Nostalgi: Tomos 4 L

9. december 2011

Jeg faldt helt tilfældig over et foto af min gamle knallert. Eller rettere: en næsten magen til. For sidst jeg så min egen var, da nogle drenge trak af med de sørgelige rester til en spejderauktion i midten af halvfjerdserne. Og jeg håber, nogen andre fik glæde af den lille maskine, Tomos 4 L.

Min udgave var lidt anderledes end den ovenfor afbillede. Der var nemlig såkaldt “twinsæde” på. Det skulle der nemlig være, så man kunne have en bagpå… (selv om det var ulovligt). Og den var sort og kunne løbe hele 30 km./t. Den afløste min fars gamle Swell med vridegear, som jeg havde måttet stille mig tilfreds med det første årstid, indtil udstødningrøret brændte af og ikke kunne repareres igen.

Tomosen fulgte mig et par år, indtil jeg fik kørekort – og lov til at bruge min fars bil, når han alligevel var ude at sejle. Og den transporterede mig til og fra skole og gymnasium uden problemer.

På de mange fansider, der er om Tomos-knallerterne – som oprindeligt blev lavet i Slovenien, men også havde en fabrik i Holland – kan jeg se, at model 4 L var en af de allermest populære og mest solgte dengang omkring 1970.

4 kommentarer

  1. Claus1 kommentarer:

    Var din med pedaler el. kickstart Capac?

  2. capac kommentarer:

    @Claus1: Kickstart!

  3. Gowings kommentarer:

    Designmæssigt lÃ¥nte man Ã¥benbart lidt hos hinanden; jeg ville ikke kunne skelne din Tomos fra en Puch, hvis det ikke stod pÃ¥ den…

  4. capac kommentarer:

    @Gowings: Det var ogsÃ¥ de to mærker, der var alternativet. Puch-modellen havde et lille kompakt, sort udstødningsrør og tanken var sortmalet. Tomostanken – den drÃ¥beformede, forkromede – var noget af det, jeg drømte om.

Skriv en kommentar

789 har læst indlægget