Gamle nar – om nye og gamle medier

4. december 2021

I går (eller også var det tidligt i dag) lykkedes det mig – på de såkaldt sociale medier, nærmere bestemt Facebook – at blive tituleret “gamle nar” i en kommentar. Det fik mig straks til at – nej, ikke at replicere eller overovedet reagere – tænke over forskellen på de nye såkaldt sociale medier og de gamle medier, hvor journalistikkens fag hersker. For det har slået mig, at man ofte i de gamle medier – fx på tv i diverse nyhedsudsendelser – behandler de såkaldt sociale medier på lige fod med de gamle medier. Fx Facebook, Twitter og Instagram på linje med TV- Avisen. Men det er fejlagtigt og vildledende.

For en væsenlig forskel på de såkaldt sociale medier (og jeg vil gerne insistere på at kalde dem såkaldt sociale, for derved at sætte spørgsmålstegn ved, hvor sociale de egentlig er…) og de gamle medier, fx dagbladene, er, at de gamle medier var og er redigerede. Det betyder bl.a. at læserne ikke bare kan komme til orde i aviserne, men først må gennem redaktørens (fx debatredaktørens) kritiske afvejning af indlæggets relevans. Og derved sorteres meget fra. Jeg vil for eksempel være ret sikker på, at ham der gutten, der kaldte mig en “gammel nar” (og uden øvrig kommetar) vil være blevet forbigået. Slettet, makuleret.

Problemet med de såkaldt sociale medier er, at her kan alle komme til orde. På den måde er det meget demokratisk, og en demonstration af ytringsfrihedens næsten grænseløse udfoldelse lige netop der. Og dog – for hvad har det med ytringsfrihed at gøre, at man bare udtrykker sin ringeagt, sin fordomsfuldhed, sin aversion osv.? Der er i hvert fald ikke tale om kvalificeret ytringsfrihed, for det forudsætter et minimum af argumentation. Og det er der ikke i en verbalt opstød af benævnte slags. Ogh det er et problem ved de såkaldt sociale medier: At her kommer alle og alt til orde. Selv de ubegavede, tankeløse og af fordomme forblindede. Alle dem, der er i familie med H. C. Andersens kone i muddergrøften. Ja, de såkaldt sociale medier er den uredigerede muddergrøft, om man vil.

I øvrigt var årsagen til, at omtalte kommentator kom med sit opræb, at jeg havde tilladt mig at gå imod vor tids politiske korrekthed og rose en filosof for at kritisere den såkaldte #meetoo-bevægelse. Og det gør man altså ikke ustraffet på de såkaldt sociale medier (der jo netop i allerhøjeste grad dyrker individualismen frem for fælleskabet). I øvrigt har jeg ikke det fjerneste imod at være gammel eller en nar (for det var netop narren, der var den, der satte spørgsmålstegn ved det politisk korrekte).

Skriv en kommentar

9 har læst indlægget