Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Ham havde jeg helt glemt. Husker en skolekammerat, som var begejstret for først den ene, så the Shadows, så Cliff, og hvad var så det næste? Jeg kan ikke huske hvad de hed, – den første med “Tom Dooley” og så … ja, så kom der efterhånden flere. Fælles for dem var jo at de kunne synge uden “autotuner”.
@Donald: Ja, det var på mange ledder og kanter en helt anden tid. De kunne synge de unge mænd, uden autotune og uden at være omkring tv-skærmen først. Skifflekongen Lonnie Donegan sang om “Tom Dooley” i 1958 og var med til at sætte rock-and-roll-bølgen i gang i Storbritannien.
Populærmusikken var meget mere overskuelig dengang. Man kunne være til det ene eller det andet – eller det hele. I dag er det hele uoverskueligt og meget kommer slet ikke i nærheden af de store medier. Spørgsmålet er om det er et fremskridt eller det modsatte?!
Jeg var også på Elvis-holdet, men er med årene blevet delvist omvendt. Var det ikke sådan, at drengene var til Elvis og pigerne til Cliff?
I øvrigt er jeg ikke meget for at acceptere, at han bliver 80. Jeg går ud fra, at han har slettet The Young Ones fra repertoiret …
@Uffe: Du har nok ret i det med pigerne og Cliff. Jeg var nok for ung til at interessere med for deres præferencer – dengang. Og jo, det kan godt være lidt svært at tænke på Cliff som 80-årig, Jerry Lee Lewis som 85-årig osv. Det er som om deres liv i medierne har gjort dem udødelige – i bogstaveligste forstand. Jeg tør slet ikke tænke på, når Paul McCartney eller Bob Dylan dør – så imploderer medierne nok…