Da bandet Free var en saga blot, gik forsangeren Paul Rodgers sammen med Simon Kirke ind i en ny konstellation, nemlig Bad Company. Et band, der stilmæssigt stod i gæld til Free. Hård, melodiøs rock. Til april kommer der et dobbeltalbum med liveoptagelser med Bad Company, der holdt sammen – omend i en noget slingrende kurs og med skiftende besætning- fra 1973 og frem. Ja, bandet eksisterer mig bekendt stadigvæk. Den nye udgivelse hedder Bad Company Live In Concert 1977 & 1979Â og dækker de to formative år.
Selv om en drukneulykke kortede Jeff Buckleys liv urimeligt af, så spøger han stadigvæk i musikelskernes bevisthed. Og nu har folkene bag fundet en række g(l)emte coverversioner med Jeff og udsendt dem på plade, som du kan høre i sin helhed her, hvis du er hurtig. Buckley synger Dylan, Led Zeppelin og mange andre. Jeg nåede aldrig at blive fan af Jeff – var mere til hans far – men giver gerne denne utilsigtede udgivelse en chance…
En ung dame pryder coveret til Deerborns nye album Crash and burn. Hun står med nøgen overkrop på pladens coverforside. Og på den nøgne overkrop er der skrevet ord som “Why”, “No” og “Trust”. Og på bagsiden ser vi hende – netop – bagfra, hvor der med store blokbogstaver står “Hungry” på ryggen.
Og coveret sender – måske utilsigtet – en betydning af alvor, rå- og nøgenhed ud til lytteren. Og det usmykkede, nøgne og rå cover passer egentlig meget godt til Deerborns musik. Allerede med den første skæring “The Captain” anslås en mørk, knugende og alvorlig stemning med tunge, mørke guitar- og basgange og forsanger Lasse Nørbys lidt upolerede, lidt rustne, men også indtagende stemme. Og nummeret peger på, at vi er ovre i en afdeling af rocken, hvor alvoren, mørket og eftertænksomheden hersker.
Det er ikke tilfældigt, at man kommer til at tænke på tunge repræsentanter for Seattle-grunge eller på et navnkundigt band som Crazy Horse, der altid kunne sørge for at trække Neil Young længere ind i mørket. Med Crash and burn placerer Deerborn sig i en eksklusiv niche af dansk indierock, hvor det poppede og dansante ikke dominerer.
Og man kan sige, at Deerborn på en frugtbar facon tager kampen op med de lokale hard- og metalrockere (som nogle af medlemmerne har være en del af) uden at blive hverken genkendelige hard- og metalrockere. De finder deres egen identitet et sted mellem heavy metal-scenen og den poppede indiescene. Og som sådan falder de på et tørt sted, hvor de gerne – for min skyld – må udforske mulighederne fremover – måske på flere album. Hermed anbefalet.
Deerborn. Crash and burn. Celebration Records. Udkom d. 19. februar.
Fem år var, hvad det blev til for det hårdtslående bluesinspirerede britiske rockband Free med Paul Rodgers i den vokale forgrund, Simon Kirke på trommer, guitaristen Paul Kossoff og på bas Andy Fraser. Sangen “All right now” blev gruppens claim to fame. Og den huskes de for endnu. Her er en fin tv-optræden med Free, som jeg er faldet over. Og jeg er sikker på, at et par af mine gamle bloglæsere vil sætte pris på den…
Man kunne forledes til at tro, at Bruce Springsteen havde lyttet til Benny Holst og hans sang “Din rygmarv visner”. For for nylig dansede Bruce med en gammel dame på 91 på scenen. Ja, man bliver aldrig for gammel til rock og rul…
Dylanologien fortsætter sin evige jagt på relikvier og musik fra mesterens – Bob Dylans – ikke-offentliggjorte gemmer. Og i går kunne New York Times og Information fortælle om tre notesbøger, hvori Dylan har nedfældet sine tanker og sangtekster til albummet Blood on the Tracks. Rygterne ville vide, at Dylan – som mange andre kunstnere – slettede i sine arkiver, men nu viser det sig så, at en række institutioner i Oklahoma har købt et arkiv bestående af 6000 enkeltnumre, som nu skal gøres til genstand for forskning. Så vi kan forudse, at Dylan inden længe vil resulterer i lærde studier. Det forlyder, at mesteren selv er ganske fornøjet over sådan at blive ophøjet til forskningsgenstand sammen med Woody Guthrie og andre amerikanske klenodier.
“We have performed in many special places during our long career but this show in Havana is going to be a landmark event for us, and, we hope, for all our friends in Cuba too.”
Og på bilradioen hører jeg, at Rolling Stones har meddelt, at de vil give koncert i Havana på Cuba. Og de unge journalister ved mikrofonerne udskriger det straks til et symbol på “tørbuddet” mellem Cuba og den vestlige verden med USA i spidsen. Meeen, for det første er det “tøbrud” for længe siden sat i gang af den arm. præsident, og for det andet så skal man nok passe på med at puste denne rockbegivenhed mere op end godt er. Og det er jo godt, at musikelskere på Castros ø får mulighed for at opleve rockens aldrende ikoner. Det kan jeg kun unde dem. Og i mit stille sind håber jeg, at Mick Jagger og Co. sørger for at få foreviget koncerten både på billeder og på lyd.
Jeg vågner tidligt. Der er meget, der skal nås i dag. Bilen skal til mekaniker og synes. Så er der arbejdet, der kalder. Og til sidst en større generalforsamling, der æder noget af aftenen. Og for at det ikke skal være løgn, så er fru Vinter vendt tilbage og har lagt (tø)sne over gade og vej. Så det er da bare en perfekt dag i marts. Og den musikalske association er selvfølgelig til Lou Reed og “Perfect Day” – og helst i den version, der ledsager billederne til halvfemser-junkie-eposet Trainspotting, der – set i bagklogskabens lys – gav en alt andet end flatterende signalement af en tid og et miljø i de vist nok lidt ramponerede halvfemsere. (Og den association fik mig lige til at købe soundtracket til filmen – ligeledes meget fint signalement af tiden med navne som Blur, Primal Scream og mange andre af den tids vigtige navne inden for musikken):
I år har jeg fået mulighed for at se mere tv om aftenen som følge af et andet job. Men indtil videre har det ikke været nogen fordel, for jeg synes niveauet – det informative og kulturelle -Â på de danske kanaler er alarmerende lavt. Især det journalistiske niveau. Fx i et aktualitetsprogram som DR1s Aftenshowet.
Jeg synes ganske enkelt, at journalisterne er for dårligt rustede til jobbet. De er ekstremt personfikserede, de er dårligt forberedte (ingen eller mangelfuld research) og generelt er deres almenviden for dårlig. Fx hev de den nu detroniserede landbrugs- og miljøminister Eva Kjer Hansen ind i går aftes for mest af alt at sovse rundt i hendes følelsesliv i forbindelse med afgangen. Hvor det kunne være blevet et spændende indslag om de faktiske forhold i den famøse landbrugspakke (hvad der er op og ned på de famøse tal fx og betydningen for miljøet), så blev det blot en omgang føleri på niveau med de kulørte ugeblade. Og så føjer jeg virkelig, at jeg spilder jeg min tid foran tossen…
Denne uge tegner til at blive en af dem, hvor der bare er for mange bolde oppe i luften. Og hvor koncentrationen skal være næsten 100% og stressen venter lige rundt om næste hjørne. Men stress skal undgås for enhver pris, så det handler om at holde boldene svævende et par dage endnu og ikke have for meget i hovedet ad gangen.
Når tre af ens yndlings-singer-songwriters på spindesiden går samme i et projekt, så kan man kun have store forventninger. Og sådan er det med konstellationene Neko Case, k d lang og Laura Veirs. Den trio havde jeg ikke lige set komme, men så meget desto mere velkommen skal den være… Og det albumforeløbende nummer “Atomic Number” er da lovende..
The Mummies kom fra San Mateo i Californien. Blev dannet i 1988 og har været aktive siden – on and off. Ellers er de kendt for at holde sig væk fra alskens sociale medier osv., selv om de vist har en obskur hjemmeside. Så derfor er det lidt et scoop, at nedenstående optagelse fra amerikansk kabeltv er sendt i cirkulation – på sociale medier. Bemærk det tresseragtige mumieoutfit. Rock on punks!
stammer fra en sang af Mississippi John Hurt. Det blev jeg opmærksom på for ikke så længe siden. Og det er jo en både sjov og et eller andet sted forståelig forklaring, idet the blues jo et eller andet sted også er forudsætning for John B. Sebastians og de andre Lovin Spoonful-musikeres virke.
This is the ‘Coffee Blues’, I likes a certain brand
Maxwell’s House, it’s good till the last drop
Just like it says on the can, I used to have a girl
Cookin’ a good Maxwell House, she moved away
Some said to Memphis and some said to Leland
But I found her, I wanted her to cook me
Some good Maxwell’s House, you understand?
If I can get me just a spoonful of Maxwell’s House
Do me much good as two or three cups this other coffee
I’ve got to go to Memphis, bring her back to Leland
I wanna see my baby ’bout a lovin’ spoonful, my lovin’ spoonful
Well, I’m just got to have my lovin’, I found her
Good mornin’, baby, how you do this mornin’?
Well, please, ma’am, just a lovin’ spoon, just a lovin’ spoonful
I declare, I got to have my lovin’ spoonful
My baby packed her suitcase and she went away
I couldn’t let her stay for my lovin’, my lovin’ spoonful
Well, I’m just got to have my lovin’
Good mornin’, baby, how you do this mornin’?
Well, please, ma’am, just a lovin’ spoon, just a lovin’ spoonful, porter is wonderful
I declare, I got to have my lovin’ spoonful
Well, the preacher in the pulpit, jumpin’ up and down
He laid his Bible down for his lovin’
Ain’t Maxwell House all right?
Well, I’m just got to have my lovin’
Ja, i dag er det 30 år siden den svenske statsminister Olof Palme blev skudt ned i Stockholm. Et af de politiske drab, der siden har været omgærdet af mystik og stadigvæk ikke er fuldstændig opklaret, for nu at udtrykke det lidt diplomatisk. For nogle år siden havde jeg fornøjelsen af at stå lige der, hvor Palme faldt. Det var en underlig oplevelse, for stedet var den dag meget fredfyldt og svært at sætte i forbindelse med sådan en forbrydelse.
Nogenlunde på samme tid lyttede vi bl.a. til John Lennon og hans koncert i New York Citry (Live in New York City) og derfor er det helt oplagt at høre ham synge “Imagine”..
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
