Privilegium
6. juli 2019I de forgangne uger har der været en ophedet debat om tidligere folketingsmedlemmers privilegier. Nærmere bestemt drejede debatten sig om, at fhv. folketingsmedlemmer fik lov til at beholde et frikort – på 1. klasse – til DSB. På tv kunne man høre den frafaldne Enhedslistekandidat og nu socialdemokratiske socialminister Pernille Rosendahl Krantz forsvare privilegiet ved at fremhæve fhv. statsminister Poul Rasmussen, der nu i tiden efter Folketinget rejste land og rige rundt og gjorde noget godt for de svage i samfundet. Krantz ville godt diskutere om det skulle være på 1. klasse, men ikke selve privilegiet.
Jeg tror eksemplet skal ses i en større sammenhæng. Man må principielt spørge, om det er rimeligt at politikere, blot fordi de er folkevalgte, skal tildeles nogen som helst privilegier, som ikke tilfalder andre borgere? Bedre pensionsforhold? Højere løn? Fri bolig? Vederlag i årevis efter udtræde af politik? Lukrative retrætejobs?
Jeg mener, at det er en uting at privilegere de folkevalgte. Det strider mod de demokratiske idealer, det skaber unødvendig afstand mellem de folkevalgte og vælgerne, det skaber såkaldt “politikerlede” osv. De folkevalgte skal selvfølgelig have en passende løn, medens de sidder på tinge, og skal have en garanti for, at de kan vende tilbage til det job, de havde før valget. Men ellers skal de arbejde og leve på samme betingelser som alle andre.
