CAPAC » Nostalgi

Indlæg tagget med Nostalgi

Elvis Presley – Soldier Boy m.m.

1. september 2008

En af myterne om Elvis Presley går på, at han toppede musikalsk set i halvtredserne, og at det derefter gik ned ad bakke… Selv om tresserne var en periode med store udsving for Presley, så er det også en periode med høj produktivitet og stort kunstnerisk udbytte. Selv i hans famøse periode som filmskuespiller blev der indspillet sange af høj kvalitet – både med hensyn til sangskrivning og udførelse. Jeg faldt over sangen Soldier Boy på Youtube. En smægtende ballade, fremført med stor indlevelse og akkompagneret af The Jordanaires uforlignelige doo-wop-backing. Læg også mærke til det (forstemte) klaver. Et andet godt eksempel er sangen A Mess Of Blues, hvor Elvis formår at få en rigtig blues-feeling omsat til en regulær storswingende , medrivende popsang.

Elvis – Soldier Boy

Elvis Presley A Mess of Blues

Skrevet i Musik Tagged Musik, Nostalgi | Ingen kommentarer »

Lil’ Johnnys Mund..

1. september 2008

Lil’ Johnnys Mund

Lufthavnens arme fanger flyverne ind
de trætte fugle vender hjem
Lil’ Johnnys mor står i den kolde vind
Lil’ Johnnys mor hun venter på sin dreng
Lad Johnny gå, Lil’ Johnny er af guld
Lil’ Johnny ligger for din fod
Lad Johnny gå, Lil’ Johnny er af guld
Lil’ Johnnys mund er fuld af blod

Sølv i himlen, sølv i himlens blå
mors lille Johnny er om bord
Maskinen lander, lander så tungt
maskinen lander tungt på hjemmets jord
Lad Johnny gå, Lil’ Johnny er af guld
Lil’ Johnny ligger for din fod
Lad Johnny gå, Lil’ Johnny er af guld
Lil’ Johnnys mund er fuld af blod

Jetmotoren standser, vinden er så kold
terminalens lyde er af stål
Fra lugerne lodser de kisterne ud
mors lille Johnny går i mål
Lad Johnny gå, Lil’ Johnny er af guld
Lil’ Johnny ligger for din fod
Lad Johnny gå, Lil’ Johnny er af guld
Lil’ Johnnys mund er fuld af blod

De plukker dig fra træet, plukker dig som frugt
hænger dig i vinden som en fugl
De skyder, mens du løber, skyder dig i flugt
skyder mens du løber mod dit skjul
Lad Johnny gå, Lil’ Johnny er af guld
Lil’ Johnny ligger for din fod
Lad Johnny gå, Lil’ Johnny er af guld
Lil’ Johnnys mund er fuld af blod
– (Troels Trier – Røde Mor) ?

Olesen – Olesen: Lil’ Johnnys Mund

Skrevet i Musik Tagged Musik, Nostalgi | 7 kommentarer »

Musik fra hedenold (tresserne)

1. september 2008

En af bloggens læsere har foræret capac et par albums fra dengang, blogskriveren var en grønskolling. Den ene er med Alrune Rod, men jeg ved endnu hvilken af deres plader, det drejer sig om. Men det vender jeg selvfølgelig tilbage til. Og i pakken er der også en anden sjældenhed. Også mere herom, når de dukker op. Indtil da kan vil lytte til Alrune Rod fra deres jubilæumskoncert: Natskyggevej. Du taler og du siger.

Skrevet i Musik Tagged Musik, Nostalgi | En kommentar »

The Animals – noget om introer…

31. august 2008

Blogbroder Uffe fordyber sig i sin ungdommelige forkærlighed for The Animals’ klassiker Don’t let me be misunderstood. Og det er da også – sammen med House of the Rising Sun – et af deres svært forglemmelige hits. Der er dog to andre sange, jeg altid har haft en forkærlighed for: We Gotta Get Out Of This Place og Baby Let Me Take You Home (der var deres debutsingle i 1964). Og i begge tilfælde har det i høj grad noget med introen på sangene at gøre. Gotta Get Out Of This Place indledes af et af de mest medrivende bas-riffs, man kan opdrive i tresserne. Og selvfølgelig er det Chas Chandler, der står for den. Allerede dengang opnåede han et godt ry som basist (senere fik han en flot karriere som producer og manager).
Baby Let Me Take You Home indledes af den ferme guitarist Hilton Valentines fængende linjer. Det var i øvrigt også hans guitar, der gjorde House of the Rising Sun til noget særligt i Animals’ udgave (sammen med Alan Prices orgel…).”Baby let me…” er i øvrigt er fortolkning af Eric von Schmidts sang “Baby, Let Me Follow You Down”, som Bob Dylan fortolkede på sit debutalbum “Bob Dylan” i 1962…

Skrevet i Musik Tagged Musik, Nostalgi | En kommentar »

Joy Division – som de var…

31. august 2008

Den vellykkede Control om Ian Curtis og Joy Division er for længst kommet på dvd og kan fås for en slik i UK. Og nu kan kan så supplere Anton Corbijns film og Michael Winterbottom’s 24 Hour Party People med Grant Gee’s roste og rosværdige dokumentarfilm om gruppen “Joy Division”. Bon Appetit.

Joy Division Trailer

Skrevet i Musik Tagged Film, Musik, Nostalgi | 2 kommentarer »

Nowhere Boy – John Lennon på det hvide lærred

31. august 2008

Biografier og spillefilm om rockmusikkens ikoner kan være problematiske. Eksemplerne er legio. Men der er også fremragende undtagelser. Filmen Backbeat om de tidlige Beatles-dage er fx en særdeles vellykket film på alle måder. Control om hovedfiguren i Joy Division er et nyere eksempel, hvor biografi og filmkunst lykkes. Og nu kan man læse, at manusforfatteren bag sidstenævnte film, Matt Greenhalgh, har skrevet Nowhere Boy om selveste John Lennon. Sammen med instruktøren Sam Taylor-Wood vil Greenhalgh fortælle om den unge Lennons liv frem til berømmelsen med fokus på de ting, der gjorde ham til den han var: det ensomme ungdomsliv hos tanten, moderens fravær og flugten ind i kunsten og musikken…

John Lennon stand by me

The Beatles – Nowhere Man (Live In Japan

Skrevet i Musik Tagged Film, Musik, Nostalgi | En kommentar »

Dagens sang: Maggie Mae – Rod Stewart & Faces

30. august 2008

Skrevet i Musik Tagged Musik, Nostalgi | Ingen kommentarer »

Roxy Music – Country Life (1974)

30. august 2008

Det fortælles, at Bryan Ferry – der vist nok altid har været a Ladies Man – mødte de to fotomodeller Constanze Karoli og Eveline Grunwald i Portugal og bad dem om at stå model til pladeomslaget. Coverbilledet af de to letpåklædte, unge damer er som taget ud af et af dagens ugeblade, men vakte anstød dengang i 1974. Ikke mindst i puritanismens højborg, USA, hvor man udsendte LP’en med et foto af de bagvedstående træer… Amerikanerne har altid haft det svært med antydning af kønsorganer, kønsbehåring og sex i det hele taget. Historien gentog sig år senere med Black Crowes’ album Amorica, hvor amerikanerne trimmede dusken…
Bortset fra det, så var Country Life, hvis omslag i øvrigt er inspireret af det engelske livsstilsmagasin Country Life, et af de Roxy Music-albums, som Rolling Stone valgte til deres top 500-liste over alle tiders bedste albums. Sammen med For your Pleasure (1973), Siren (75) og – ja, gæt hvilken – Avalon (1982). Country Life er fra post-Brian-Eno-tiden, hvor Bryan Ferry overtog styringen i bandet, og sammen med Stranded (1973) leverer pladen noget af det mest varierede, interessante og medrivende art-rock fra den periode…

ROXY MUSIC OUT OF THE BLUE

Skrevet i Musik Tagged Musik, Nostalgi | 6 kommentarer »

Dagens sang: A Hard Rains A-Gonna Fall – Bryan Ferry

29. august 2008

Lige som Rod Stewart er Bryan Ferry en eminent fortolker af andres sange. Hans første tre soloalbums fra halvfjerdserne – These Foolish Things (’73), Another Time, Another Place (’74) og Let’ Stick Together (’76) – var næsten rene cover-albums med sange fra rockens arkiver og standards fra den store amerikanske sangskat. Ferry er mere sofistikeret end Stewart, der med sin rå, upolerede stemme trækker på sin baggrund som engelsk rythm-and-blues-pub-rocker. Ferry er med sin let vibrerende stemme middelklasse-art-rockens elegante modsvar. Men de supplerer hinanden vældig godt på mp3-afspilleren. Og mødes i deres fælles kærlighed til de store sangskrivere…

Skrevet i Musik Tagged Musik, Nostalgi | 2 kommentarer »

Til lykke Annisette – 60

29. august 2008

Jeg tilhører en generation, der lærte, at det ikke var pænt at nævne en dames alder. Og det hænger stadigvæk lidt ved hos capac, selv om ungdomsoprøret og kvindefrigørelsen gjorde, hvad de kunne for at rokke ved den slags indgroede normer og regler. Alligevel er det værd at nævne at frontfiguren i Savage Rose, Annisette, runder de tres år. For hun er en i dansk sammenhæng enestående sangerinde og – som mange i hendes generation – stadigvæk aktiv.
Savage Rose var det første beat-orkester, jeg oplevede til en koncert. Det var i 1969, hvor de gav koncert i Esbjerg Stadionhal. På det tidspunkt var Savage Rose på alle musikelskeres læber, fordi de ville forny beatmusikken. Forventningerne til bandet med de klassisk uddannede Koppel-brødre var store. Man talte om Danmarks svar på The Beatles.
Tre fjerdedele henne i koncerten måtte jeg dog forlade hallen. Lyden var intet mindre end en katastrofe. Hallen var slet ikke bygget til koncerter – og det kunne høres. Derimod var det lidt svært at få fuld udbytte af musikken. Jeg havde susen for ørerne mange timer efter…

Skrevet i Musik Tagged koncert, Musik, Nostalgi | 2 kommentarer »

Genesis – før bandet blev et popband

28. august 2008

For ikke så længe siden var der en mindre diskussion i bloggen vedrørende Roxy Musics pophovedværk Avalon. Overgangen fra progressiv, eksperimenterende art-rock til strømlinet pop kan være svær at sluge, hvis man ikke justerer sine forventninger. En lignende udvikling (eller om man vil: afvikling) kunne man følge hos det engelske band Genesis. Op gennem halvfjerdserne var bandet et progressivt art-rock-band med Peter Gabriel som vigtig drivkraft. I firserne ændredes stilen – på plader som Duke, Abacab, Genesis og Invisible Touch – til velproduceret, glat, melodiøs poprock med stor succes. I disse dage udsender retro-pladeselskabet Rhino en boks med de tidlige plader – Trespass, Nursery Cryme, Foxtrott, Selling England by the Pound og The Lamb lies down on Broadway – fra perioden 1970 til 1975. Det var den periode, hvor Gabriel var med. Han forlod bandet i kølvandet på det ambitiøse dobbeltalbum The Lamb lies down on Broadway, hvis tilblivelse havde eksponeret bandmedlemmernes indbyrdes musikalske forskelligheder og interesser. Bruddet skete omkring 1975-76 efter en lang turné med musikken fra dobbelalbummet.
Efter nogen indbyrdes diskussion blev det så Phil Collins, der overtog rollen som forsanger og potentiel leder af gruppen. Overgangen til mere poporienteret rock skete ikke i et hug, men tendensen kan følges på pladerne A Trick of the Tail, Wind & Wuthering og And Then There Were Three.. Den endelige overgang skete med albummet Duke, der blev til nogenlunde samtidig med Phil Collins’ solodebut, Face Value (1981).
Udefra kan det se ud som et kunstnerisk “udsalg”, men det handler måske dybest set om, at forskellige musikerkonstellationer resulterer i forskellige musikalske udtryk. Gabriel var – og er – om nogen den musikalsk søgende og innovative i den sammenhæng. Det vidner hans soloarbejder om. Collins derimod er til kvalitetspop. Og det ene behøver ikke at udelukke det andet….

The Lamb Lies Down on Broadway Live

Skrevet i Musik Tagged Musik, Nostalgi | Ingen kommentarer »

Hindu love gods

26. august 2008

Godt nyt for fans af afdøde Warren Zevon. Hans sideprojekt Hindu Love Gods er nu udkommet på cd. Hindu Love Gods var et projekt, som Zevon satte i værk sammen med Michael Stipe ((som Kim rigtignok påpeger i en kommentar, så er det tvivlsomt om Stipe var med; men kilder på nettet mener, at han var. Måske handler det om, at der var nogle kontraktlige forhold, der gjorde, at han officielt ikke kunne være med. Den slags er set før.. Never mind.)), Peter Buck, Mike Mills og Bill Berry, der alle havde tilknytning til R.E.M. I følge legenden opstod projektet oven på indspilningen af Zevons plade Sentimental Hygiene (1987), hvor musikerne hyggede sig gevaldigt og indspillede en række cover-sange, blandt andet en fin udgave af Prince-nummeret Raspberry Beret og en del bluesnumre. Indspilningerne blev så udsendt på det llle pladeselskab Giant Records i 1990. Mere kom der vist ikke ud af dette interessante projektsamarbejde…

Skrevet i Musik Tagged Musik, Nostalgi | 2 kommentarer »

Kønskamæleonen Bowie

26. august 2008

På min pladereol har David Bowies Berlin-trilogi – Low, Heroes og Lodger – en særlig plads. Disse plader, der blev til i et samarbejde med lydtroldmanden Brian Eno, markerer et af Bowies største kunstneriske højdepunkter. Ingen tvivl om det. Jeg kom til at tænke på Bowie og Berlin-trilogien, da jeg forleden læste en bøsses slukørede anmeldelse af den just afviklede Gay Pride i København. Denne særlige begivenhed, hvor de homoseksuelle slår et slag for deres ret til at være dem, de er, var åbenbart – i følge anmelderen – endt i sin egen parodiske konformitet. Så var det jeg tænkte, at sådan er det gået med meget af kønsdebatten i dette land. Fordomme, stereotyper og ‘sandheder’ er daglig kost. Og så kan man godt savne folk som David Bowie, der forstod på kunstnerisk vis at sætte kønnet i spil i sine kamæleonagtige iscenesættelser. Legen med kønnet var en integral del af Bowies projekt op gennem halvfjerdserne og ind i næste årti. Hvem tager tråden op fra Bowie, Lou Reed og andre? Anyone?

DAVID BOWIE – BOYS KEEP SWINGING – 1979

Skrevet i Musik Tagged Musik, Nostalgi | 4 kommentarer »

Emerson, Lake and Palmer

26. august 2008

Da jeg var dreng var beat-musikken ilde set af store del af den voksne generation. Det var en del af dens oprørsimage at være uaccepteret langhåret musik. Og det var meget almindeligt blandt kultursnobber at fremhæve jazz-musikken og ikke mindst den klassiske musik på bekostning af pigtrådsmusikken. Og der gik faktisk mange år, før rockmusikken blev accepteret som musikalsk udtryksform på sine egne præmisser.
Derfor var der også en form for ironi i, at visse progressive rockbands op gennem tresserne og halvfjerdserne kastede sig over den klassiske musik som inspirationskilde og ligefrem indspillede klassiske numre. The Beatles lod sig inspirere af verdens musik og fx i en nummer som Penny Lane er arven fra Johan Sebastian Bach tydelig. Og hvad ville et band som Procol Harum have været uden den klassiske musik som resonansbund?
Ovre hos Bo har en blogger luftet sin nyvundne begejstring for bandet Emerson, Lake and Palmer, der ligeledes var et af de progressive bands, der flirtede med klassiske musik. Med meget stor succes.
Keith Emerson (tangenter), Greg Lake (guitar, bas og sang) og Carl Palmer (trommer og slagtøj) havde baggrund i store kendte grupper som The Nice og King Crimson, da de fandt sammen og begyndte at indspille plader. Successen kom til dem, da de indspillede deres andet album, Tarkus, der var et såkaldt concept album. Det var i 1971. Og efterfølgeren, liveoptagelsen af en opførelse af Modest Mussorgskys Pictures at an Exhibition blev en dundrende succes. Godt hjulpet på vej af den kendsgerning, at pladen blev udsendt til en særlig lav pris. Emerson, Lake and Palmer havde en unik lyd, der var præget af Emersons forkærlighed for det tunge Hammond orgel og den legendariske Moog synthesizer. Plus interessen for jazz og altså klassisk musik. De var med til at støbe begrebet symfonisk rock, der blev møntet på flere af de progressive bands, som brugte symfoniorkestre på deres plader og trak på arven fra den klassiske musik.
Emerson, Lake and Palmer havde deres storhedstid i tiden fra 1970 og til 1978, hvor de – af kontraktlige årsager – udsendte det knap så vellykkede album Love Beach. Siden er de blevet gendannet i flere omgange.
Jeg var ikke den store fan af Emerson, Lake and Palmer dengang. Og det skyldtes nok mit anstrengte forhold til den klassiske musik. Alle mine musiklærere i folkeskolen og gymnasiet så det som deres fornemste opgave at fremhæve den klassiske musik på bekostning af min musik: rockmusikken. For mig var det at sammenligne Jimi Hendrix med Mozart som at sammenligne Rundetårn med et tordenskrald… Siden har jeg dog taget dem til mig…

Emerson, Lake & Palmer – Fanfare For the Common Man

Skrevet i Musik Tagged Musik, Nostalgi | 5 kommentarer »

Preston og søn og andre tv-serier fra dengang…

26. august 2008

I forgårs lokkede Frøkenen capac til at se Men in Black II, fordi der var en talende agent-mops med. Vi har noget med hunde i denne familie. Og det siger vel lidt om denne tegneserie-action-omsatte films humoristiske karakter, at en mops kan have en mindre hovedrolle…
Filmen var da også ganske underholdende, uden på nogen måde at være uforglemmelig. Men med Tommy Lee Jones i den ene hovedrolle kan det jo ikke gå helt galt med underholdningen. Og når så Lara Flynn Boyle (Twin Peaks-stjerne) viser sig i undertøj, så fastholdes blikket jo på skærmen – i hvert fald så længe hun er der…
I en mindre rolle ser man en skuespiller, hvis navn jeg ikke lige kan komme på, men som spillede med i en af de allerførste kriminalserier, jeg så på tv: Preston og søn. Den nu aldrende skuespiller spillede sønnen. Jeg husker ikke så forfærdeligt meget fra serien. Bortset fra, at de to familiemedlemmer vist var advokater og en del af scenerierne foregik i retssale – ganske typisk for amerikanske serier i øvrigt. Serien løb i starten af tresserne – 1962-63, tror jeg – og blev afløst af klassikeren Perry Mason med Raymond Burr i hovedrollen. Jeg har forsøgt at opsnuse flere oplysninger om Preston og søn på nettet, men indtil videre har det været pauvert. Jeg vender tilbage, når der er mere kød på.

Skrevet i Musik Tagged Musik, Nostalgi, serier, tv | Ingen kommentarer »

Drengen bag CAPAC
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!

Capac er mit nom de guerre og nom de plume.

Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.

Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.

Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.

Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.

Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).

Capac har kørt i 18 år.

Velkommen.

*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.

Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.

Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.

Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?

Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.

And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.

It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.

And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.

The weblog has been running for 18 years.

Welcome
Kontakt / Contact

Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:

capac [SNABELA] capac.dk

NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!

If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:

capac [at] capac.dk

NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.

Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse

(capac_SNABELA_capac.dk).

Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.

OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.

Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.

Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.

Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.

SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.

And in english:

I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:

mr.capac_et_gmail.com

My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.

Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.

The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.

When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.

I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.

As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak

We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.

(Stephen Hawking)

Min fordanskning:

Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Capacs spilledåse

https://www.youtube.com/playlist?list=PLooDcviYwHTF-JKXLEFI2fu-80KzC1RAM

Spillelisten vokser støt og indeholder kun musik, jeg selv kan lide.
capac - andetsteds...
- capac på instagram
- Capac på Kommunikationsforum – K-Forum
- Capac på Mastodon
- capac som vlogger på Youtube
- capacs ideosynkratiske youtubeplayliste
Bloggens maxime

Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare

Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse

“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.

-Joni Mitchell
Seneste indlæg
- Lokalt: Smertegrænsens toldere – Dolker dit ansigt 28. april 2024
- Thomas Koppel – 80 27. april 2024
- En gentagen krimi-anbefaling: Vera – sæson 13 27. april 2024
- Fødselsdag: Jens Unmack (Larsen) – 60 år 26. april 2024
- Beatles på åh så svensk – Anita Lindblom “En hård dags nat” 26. april 2024
- Noget om sangtekster i populærmusikken 25. april 2024
- Gårsdagens filmoplevelse: The Girl in the Spider’s Web (2018) 24. april 2024
- Dødsfald: Chan Romero – “Hippy Hippy Shake” – 82 år 23. april 2024
- Den Internationale Moder Jord Dag 22. april 2024
- Til trubatur-koncert i Viby J 21. april 2024
- Aftenens filmoplevelse: Official Secrets (2019) 20. april 2024
- Dødsfald: Dickie Betts – guitarist i Allman Brothers Band – er død, 80 år 19. april 2024
- Den rette fortælling: Integration og sindelagskontrol 18. april 2024
- Dave Edmunds – 80 år 16. april 2024
- Tak for sidst – Joni Mitchell synger Elton John 16. april 2024
Seneste kommentarer
- capac til Noget om sangtekster i populærmusikken
- capac til Noget om sangtekster i populærmusikken
- Henny Stewart til Noget om sangtekster i populærmusikken
- Jens Rasmussen til Noget om sangtekster i populærmusikken
- capac til Den rette fortælling: Integration og sindelagskontrol
- Jens til Den rette fortælling: Integration og sindelagskontrol
- capac til Fødselsdag: Allan Clarke – The Hollies – 82 år
- Hugin til Fødselsdag: Allan Clarke – The Hollies – 82 år
- Jens Rasmussen til Capac – 18 år – og ups, jeg glemte det i farten…
- capac til Og et dødsfald: Steve Harley er død – 73 år gammel
- Lars Østergaard til Og et dødsfald: Steve Harley er død – 73 år gammel
- capac til Da Kraftwerk besøgte Gellerupscenen
- Emil Pedersen til Da Kraftwerk besøgte Gellerupscenen
- Emil Pedersen til Da Kraftwerk besøgte Gellerupscenen
- capac til Da Kraftwerk besøgte Gellerupscenen
Tags

1970'erne americana arbejdsliv avis Barndom Beatlemania blog Bøger CAPAC anbefaler country demokrati DVD erindring fildeling Film forskning historie Hverdag internet journalistik jul koncert kultur ledighed Litteratur medier Musik nekrolog Nostalgi nymodens Penkowa Poesi Politik pop radio samfund seksualliv serie tv uddannelse ungdom universitet viden video Økonomi
Indskrift

Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2

”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3

En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde

Søg efter:
Arkiver
Arkiver
BLOG'N ROLL!
- Alrunen (alias Claus Rasmussen) righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
- Bibzoom Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
- Bo Green Jensen – filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
- Børneblogger blog om musik
- Caroline Akademisk filosofs blog – uregelmæssig blog om filosofi og andet der falder mig ind
- Carsten læser bøger Carsten Fogh Nielsen, blandt venner kaldet Filoffen, læser og kommenterer bøger
- Donald
- Donalds blog
- DORTES SMADDERKASSE RØV-kassen, cafe sappho-bloggen eller dortes smadderkasse
- Eksistens – Lotte
- Fruen aka Engleord
- Furore – Irenes blog † Furien fra Fur skabte Furore – Irene!
- Hege
- Henrik Larsens obskuriøse blog, uregelmæssig
- Ika
- Ivan Rod – skriver om musik Ivan Rod – journalist m.m. skriver om musik
- Jakob Lambertsen – journalist med musik og meget mere
- Karsten Jørgensens rockblog Forfatter til mange musikbiografier, Karsten Jørgensen, skriver om musik i sin blog
- Koncertplakater i Danmark Claus Rasmussens – også k endt som Alrunen – side om og med danske koncertplakater
- Kornkammeret
- Labeet II – Serendipitet Nene Labeets udpluk fra nettet
- Latest Music Reviews From George Starostin
- Liselotte Liselottes univers i det nordjyske
- Modkraft
- Modspil (Carsten Agger)
- Modstrøm – en musikblog
- Niels Ole Finnemann humanistisk forsker
- Per Wium Beatles-ekspert om musik i bred forstand…
- Per Wium – Beatles-kender, musiker, journalist m.m. – skriver om musik
- Peter H. Olesens inaktive blog Forfatteren, sangskriveren og musikeren Peter H. Olesens nu stumme blog
- Peter Øvig Knudsen – forfatter Peter Øvig Knudsens blog om alt, hvad der optager ham
- Regitze Vampyrpingvinen galer!
- Rowdy Kittens – social forandring gennem et simpelt liv
- rune t kiddes blog
- Røde Mor – eksisterer endnu
- Sifka
- Smårepetitioner
- Strikketanten – aka Dana Watsham – tavs eller ophørt blog
- Susling i luften
- Tina – omme i London
- Torben Bille † – Midt i en Beattid – Version 2.0 – bloggen på archive.org Torben Billes blog genopstår på archive.org
- Uffe Jerner Uffe Jerners nyeste blog, hvor ham rapporterer fra sin lænestol og andre steder i verden
- Unmack Jens Unmack, sangskriver og musiker i Love Shop, deler sin musikside med Pastoren (alias Hans Hüttel)
- Årgang 54 Under overskriften “Hverken fyrre, fed eller færdig!” skriver Henny fra sit liv som en årgang 1954 – endnu en uregelmæssig blog
- Århusianske pladebutikker
Sider
- Capac – en selvbiografisk skitse
- Creative Commons Licence for capac
- F*U*K – foreningen til uddybning af kønsforskellen
- KONTAKT – Contact me!
- Kære læser! CAPAC var under ombygning
- Milena Penkowa-sagen i capacs blog
- Om capac
Meta
- Log ind
- Indlægsfeed
- Kommentarfeed
- WordPress.org
april 2024

M Ti O To F L S

1 2 3 4 5 6 7

8 9 10 11 12 13 14

15 16 17 18 19 20 21

22 23 24 25 26 27 28

29 30

« mar

Indlæg tagget med Nostalgi

Drengen bag CAPAC

HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!

What is CAPAC – the blog?

Kontakt / Contact

ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.

Tak

Capacs spilledåse

capac - andetsteds...

Bloggens maxime

Musikkens muse

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Tags

Indskrift

Indskrift 2

Indskrift 3

Søg og du skal finde

Arkiver

BLOG'N ROLL!

Sider

Meta