Musik og bæredygtighed
29. marts 2024Jeg kan huske, at dengang fremkomsten af CD’mediet for alvor tog fart – og jeg omsider kom med på vognen med afspiller – læste jeg, at musikeren Sting bifaldt det nye medie,
fordi han mente, at produktionen af vinylplader var en kilde til forurening og dermed en belastning af naturen og vores fælles livsvilkår. Siden dengang har vi set CD-mediet gå sin sejrsgang verden over og nu blevet en slags nicheprodukt, som man fravælger i stedet for at streame musik og som alligevel overlever som nicheprodukt blandt andet ved at producenterne satser på særlige udgivelser, cd-boks-sæt, særlige opsamlinger og meget andet. Og i mellemtiden har vinylpladen fået en renæssance, der også i høj grad lever højt på særlige udgivelser, specialudgivelser i forbindelse med Record Store Day, store og dyre bokssæt, picture dics og farvede vinyludgaver af gamle kendinge osv. Og så er de nye vinyler ikke billige. Typisk skal man betale omkring 150 kr. for et almindeligt album og 250 kr og derover for dobbelt-album – og endnu mere for særlige presninger m.m. Jovist, musikbranchen viser igen sit sande væsen – når der er penge at tjene, så skal man nok sørge for at presse de sidste dråber ud af forbrugeren.
Og så dukker en af vor tids store stjerner frem med krabasken og lader den danse hen over ryggen på dem – herinblandt mange berømte kunstnere – der tillader sig at udgive særudgaver af deres musik. Billie Eilish, der er en af vor tids helt store stjerner, går ind for “bæredygtighed” og fortæller til musikbranchebladet Billboard, hvordan hun er flasket op med den politisk korrekte holdning til forbrug med økologi, bæredygtighed osv., og hvordan hun i sin karriere satser på netop det. Og så siger hun blandt andet:
I can’t even express to you how wasteful it is. It is right in front of our faces and people are just getting away with it left and right, and I find it really frustrating as somebody who really goes out of my way to be sustainable and do the best that I can and try to involve everybody in my team in being sustainable — and then it’s some of the biggest artists in the world making f–king 40 different vinyl packages that have a different unique thing just to get you to keep buying more. It’s so wasteful, and it’s irritating to me that we’re still at a point where you care that much about your numbers and you care that much about making money — and it’s all your favorite artists doing that sh-t.
Ser vi bort fra den indlysende selvretfærdiggørende tankegang, der bærer denne svada (*jeg gør hvad jeg kan, men se på de store navne…), så har hun jo ret, pigebarnet. Der er mange store kunstnere, der tjener godt på at genudsende deres musik i nye udgaver, der kan friste svage forbrugere (fans…). Hvem siger nej til en ‘remastered’ udgave af en gammelt Beatles-album eller en bokssæt med hidtil uudgivne Dylan-sange fra en af mandens store perioder eller arkivmateriale fra Rolling Stones, David Bowie eller Neil Young!? Bare for at nævne et par stykker. Måske er problemet med Eilishs politiske korrekthed, at den kommercielle musikbranche altid og hele tiden har været fokuseret på profit. Og at kunstnerne altid har været henvist til at gøre, hvad de kunne for at tjene penge. Og i dag bliver denne kendsgerning bare understreget af, at kunstnerne stort set ikke tjener penge på streaming af deres musik og derfor er henvist til at satse på karoussellerne – i form af optrædener til skyhøje priser – for at kunne leve at deres musik. Og så – måske – få lidt i kassen i kraft af omtalte særudgivelser af vinyler, cd’er osv. Siden starten af forrige århundrede – cirka – har musikken været underlagt kapitalismens vilkår. Før nogen har tænkt over musikkens kulturelle betydning har den været genstand for profitjagt. Den historie hører man igen og igen, når man læser om populærmusikkens historie.
Det udelukker selvfølgelig ikke – på den anden side – at Eilish kan have en pointe i forhold til musikbranchen og dens klimabelastende virkelighed og med sit opsang må få enhver kunstner til at overveje, hvordan han/hun kan give sit bidrag til at gøre vores fælles liv mere bæredygtigt.
