marts 2020 arkiv

Dixietøserne er tilbage – på plade

5. marts 2020

I Amerika kan det koste at have sin egen mening og bruge sin formelle ytringsfrihed. Det erfarede Dixie Chicks, da de for snart mange år siden, tillod sig at mene noget om den daværende præsident Bush. Men de tre piger lod sig ikke knække af den modstand, de fik at føle, for mange har holdt af dem og deres musik og identificeret sig med deres progressive ånd. Siden har de leget sammen med både Beonce, Taylor Swift og mange andre. Men det er fjorten år siden, de sidst var ude på plade. Og det er lang tid i vores moderne musikvirkelighed.

Men nu er de her så igen. Og forløbersinglen “Gaslighter” viser med al ønskelig tydelighed, at de stadigvæk har noget at byde på – både musikalsk, video- og holdningsmæssigt. Tag den Trump.,

Jørgen de Mylius – 74

5. marts 2020

Karen Carpenter – 70

4. marts 2020

Karen Carpenter er historien om en af poppens store stemmer. Den bedste kvindestemme i sin tid, i følge Paul McCartney. Men også historien om en pige, der led af en alvorlig spiseforstyrrelse, før denne lidelse for alvor blev sat på dagordenen i den medicinske verden. Den 2. marts ville hun være blevet 70, men blev kun 32 år.

En Grateful Dead kom forbi skrivebordet

4. marts 2020

Men hvordan stopper man en Grateful Dead, når han først er begyndt at spille? Det spørgsmål måtte NPRs producer stille sig selv. Men det lykkedes sådan da at få en enden på den lille koncert.

Nogle tanker om corona

4. marts 2020

Dagens nyhed på corona-fronten var, at en gymnasieelev fra København er blevet inficeret med corona-virus. Han havde været på skiferie i Norditalien. Og selv om der ikke er grund til at være meget bekymret over coronainfektionen, hvis vi holder fast i de officielle oplysninger om sygdommen, dens udbredelse og omkostninger (et relativt lavt antal døde, set på global skala), så giver sygdommen anledning til alskens overvejelser.

For eksempel: Strategien i bekæmpelsen af sygdommen, der jo endnu ikke kan bekæmpes med vaccination, har været og er, at man isolerer de smittede. Ud fra en forståelse af, at sygdommen spreder sig ved kontakt med andre mennesker. Men så kan man jo godt undre sig over, at noget af det første, der skete, da sygdommen brød ud i en afsides liggende provins i Kina, var, at lande som Danmark straks sørgede for, at deres borgere – heriblandt de potentielle smittebærere – kunne forlade Kina og vende hjem til deres hjemlande. I stedet for at insistere på, at de smittede og potentielt smittede skulle blive i Kina, indtil “krisen” var overstået. Resultatet er, at vi nu har smitten over store dele af verden og at den nogle steder – fx Norditalien – spreder sig med stor hast.

Noget andet, der er værd at bemærke er, at sygdommens virus er opstået i den kinesiske provins. Efter sigende i forbindelse med typiske kinesiske markeder, hvor der handles alskens fødevarer og andet. Og at corona-virus hidtil har været en ukendt virus med influenzalignende symptomer. Hvad nu hvis corona er en gammel virus, der er blevet vækket til live på grund af klimaforandringerne? Klimaforskere har allerede gjort opmærksom på, at en af effekterne af klimaforandringerne – især de øgede temperaturer på store dele af kloden, fx de områder, hvor der har været permafrost – vil være, at gamle mikrober vil blive vækket til live. For et par år siden døde en snes mennesker, fordi de var blevet eksponeret  for miltbrand i et rensdyr, der var død af denne sygdom 75 år tidligere. I Alaska har forskere fundet rester af den influenzavirus, der i 1918 slog millioner af mennesker ihjel.  Og så videre.

Noget andet, der kendetegner vira, er, at de kan mutere. For eksempel blive meget farligere gennem mutation. Der er forskere, der mener, at den Zika-virus, der forårsager alvorlige fosterskader, indtil for nylig var en relativt harmløs virus, der gennem naturlig mutation blev en alvorlig trussel mod menneskeheden.

Det kan også sagtens vise sig, at coronavirus er en relativt harmløs virus, der forårsager nogle få dødsfald blandt mennesker, der i forvejen har været svage, fx af sygdom eller aldring. Og at coronasygdomme i løbet af få uger forsvinder igen, lige som de årligt tilbagevendende influenzaepidemier kommer og går – med et relativt lavt antal dødsfald. Jeg ved det ikke, men kan ikke lade være med at gøre mig mine lægmandstanker, når nyhedsstrømmen løber ind.

James Taylor og den amerikanske sangbog

3. marts 2020

Håret er ikke langt længere, alderen er ikke gået helt ubemærket hen over ansigtet. Men stemmen er blød og lækker som altid. Og så har James Taylor på sin nye plade, American Standard, gjort det, som mange andre – Rod Stewart, Paul McCartney og så videre – har gjort før ham, nemlig at gribe ned i den store amerikanske sangbog og fundet en række sange, evergreens, fra dengang forældrene var unge. Sange, hans generation – heriblandt Lennon & McCartney – er vokset op med. Sange med stærke tekster og uopslidelige melodier, der vil blive ved at tiltrække kunstnere som fx Taylor.

  1. My Blue Heaven
    (Walter Donaldson-George A. Whiting)
  2. Moon River
    (Henry Mancini-Johnny Mercer)
  3. Teach Me Tonight
    (Gene De Paul-Sammy Cahn)
  4. As Easy As Rolling Off A Log
    (M.K. Jerome-Jack Scholl)
  5. Almost Like Being In Love
    (Frederick Loewe-Alan Jay Lerner)
  6. Sit Down, You’re Rockin’ The Boat
    (Frank Loesser)
  7. The Nearness Of You
    (Hoagy Carmichael-Ned Washington)
  8. You’ve Got To Be Carefully Taught
    (Richard Rodgers-Oscar Hammerstein II)
  9. God Bless The Child
    (Billie Holiday-Arthur Herzog Jr.)
  10. Pennies From Heaven
    (Arthur Johnston-Johnny Burke)
  11. My Heart Stood Still
    (Richard Rodgers-Lorenz Hart)
  12. Ol’ Man River
    (Jerome Kern-Oscar Hammerstein II)
  13. It’s Only A Paper Moon
    (Harold Arlen-Yip Hardburg-Billy Rose)
  14. The Surrey With The Fringe On Top
    (Richard Rodgers-Oscar Hammerstein II)

500 mil hjemmefra

3. marts 2020

Jens “Love Shop” Unmack sendte mig lige durk ned at erindringens boulevard til dengang, da jeg var 9-10 år og sammen med et par drenge fra baggården tog ud i Esbjergs Vognsbølpark, hvor Kruses Stue var. Attraktionen for os var stedets jukebox, der bød på tidens toner. Beatles, Stones, Bjørn Tidmann, Bobby Bare og mange flere af datidens hits. Det var magisk at en 25 øre kunne fremkalde lige netop den sang, man sang med på i baggården. Jeg tror ikke, at man i dagens digitaliserede tidsalder kan forstå den slags magi..

Men det var nu en anden version, der sendte mig af sted tilbage… Den små Carey Mulligan, Justin Timberlake og Stark Sands fortolker sangen i filmen Inside Llewyn Davis. Smukt.

 

Pianoet har drukket

2. marts 2020

Jeg har været så heldig – i embeds medfør – at besøge den tyske by Køln flere gange. Alene domkirken i Køln er til enhver tid et besøg værd. Og så er Køln en udpræget international by. Det er nok den by i Tyskland, hvor der er flest nationaliteter (det praler de i hvert fald af). Og kulturen og stemningen i byen er markant anderledes end andre tyske storbyer. Fx Berlin, som jeg også har besøgt flere gange – dog i private ærinder.

Og måske forklarer byens multinationale, -etniske, -kulturelle særpræg, at byen har kunnet forstre et band kaldet The Piano has been drinking. Et underligt navn kunne man mene. Indtil det gik op for en, at navnet er titlen på et kendt Tom Waits-nummer – og at bandet har specialiseret sig at fortolke netop Tom Waits – og det på kølnermålet kölsch. Og de gør det, efter min mening, fremragende.

PS. Kölsch er også navnet på den lokale øl, der findes i henved 200 udgaver og serveres i særlige cylindriske glas med ca. 2 deciliter, der skal drikkes i en mundfuld. Og den smager godt.

Gæt en sang…

Fra Beatlemaniens overdrev

2. marts 2020

Jeg følger lidt med i diverse Beatlesfansider på internettet – bl.a. Facebook og andre Some. Og en af den ting, beatlemanikere går op i, er, hvilke udgaver, musikken udkom i. Hvilke presninger, der er tale om. Hvilket udgivelsessted. Og så videre. Og de forskellige udgaver forhandles til ikke helt små priser.

Og så var det jeg kom i tanke om, at jeg engang i 1965, fik den engelske udgave af Beatlessinglen “We can work it out”/ “Day tripper”. Det var et grønligt cover uden foto af de fire drenge fra Liverpool. Jeg var glad, fordi jeg havde fået den lige, da den var udkommet i England (min far sejlede mellem Esbjerg og England dengang). Siden var jeg heldigt også at få den danske udgave (vist i fødselsdagsgave) med de fire iført skitøj. Dobbelt glæde.

For mig har det altid været musikken, der talte. Alle de der smålige nørderier om udgivelser og så videre har aldrig sagt mig noget som helst. Og så er jeg fløjtende ligeglad, om den ene eller anden udgave er mere værd på markedet. Det er sangene, der tæller. Til enhver tid.

Roger Daltrey – 76

1. marts 2020

Med al den omtale af The Who, kommer vi ikke uden om det faktum, at forsanger Roger Daltrey i dag runder de 76. Og at han er så vital som altid.

https://youtu.be/7BmkBroiw1s