Engang kaldte man stilen swamp rock, sumprock. Nu vil man nok tale om en særlig afart af americana. Men i hvert fald var Tony Joe White, der døde d. 24/10 75 år gammel, foregangsmand for swamprocken, der også omfatter navne som Little Feat, Creedence Clearwater Revival, the Band, J.J. Cale, Ronnie Hawkins m.fl.
Hyperproduktiv har han aldrig været, og altid tro mod sin særlige drevne udgave af swamp rock – og altid snublende nær det musikalske udspring i the blues. Måske aldrig så nær som på sin nye plade. Lyt til “Bad Mouting”.
Mellem år og dag er jeg vendt tilbage til den nu 70-årige Tony Joe White. White hævdes at have opfundet sumprocken (swamp rock), den der seje, tilbagelænede rockform, der har sine rødder i det dybe landlige syd og er så amerikansk som apple pie. Ser man bort fra dengang, hvor Elvis indspillede hans sang “Polk […]
For ikke så længe siden mistede vi mesteren af tilbagelænet rock J. J. Cale. Men vi har da stadigvæk swamprockeren Tony Joe White, der i knap 50 år har spillet sig egen seje sumprock uden skelen til tidens musikalske tendenser. Det er der kommet en lang række plader ud af – og i næste måned […]
Jeg har tidligere omtalt sumprockens konge Tony Joe White og gør der gerne igen, for han er en ener. White har udsendt sit 21. album med titlen Deep Cuts. Der er ikke noget nyt på pladen, så vidt vides. Han er nemlig en af de kunstnere, der ikke hele tiden fornyr sig. Og tak for […]
Sump-rock eller Swamp-rock er en genre, der trækker på musikalske rødder som Zydeco, Cajun og blues. Og genren er uløseligt forbundet til den amerikanske singer-songwriter Tony Joe White, der har tilnavnet “The Swamp Fox”, sumpræven. I 69 fik Tony Joe sit eneste regulære singlehits med sangen “Pork Salad Annie”, der lagde sig på en ottendeplads. […]
Der er noget helt igennem sympatisk over Jan Olsens første plade i eget navn, “Fairground”. Her er ikke noget forsøg på at være hip med de hippe, ej heller noget forsøg på at sætte en ny dagsorden i musikken. Tværtom er der tale om en plade, der hviler i bevidstheden om, at det er bedst […]
Den sorte saxofonist Andrew Loves betydning for populærmusikken understreges af den begrundelse, der blev givet, da han og kollegaen, den hvide trompetisk Wayne Jackson, blev indlemmet i “Musicians Hall of Fame”. Der kunne man læse, at The Memphis Horns spillede på stort set alle indspilningerne fra den legendariske plademærke Stax Records. En bedrift, der sikrer […]
Billy Swan – I Can Help Pludselig kom den sejlende ind øret igen. Billy Swans svært forglemmelige hit fra 1975, I Can Help. Sangen er nok Swans One-Hit-Wonder, men ikke desto mindre har manden spillet en betydelig rolle i det musikalske landskab. Allerede i 1962 leverede han “Lover Please” til Clyde McPhatter, der fik et […]
Pitchfork Media har lavet en liste over – og en tilhørende bog om – de 500 største sange fra punken og til i dag. Her er noget at diskutere og fundere over… 1977 – 1979 David Bowie – Heroes Iggy Pop – The Passenger Lou Reed – Street Hassle Kraftwerk – Trans-Europe Express Brian Eno […]
Man kommer jo heller ikke uden om The Beatles’ hovedværk, når talen falder på særlige albumcovers. Den berømt forside med alle figurerne, som man skulle gå på opdagelse i. Og var det et begravelsesbillede? Uniformsbilledet på indersiden. Den rødfarvede inderpost. Udklipsarket. Og sangtekstnner bagpå. Mere om coveret og efterligningerne her. Sri Yukteswar Gigi (guru) Aleister […]
