I går var det 75 år siden, det første Anders-And-blad udkom i Danmark. I 1949 og til en pris af 75 øre. I dag – for bladet udkommer stadigvæk – koster det omkring 40-50 kr. for et eksemplar, afhængigt af, om der skal være plastiklegetøj med eller ikke.
En af mine bekendte, em mand på 91 år, har abonneret på bladet, siden han var dreng og gør det stadigvæk. Selv har jeg aldrig været donaldist, som man kaldes når man er inkarneret fan. Men Anders Ands univers var en del af min barndom og jeg kender de gamle historier, lige som jeg kender alle de film, der er blevet lavet om Anders And, Mickey Mouse m.fl. Og jeg kan huske, at jeg engang vandt et helt års hæfter i en konkurrence i bladet. Jeg fik dem dog aldrig, fordi firmaet bag løb tør for blade. Så jeg fik en kompensation, som jeg ikke husker hvad var.
I dag er Anders And slet ikke så populær, som bladet var engang. Tiderne er skiftet, og nye generationer har fået masser af andre underholdningstilbud. Og Anders And er blevet et niche-blad og de gamle numre samlerobjekter, der går til høje priser.
Da jeg begyndte at læse på universitetet i 1973 mødte jeg igen Anders And, idet bladet blev genstand for en stor undersøgelse af en gruppe studerende, der med inspiration fra de dengang herskende teoridannelser – fx marxisme og psykoanalyse – satte Anders And-bladet ind i en historisk kontekst. På bogens bagside kan man bl.a. læse: “Undersøgelsen redegør for, hvorledes tegneserierne blev til o. 1900 som led i strukturomdannelsen af pressen under kapitalismens ekspansion fra liberalkapitalisme til monopolkapitalisme. Undersøgelsen behandler de dominerende tegneseriegenrer og er lagt an på at vise, hvorledes disse er et produkt af en konflikt imellem det kapitalistiske samfunds ideologi og den monopolistiske virkelighed. Til forsoning af konflikten tilbyder tegneserierne liberalkapitalismens myter, men afslører herigennem, at kapitalismen er på vej til at udvikle sig ud over grænserne i det forestillingssystem, den legitimerer sig ved. “. Ja, det var dengang.
