5. juli 2019 arkiv

Capac anbefaler: Sweet Pete and the Land Band – Land

5. juli 2019

På tv forklarer en japansk immigrant forskellen på japanske og amerikanske børnetegninger. Når en lille japaner skal tegne, begynder han/hun med at tegne bjerge i baggrunden og så huse og mennesker i forgrunden. En lille amerikaner begynder med at tegne et hus og nogle mennesker efter at have tegnet en horisontal streg, der angiver de amerikanske vidder. Og det var disse vidder, den japanske immigrant ville opleve, da han forlod sit hjemland for at blive kok i Amerika.

Og det er disse vidder eller landet, der møder en på Sweet Pete and the Lands debutalbum Land. På coveret, der viser en slags port til de uendelige strækninger, man finder derovre, og som har været inspirationskilde for sangskrivere gennem århundreder. Ikke mindst i countrymusikken. Og også musik og tekst på pladen inviterer ind på det store, åbne land med alle dets modsætninger, myter, mennesker og historier.

Og Sweet Pete (alias Peter Ole Pedersen) og The Land Band (Klaus Møller, strenge og kor, Palle Hjorth, alskens tangenter, Rasmus Skov, pedal steel guitar, Tobias Lange, trommer, Henrik Poulsen, bas, Christen Brunsgård, guitar, sang og musik og Morten Aron Larsen, kor) er tydeligvis forelskede i dette land og den musik, der er vokset op af det gennem tiderne. Især den moderne, alternative countrymusik med dens dybe americanarødder og stærke traditionsbevidsthed.

Med undtagelse af to sange, Bruce Springsteens klassiske “Cadillac Ranch” med sin mytomane dyrkelse af det bilmærke og Beau Brummels-sangskriveren Ron Elliotts “All time green” og dens hyldest til det at være på farten – i direkte og overført betydning, så er sangene forfattet af Sweet Pete og musikken gestaltet af Christen Bundsgård. Men det er sange, der bevæger sig inden for samme mytologiske rammer. Om at være i bevægelse på det store land, om de følelser og tanker det afsætter i sangskriveren osv. En slags americana-romantik med en realistisk og melankolsk kant, der også gennemsyrer musikken.

At lytte til Land er – i det mindste for en halvgammel dreng som mig – som at vende tilbage til den alternative countrys første tider i sluttresserne og starten af halvfjerdserne. Det kunne være musik fra arkiverne hos Gram Parsons, Flying Burrito Brothers, Pure Prarie League m.fl. Men det er det ikke. Det er moderne dansk alt-country, når det er bedst. Spillet med kærlighed til og indlevelse i musikken. Så autentisk, at selv amerikanerne må tage denne plade til sig, hvis der er nogen retfærdighed til (og det er der som bekendt ikke…). Hermed varmt anbefalet.

Sweet Pete & The Land Band. Land. Eget plademærke. Er udkommet.

 

John Denver på den indre grammofon

5. juli 2019

Engang var der en skriverkarl på Information, der aldrig forsømte nogen lejlighed til at nedgøre John Denver. Og sådan kan vi alle have vores sym- og antipatier  (uden nødvendigvis at lufte dem hele tiden og så igen…). Men Denver er sådan en kunstner, der er vokset lidt i min agtelse hen ad vejen. Nu er han ganske vist død og borte, men hans sange står der stadigvæk og kræver en stillingstagen. Og her til morgen kunne jeg ikke slippe linjen (og den underliggende melodi) ‘all my bags are packed/ I’m ready to go’. Og det er selvfølgelig fra !I’m leaving on a jet plane”, der er en anderledes, bittersød brækket-hjerte-sang om at skilles. Splittetheden, smerten og alt det der. En god, langtidsholdbar tekst. En rigtig god melodi. Alt i alt en rigtig god sang. Her i Chantal Kreviazuks nøgne udgave.

PS. Denne udgave findes vist kun på et soundtrack til filmen Armageddon. Filmen er ikke værd at skrive hjem om, men et udmærket lydspor.