17. marts 2024 arkiv

Og et dødsfald: Steve Harley er død – 73 år gammel

17. marts 2024

En kræftsygdom tog livet af ham. Steve Harley, der blev berømt som forgrundsfigur i det britiske band Cockney Rebel. Make Me Smile (Come Up and See Me)” hed bandes slidstærke hit fra 1975 som stadigvæk klarer sig fint på afspilleren.

Cockney Rebel var aktivt indtil for ganske nylig og besøgte blandt andet Danmark. Men for få måneder siden måtte Harley så kaste håndklædet i ringen, fordi sygdommen tvang ham til at opgive det, han elskede mest at gøre – spille på en scene. Cockney Rebel kom frem i slipstrømmen af glam rock-bands i starten af halvfjerdserne og blev langsomt Steve Harleys band, samtidig med, at han fik en solokarriere. Ved siden af fik – i halvfemserne – han også en karriere som radiomand med  showet Sounds of the 70s, der nu fortsætter med en anden mand ved roret. Helt i Harleys ånd.

Skrevet i Musik | 2 kommentarer »

Capac – 18 år – og ups, jeg glemte det i farten…

17. marts 2024

Ja, ups. Hvordan kunne jeg dog glemme bloggens fødselsdag – den 13 marts. Noget andet med min egen – bagmandens – fødselsdag, der har det med at glide over i glemslen hurtigt og let. Men altså bloggen her – 18 år. Og for at undgå at gentage mig selv, så vil jeg benytte lejligheden til at beklage, at mange – rigtig mange – af de bloggere, jeg lærte at kende som bloggere dengang det hele startede, nu tilsyneladende har droppet bloggeriet – måske til fordel for de såkaldte sociale – men i virkeligheden ret så asociale – medier som Facebook, Instagram osv. Måske er der stadigvæk nogle af jer, der kigger forbi her på båden engang i mellem. Det håber jeg da, selv om jeg ikke rigtig ved, hvem der dropper forbi – bortset fra en pæn række usual suspects. Men engang var blogland noget andet – et sted, hvor vi sammen kunne råbe højt i internetørkenen.

Nuvel, som man sagde engang, bloggen kører stadigvæk, og jeg har ingen planer om at stoppe. Det er blevet en fast vane at skrive lidt hver dag over et stort krus kaffe. Og den slags små (u)vaner holder jeg af og de er med til at strukturere en gammel drengs dag. Måske stopper det hele bare en dag, medens fingrenen tapper løst på det vaskbare computertastatur – hvem ved!? For ingen ved vel helt præcist, hvordan det ender.

18 år. Det er dog noget, som jeg ikke i min vildeste fantasi forestillede mig, da jeg første gang postede noget. Men det ene ord tog det andet, den ene sætning den anden, det ene indlæg det andet og så videre. Skriften fik sit eget liv, sådan som skriften altid har haft det og stadigvæk har det. Og den søde kløe – skriftkløen med alt hvad dertil hører – er der stadigvæk og skal lige masseres hver dag – helst. Sail on Capac.

Skrevet i Musik | En kommentar »

Shoegazing country: Wednesday ved skrivebordet

17. marts 2024

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »