, men, jeg bliver ikke fan af Metallica, selv om de spiller sammen med Young (eller tidligere med Lou Reed).
Sammen med sin broder Leonard, der døde allerede i 1969, grundlagde Phil Chess det navnkundige plademærke Chess Records i 1950. De to polsk-jødiske immigranter ville tjene penge. Og vejen til pengene gik gennem blues og rhythm and blues. Deres idégrundlag var at opspore ukendte blueskunstnere, indspille med dem og få de lokale radiostationer til at spillle pladerne (gerne ved hjælp af lidt bestikkelse…). Det betød, at Chess fik fat i kunstnere som Muddy Waters, Howlin Wolf, Little Walter, Sonny Boy Williamsen og mange flere. Og det er ikke forkert at sige, at Chess med deres promovering af den såkaldte Chicago-blues var med til at gøde jorden for rock’n roll – og Chess fik da også en vis hr. Chuck Berry (dengang en ukendt kkunstner fra St. Louis) i sin stald, hvor han indspillede klassikere som “Maybellene” og “Roll over Beethoven”.
I 1969 blev Chess solgt til General Recorded Tape, man havde da sat sit tydelige fingeraftryk på den folkelige musik. Nu er Phil så død og et kapitel om et inspirerende og indflydelsesrigt plademærke er skrevet færdig.
I slutningen af tresserne kom den indiske musik ind i den vestlige popmusik, bl.a., fordi The Beatles have åbnet dørene for den musik på deres plader, ikke mindst Sgt. Pepper’s lonely hearts club band. Og det satte gang i den del af world music, der lod de to kontinenter – østen og vesten – smelte sammen. Fx hos den bengalske musiker Ananda Shankar, der tog Rolling Stones og The Doors og lod dem indificerer…
Good morning, little schoolgirl
Good morning, little schoolgirl
Can I go home with you?
Won’t you let me go home with you
So I can hug, hug, squeeze, squeeze?
If you let me I can tease you baby
Hey, hey hey hey
Hey hey hey hey
Hey, yeah
Let’s dance, little schoolgirl
Let’s dance, little schoolgirl
Won’t you let me take you to the hop, hop
Have a party at the soda shop
So we can do the twist, do the stroll
To the music of the rock ‘n’ roll
Hey, hey hey hey. Hey hey hey hey. Hey, yeah
Good morning, little schoolgirl
Good morning, little schoolgirl
Can I go home with you?
Won’t you let me go home with you
So I can hug, hug, squeeze, squeeze?
If you let me I can tease you baby
Hey, hey hey hey
Hey hey hey hey
Hey, yeah
Good morning, little schoolgirl
Good morning, little schoolgirl
Can I go home with you?
Won’t you let me go home with you?
Tell your mama and your papa that I love you
Tell your sisters and your brother that I love you
Hey, hey hey hey
Hey, hey hey hey
Hey, hey hey hey
Hey, hey hey hey
Chuck Berry vil ikke sådan slippe sit greb i mig. Måske fordi han nu er 90. Og her på sengekanten var det meget passende hans udgave af “Good morning little schoolgirl”, hvor to af hans yndlingstemaer – hverdagsliv og piger – mødes på smukkeste vis… Her i en alternativ udgave med Steve Miller.
Det var også i denne måned i 1966 – nærmere bestemt d. 10-oktober – at Beach Boys udsendte deres vel nok bedst kendte sang “Good Vibrations”, der stadigvæk fremstår lige så overraskende, nyskabende og fascinerende, som første gang den løb i dampradioen.
På dette tidspunkt i 1966 udkom 13th Floor Elevators debutalbum The Psychedelic Sounds of… og lagde en god grobun for de psykedeliske rock med sin særlige blanding af blues, folk, garagerock og psykedeliske elementer. Efter sigende er det også første gang, man så ordet “psychedelic” på tryk på coveret af denne plade, hvilket så legitimerer påstanden om, at det begyndte her. I hvert fald blev pladen en kultplade, og den dag i dag henvises der igen og igen til den og dens betydning for megen af den rock, der er kommet til siden hen. Frontfigur Roky Erickson er stadigvæk aktiv, som man kunne læse i min omtale af mandens koncert i Aarhus i april måned.
“There’s a Chuck Berry recording where he plays pedal steel on a 12-bar blues. It’s called “Deep Feeling,†and it’s on the other side of one of those famous cuts. You’ll know right away what it is although you’ve heard it before and probably didn’t recognize what it was. You probably thought it was just an extremely well-articulated guitar or maybe slide guitar. But you listen to it and it’s pedal steel. He plays it in a way that nobody else plays it, and it’s really beautiful. There are other guys who play pedal steel blues, but nobody’s been able to get out of that stiff phrasing. Nobody’s really gotten into playing the steel with a super amount of expression. It’s like a sitar; anything you can do with strings you can do on steel. You can create any number of microtonal variations. By rolling the bar you can get all different speeds of vibrato. The kinds of things you come up with on the pedal steel are usually along the lines of chordal and transitional things. The steel really lends itself to harmonic changes. For example, chord sequences are something you fall into on the pedal steel, just goofing with it. It’s not really a linear instrument; it’s more a simultaneous instrument, if you know what I mean. With the guitar you have linear stuff, then blocky stuff, linear stuff, then blocky stuff. With the pedal steel you could conceivably think and execute three lines at once. It can do that. That’s the thing that’s wow. Listen, you can experiment with contrary motion. It’s difficult to do that on the guitar. Musically, I tend to think in long, emotional, expressive lines. On the steel that tends to be what I find myself playing.” – Jerry Garcia, 1971
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger